Samarbejde om CO2-neutral transport af drikkevarer

Samarbejde om CO2-neutral transport af drikkevarer

Drikkevarevirksomheden Royal Unibrew har indgået et samarbejde med Dania Connect om at implementere CO2-neutral containertransport fra Odense til Fredericia ved hjælp af elektriske lastbiler

Beslutningen markerer et vigtigt skridt i retning af en mere klimavenlig supply chain for Royal Unibrew, der årligt eksporterer mere end 4000 containere fra Danmark.

Fra februar 2024 omstiller Royal Unibrew sin kørsel af containere fra konventionelle diesel lastbiler til moderne eldrevne lastbiler på ruten fra lager i Odense til Fredericia havn.

Initiativet er et led i Royal Unibrews overordnede bæredygtighedsstrategi, der sigter mod at reducere udledningen af supply chain-relaterede emissioner med 50% inden 2030.

Siden 2020 har Royal Unibrew og Dania Connect haft et succesfuldt samarbejde om containerkørsler af øl og maltdrikke til primært Fredericia Havn.

Begge parter udtrykker tilfredshed med det eksisterende samarbejde og glæder sig over den nye aftale, som styrker deres fælles engagement i den grønne omstilling.

Claus Hjort Schroeder, Global Category Manager hos Royal Unibrew, udtaler:

- I jagten på at indfri vores bæredygtighedsmål om 50% reduktion af udledning af supply chain-relaterede emissioner senest i 2030 er denne aftale endnu et skridt i retning mod omstilling til CO2- neutral transport.

- Vi ønsker ikke blot at omstille vores egen flåde af lastbiler, men er utålmodige for også at komme i gang med omstilling af transporter udført af tredjepart.

- Muligheden for hurtigt at kunne komme i gang med Dania Connect var udslagsgivende i vores beslutning.

Frank Hjortekær-Jensen, Group CEO hos Dania Connect, tilføjer:

- Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Royal Unibrew og bakker fuldt op om den grønne omstilling.

- Investeringer i nye el-lastbiler er ikke uden risiko, men vi har igennem vores dialog med Royal Unibrew skabt nogle rammer, som begge parter føler sig trygge i.

Begge parter er samarbejdet som er et eksempel på erhvervslivets aktive rolle i at bidrage til en mere bæredygtig fremtid og markerer et positivt skridt for både Royal Unibrew og Dania Connect i retning af CO2-neutral transport.

-hawin

 

8/1 2024
  • Kombardo til Vikingbus

    Kombardo til Vikingbus

    transport ›Fra den 1. juni er det Vikingbus, som kører alle busser i Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Skiftet af busselskab varsler en tid med bedre service og bedre busser til de succesfulde busser over Kattegat
  • Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    transport ›Pakkeleverandøren Bring har indgået samarbejde med dagligvarekoncernen Salling Group, herunder Føtex, Bilka og Netto. Med samarbejdet udvider Bring sit netværk med pakkebokse og shops ved Salling Groups butikker over hele landet
  • Containere som mobile arbejdsstationer

    Containere som mobile arbejdsstationer

    transport ›Svenske Containertjänst tilbyder kundetilpassede containere, som kan bruges både opbevaring, montering af maskiner og anlæg og efterfølgende transport
  • Historisk overskud i Billund Lufthavn

    Historisk overskud i Billund Lufthavn

    transport ›Resultatet er skabt på tværs af hele forretningen – fra passagertrafik og cargo til parkering, butikker, restauranter og Airport City, og giver et stærkere og mere robust fundament i en tid præget af store forandringer i luftfarten
  • Sværvægtere bygges i Madrid

    Sværvægtere bygges i Madrid

    transport ›Høj automatiseringsgrad, omfattende kundetilpasning og en mere miljøskånsom produktion gør Ivecos fabrik i Madrid til et af koncernens vigtigste knudepunkter for tunge lastbiler herunder til det nordiske marked
  • Asfaltindustrien advarer mod pirater

    Asfaltindustrien advarer mod pirater

    transport ›Omrejsende asfaltpirater tilbyder billigt asfaltarbejde, som viser sig at være dyrt klamphuggeri. Efter hændelser i Aarhus og Haderslev råber Asfaltindustrien vagt i gevær
  • Komplet portefølje af ellastbiler

    Komplet portefølje af ellastbiler

    transport ›MAN har haft verdenspremiere på sin 16-tons eTGM til by- og regional transport. Den fuldender rækken af elektriske distributionsmuligheder med fælles teknologi fra 12 til 50 ton
  • Transport-fonds formand takker af

    Transport-fonds formand takker af

    transport ›Susanne D. Provstgaard overtager posten som ny formand i FDE Fonden, hvor Jens Iwer Petersen takker af efter 17 år i spidsen