Populære, sjællandske rastepladser får 28 lynladereVisualisering af den kommende ladepark ved rasteplads Karlslunde Vest på Sjælland. Grafik: Vejdirektoratet.

Populære, sjællandske rastepladser får 28 lynladere

Rastepladserne Karlslunde Øst og Karlslunde Vest langs Køge Bugt Motorvejen er nogle af de mest velbesøgte langs de danske motorveje. Nu bliver de begge udvidet med 14 lynladere til elbiler

Arbejdet med at bygge ladeparker på rastepladserne Karlslunde Øst og Karlslunde Vest er netop startet. Efter planen vil de første elbilister kunne sætte ladestikket i bilen på rastepladserne allerede i begyndelsen af 2026.

Når de nye ladeparker står færdige, vil der være 14 lynladere på hver af rastepladserne med en effekt på op til 400 kW. Med let adgang til motorvejen kan travle bilister komme hurtigt på farten igen.

-Rastepladserne ved Karlslunde er blandt de mest besøgte i landet – især i ferieperioder og weekender, hvor mange skal krydse Sjælland. Derfor giver det rigtig god mening at placere to store ladeparker netop her, siger projektleder Christian Axelsen fra Vejdirektoratet.

Ladeparkerne skal drives af OK, og det vil være muligt for alle elbilister at lade op - uanset om de har abonnement eller ej.

Ladeparkerne bliver overdækket, så trafikanterne kan stå i ly for regn og sol under opladningen. Desuden bliver der monteret solceller på overdækningerne, som skal bidrage til den grønne omstilling.

Visualiseret ladepark ved den østlige rasteplads. Grafik:Vejdirektoratet.

Fakta om ladeparkerne
Entreprenør Søren Kristiansen er hovedentreprenør på opgaven med at bygge ladeparkerne, og DAV Nordic står for etableringen af overdækninger med solceller.

Hver lynlader, der servicerer to ladepladser, har en effekt på op til 400kW.

To af ladepladserne er til lange køretøjer såsom varevogne og biler med campingvogn eller trailer.

De nye ladeparker ved Karlslunde er en del af Vejdirektoratets større indsats for at styrke ladeinfrastrukturen langs de danske motorveje.

Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastruktur. De første lynladepladser er allerede åbnet, og i 2026 skal 22 nye ladeparker med samlet set 288 lynladepladser stå klar langs de danske motorveje.

-lipe

18/8 2025
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer