Molslinjen investerer i solenergi til el-færge

Molslinjen investerer i solenergi til el-færge

Der er langt fra Djursland til Als. Men energien fra en kommende solcellepark i Kolind skal fremover bidrage til Molslinjens positive miljøregnskab og ikke mindst elfærgen Nerthus, som skal sejle på Alslinjen mellem Bøjden og Fynshav

Forleden blev det første spadestik taget til en 132.000 MWh stor solcellepark i Kolind på Djursland.

Fra foråret 2025 skal parken de kommende 10 år levere strøm til blandt andre Molslinjen, som skal bruge den vedvarende energi til driften af den kommende elfærge på Alslinjen mellem Bøjden og Fynshav.

-Vi kan ikke sende produktionen fra solparken direkte til Als – men vi bidrager til at øge den samlede mængde af vedvarende energi i elnettet, samtidig med vi bruger en tilsvarende mængde strøm på Als, når den nye elfærge kommer til ruten omkring årsskiftet, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.

Samarbejde er afgørende for klimamål
Molslinjen skal sammen med to andre virksomheder aftage den vedvarende energi gennem en såkaldt PPA-aftale, som er indgået med Energi Danmark. Aftalen løber i 10 år. Det er NRGi Renewables, som bygger parken, der efter planen skal være i drift fra foråret 2025.

-Vi er stolte af vores samarbejde med Molslinjen, som med denne PPA demonstrerer deres engagement i at fremme additionalitet og støtte udviklingen af ny vedvarende energi. Vi glæder os til at fortsætte rejsen mod en grønnere fremtid sammen, siger Claus Holck Hertz, Senior Energy Risk Advisor ved Energi Danmark.

-Denne form for samarbejde og teknologisk innovation er afgørende for at nå de ambitiøse klimamål. Ved at investere i banebrydende løsninger og partnerskaber accelererer vi overgangen til en fuldt bæredygtig fremtid – både for vores virksomhed og for samfundet som helhed, supplerer Kristian Durhuus.

Elfærgen 'Nerthus' er i øjeblikket ved at blive bygget på et værft i Tyrkiet. Den 117 meter lange færge skal drives af batterier på 3,1 MWh.

Færgen kan transportere 188 biler og 600 passagerer på en overfart mellem de to landsdele. Færgen vil kunne sejle emissionsfrit på sin rute mellem de to landsdele, hvilket baner vejen for en grønnere fremtid inden for dansk søfart.

-lipe

10/9 2024
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el