Nu starter højsæsonen for e-handel – og svindlere

Nu starter højsæsonen for e-handel – og svindlere

I dag starter Black Week, en uge hvor webshops oversvømmes med rabatter. I takt med den stigende e-handel, stiger også de kriminelles aktiviteter på nettet. Brings sikkerhedschef deler sine råd til, hvordan du kan afsløre svindelforsøg

Svindlerne er både motiverede og dygtige til at manipulere. De bliver mere og mere kreative, og hvis man ikke er opmærksom, kan man nemt blive snydt.

- Vi sender aldrig SMS'er, hvor vi opkræver betaling, siger Rasmus Ferdinandsen.

Han er sikkerhedschef hos Bring, og kommer her med nogle råd til hvordan man sikrer sig mod svindlere i forbindelse med e-handel. 

I 2023 blev der i Norden anmeldt næsten 260.000 forsøg på digital svindel til politiet, ifølge en rapport fra det norske Økokrim. Selvom det ofte omhandler mindre beløb, er der rigtig mange, der bliver snydt.

Sikkerhedschef hos Bring, Rasmus Ferdinandsen.

- Bring sender aldrig SMS'er eller mails med links til sider, hvor modtageren skal indtaste betalingsoplysninger. Et godt tip er at downloade vores app, så ved man altid om der er en pakke på vej og al kommunikation vedrørende dine pakker vil ske via appen, fortsætter Ferdinandsen.

Vær altid opmærksom på følgende for at undgå phishing-fælder:

  • Giver SMS’en eller mailen udtryk for at det haster? Skal du f.eks. handle med det samme, eller vil det få konsekvenser, hvis ikke du reagerer?
  • Har du en pakke på vej eller kommer beskeden "ud af det blå"?
  • Hvis du bliver bedt om at oplyse brugernavn, adgangskode, kreditkortoplysninger, MitID eller NemID, skal du ignorere det. Misbrug af MitID er et hyppigt svindelforsøg, og verifikation via MitID bør altid starte op af sig selv. Hvis du modtager en anmodning fra nogen eller noget du ikke kender, bør du aldrig indtaste dine oplysninger.

Fire tips til at undgå at blive snydt:

  1. Vær skeptisk og stol på din mavefornemmelse. Hvis noget virker for godt til at være sandt, kan det være en advarsel. Virker det mistænkeligt, stop op og kontakt relevante myndigheder, hvis det er nødvendigt.
  2. Del ikke personlige oplysninger. Undgå at dele følsomme oplysninger som CPR-nummer, bankoplysninger eller kreditkortoplysninger med ukendte personer eller websider. Vær forsigtig med beskeder, der beder om personlige oplysninger, eller som virker mistænkelige.
  3. I den kommende periode oversvømmes internettet med annoncer og tilbud. Hvis du ikke kender webshoppen på forhånd, bør du tjekke dens ægthed og læse anmeldelser på nettet.
  4. Forhold dig til information i appen og på hjemmesiden. Bring sender aldrig sms'er eller mails, hvor man beder om betaling.

Hvis du har mistanke om, at du har modtaget en falsk besked, skal du ikke klikke på nogen links, men i stedet slette beskeden. Hvis du tror, du er blevet udsat for svindel, skal du kontakte dit lokale politi, din bank og relevante myndigheder.

-hawin

25/11 2024
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el