Landsdækkende lynladenet til 'de tunge' klar næste år

Landsdækkende lynladenet til 'de tunge' klar næste år

I 2024 vil der langs de danske motorveje være minimum 14 åbne ladestadioner til el-lastbiler. Sammenslutningen Drivkraft Danmarks medlemmer investerer i de kommende år milliarder i elektrificering af den tunge transport

Siden åbningen af den første åbne ladestation til tung transport i Nyborg i marts 2023 er udviklingen ved at blive accelereret, og i dag er der 3 åbne ladestationer og 11 flere er på vej.

De er alle fordelt omkring de største danske motorveje, og der tegner sig et klart billede af, at der allerede næste år vil være et dansk lynladenetværk til den tunge transport.

-Vores medlemmer investerer milliarder i den grønne omstilling af den tunge transport. Vi har forpligtet os til en målsætning om 100 ladestationer i 2030. Når vi har mindst 14 ladestationer klar allerede næste år, så viser det, at vores medlemmer er villige til at investere forud for efterspørgslen, siger Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark.

Fortidens fejl skal undgås
Der har i den seneste tid været en del kritik af konkurrencesituationen på markedet for personladning. Det er en af flere udfordringer, som skal undgås, hvis der hurtigt og effektivt skal udrulles lynladning til den tunge transport:

-Åben konkurrence på et sundt og fair lademarked med mange operatører er en forudsætning for at sikre de mest effektive og økonomisk fordelagtige løsninger – både for brugerne og for samfundet, siger Jacob Stahl Otte.

 Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark

Han peger også på, at den eksisterende infrastruktur skal udnyttes bedst muligt, når den tunge transport bliver grønnere.

-Det giver mening at udnytte de eksisterende truck- og transportcentre i størst muligt omfang. Det er det mest optimale både samfundsøkonomisk og klimamæssigt, fordi der allerede er etableret rundkørsler og tilkørselsveje mv. og samtidig kan vi sikre, at chaufførerne har de faciliteter og den service, som de efterspørger. Ved at sikre mulighed for flere ladeoperatører kan der samtidig skabes lokal konkurrence, siger Jacob Stahl Otte.

Med specifikke krav fra EU angående afstanden mellem ladestationer til tung transport, bliver der behov for opladning i områder, hvor efterspørgslen måske ikke kan retfærdiggøre omkostningerne. Her advarer Jacob Stahl Otte imod politisk detailplanlægning:

-Vi håber på gennemtænkte og fokuserede støttepuljer til den tunge transport. Her mener vi især støttepuljer, der er målrettet de yderområder, hvor efterspørgslen ikke er stor nok til, at markedet kan dække,, siger han.

Om lyn-ladenetværket til tung transport
Netværket indbefatter følgende lokationer i 2024, og er kun dem, der er meldt ud. Mange af Drivkraft Danmarks medlemmer er i gang med planlægningen netop nu, og forventer at melde flere lokationer ud i den nærmeste fremtid.

Horsens (i drift)
Nyborg (i drift)
Taulov (i drift)
Slagelse
Storkøbenhavn
Stilling
Esbjerg
Aalborg
Køge
Korsør
Taastrup
Randers
Aarhus
Vejen

-lipe

9/11 2023
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el