Midlertidigt loft over emballagegebyrer

Midlertidigt loft over emballagegebyrer

Virksomhedernes udvidede producentansvar træder først i kraft om to uger, men nu får de allerede en midlertidig hjælpepakke fra regeringen. Den skal sænke prisen på de gebyrerne for håndtering af affaldet fra emballagen

 

Af Lisbeth Petersen

Det er tre år siden et flertal i Folketinget indgik aftale om implementering af EU’s emballagedirektiv.
Det skal sikre, at virksomhederne tager større ansvar for at producere mindre emballage, som samtidig er mere genanvendelig

Men siden aftalen blev indgået, har de faktiske forhold vist sig anderledes og gebyrerne højere end ventet, og højere gebyrer øger risikoen for prisstigninger på fødevarer for danskerne.

Regeringen vil derfor reducere virksomhedernes gebyr, fjerne den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 og reducere virksomhedernes omkostninger til administration.

Konkret skal pakken:

  • Mindske virksomhedernes gebyr. Målet er, at producentgebyret bliver billigere og ikke kommer til at ligge over det niveau, som var forventet, da politikerne indgik den politiske aftale om implementering af EU’s emballagedirektiv om udvidet producentansvar i 2022.

Dermed sikrer man, at prisen kommer ned til maksimalt 1,2 mia. kr. for producenterne.

  • Opdele producentgebyrer i rater og reducere gebyrerne på kort sigt, så det opkræves ved fire ratebetalinger på 250 mio. kr. hver frem mod den 1. oktober 2026, og en ekstra opkrævning på maksimalt 200 mio. kr. over en fireårig periode.

Tilrettelæggelsen skal tage højde for direktivforpligtelser og statsstøtteregler. Det er regeringens intention, at kommunernes         likviditet ikke skal blive påvirket negativt af de foreslåede ændringer. Eventuelle likviditetsmæssige konsekvenser i kommunerne som følger af udskydelse af opkrævningen af producentgebyret, vil derfor blive håndteret ved en lånepulje.

  • Afskaffe den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 svarende til en lettelse for virksomhederne på samlet op mod 250 mio. kr. over to år.
  • Iværksætte en undersøgelse af, hvordan nabolande har indrettet deres ordninger med udvidede producentansvar, og hvad vi kan lære af de nabolande, der kan gøre det billigere end i Danmark.

  • Ændre reglerne, så alle kommunerne bruger den samme beregningsmetode, så der opnås transparens for virksomhederne, og så priserne for f.eks. glas ikke bliver urimeligt høje.

  • Se på administrationsudgifterne i Miljøstyrelsen og hos Dansk Producentansvar. Tilrettelæggelsen skal tage højde for direktivforpligtelser og statsstøtteregler.

  • Sikre indsats over for free-riders, dvs. virksomheder, der ikke har registreret sig til at betale for deres håndteringen af deres eget emballageaffald og dermed driver regningen op for dem, der har registreret sig. Det skal sikre, at virksomheder, der har tilmeldt sig producentansvaret, ikke ender med regningen.

- Det udvidede producentansvar er fortsat en vigtig del af regeringens grønne politik, men det det udvidede producentansvar skal indrettes på en fornuftig måde. Pakken af tiltag skal bidrage til at holde virksomhedernes omkostninger ved gebyrerne nede, samtidig med at Danmark fortsætter den grønne omstilling og lever op til de fastsatte EU-mål, skriver regeringspartierne S, V og M i en pressemeddelelse.

12/9 2025
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer
  • Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    transport ›Transport management tager skridtet fra logistisk funktion til strategisk forretningsfordel. Det viser Descartes European Transport Management Benchmark Study
  • Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    transport ›Milence første offentlige danske ladehub er strategisk placeret i Padborg midt i et af Nordeuropas vigtigste logistikknudepunkter. Ladehubben styrker dermed den elektriske godstransport langs TEN-T-korridoren fra Skandinavien til Middelhavet
  • Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    transport ›Med aftalen tages et konkret skridt mod at etablere Danmarks største storskala CCS-værdikæde og en milepæl for industrielle CCS-projekter i EU
  • Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    transport ›Ladeoperatøren Milence har sikret en finansiering på 120 millioner euro til udbygning af ladeinfrastruktur til elektriske lastbiler på tværs af Europa. Inden længe kommer operatøren officielt til Danmark med sin første hub
  • Elektriske leverancer i hele Danmark

    Elektriske leverancer i hele Danmark

    transport ›Fra 1. juni er Bring det første større leveringsfirma i Danmark som leverer 100 procent elektrisk på last mile på alle pakkeleverancer i landet. Alle varebiler op til 4,25 ton køres på el
  • Kombardo til Vikingbus

    Kombardo til Vikingbus

    transport ›Fra den 1. juni er det Vikingbus, som kører alle busser i Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Skiftet af busselskab varsler en tid med bedre service og bedre busser til de succesfulde busser over Kattegat
  • Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    transport ›Pakkeleverandøren Bring har indgået samarbejde med dagligvarekoncernen Salling Group, herunder Føtex, Bilka og Netto. Med samarbejdet udvider Bring sit netværk med pakkebokse og shops ved Salling Groups butikker over hele landet