Solid vækst og realiserede investeringer i ADP

Solid vækst og realiserede investeringer i ADP

2024 gav vækst på godsvolumen, omsætning og driftsresultat i Fredercia og Nyborg havne. Derudover fastholdt ADP et højt investeringsniveau bl.a. med færdiggørelse af flere lagerfaciliteter i Taulov Dry Port, og en række nye aktiviteter er sat i gang

- Et turbulent år for transport- og logistikbranchen, kalder ledelsen af havnefællesskabet, ADP 2024. På trods af det er virksomheden kommet ud af det med en fremgang i omsætningen på 15 procent, et højt investeringsniveau på 611,3 MDKK og et årsresultat på 93,4 MDKK - og det anser bestyrelsen året yderst tilfredsstillende.

ADP er igen kommet stærkt ud af et foranderligt år i transportbranchen, der var påvirket af de fortsat geopolitiske spændinger. ADP vækstede på gods over kaj både i Fredericia og Nyborg og realiserede store investeringer i Taulov Dry Port. Selvom renteudgifterne ved de store investeringer bl.a. påvirkede regnskabet, har ADP leveret et sundt, tilfredsstillende resultat. Flotte resultater kommer af dygtige folk – tak for en god indsats til alle i ADP, siger Christian Herskind, bestyrelsesformand hos ADP.

 Christian Herskind, bestyrelsesformand hos ADP.

Rekorder i Fredericia
ADP kom igennem 2024 med fremgang i godsmængderne: På Fredericia Havn blev der håndteret 23 procent flere containere end i 2023. På havnen i Nyborg var der en omsætningsfremgang på fast bulk på 62 procent ift. 2023. I Taulov Dry Port indviede A.P. Møller Mærsk deres nye lavemissionslager, og yderligere blev 87.000 m2 lager- og logistikfaciliter færdiggjort til udlejning.

Vækstraterne er resultater af de strategiske partnerskaber med kunderne på havnene, hvor Fredericia Havn f.eks. har slået rekorder gang på gang med det ene store containerskibsanløb efter det andet. Derudover fik Fredericia Havn også fast anløb fra A.P. Møller Mærsk og blev inkluderet i det japanske containerrederi ONEs nye rutenetværk.

– Der er en stigende interesse fra rederierne til ADP-havnene. Det kan tydeligt ses på tonnagen for 2024, men der blev også igangsat dialoger, der vil øge mængderne af gods over kaj fremadrettet. Derfor er færdiggørelsen af havneudvidelsen i Fredericia særdeles kærkommen, og det samme gælder på Nyborg Havn, hvor vi i løbet af 2024 igangsatte en spændende proces om udvidelse af havnen, fortæller ADPs administrerende direktør, Rune D. Rasmussen og fortsætter:

– Det er også til stor tilfredshed, at vi færdiggjorde flere byggerier i Taulov Dry Port og satte en proces i gang om yderligere udvidelse derude med op til 600.000 m2 i Hertugens Kvarter.

ADP forbereder sig til fremtidig udvikling
I 2024 etablerede ADP et partnerskab med TotalEnergies og Evida om infrastruktur til at lagre CO2 i Nordsøen. Derudover igangsatte ADP et stort stykke arbejde med Thisted Kommune om at etablere et fælles ejerskab af Hanstholm Havn, som træder i kraft til 1. august 2025. Arbejdet i 2024 danner fundament for en udviklingsrejse for ADP, der har ambitioner om mere.

  Rune D. Rasmussen, CEO, ADP

– Vi har haft et begivenhedsrigt år med bl.a. etablering af et stærkt partnerskab, der kan understøtte Danmarks klimamålsætninger, og vi har lavet en aftale med Thisted Kommune om konsolidering af Hanstholm Havn. Der er flere synergier mellem Nyborg, Fredericia og Hanstholm Havn, som bliver spændende at udvikle. Dette gælder også inden for lagring af CO2, siger Rune D. Rasmussen og beskriver en ambition for fremtiden:

– Der er ingen tvivl om, at 2024 har været et afgørende år for ADP, hvor der er søsat nogle betydningsfulde projekter, som på længere sigt kommer til at give ADP en større rolle på den internationale havnescene.

- Stor opbakning fra ejerkommunerne til ADP
Borgmestrene fra ejerkommunerne, Nyborg og Fredericia, ser en stor værdi i, at ADP er udviklingsorienteret og søger nye markeder, fordi en stærk havnekoncern tilfører værdi for byerne, hvor ADP driver havne i.

– ADP er en gevinst for de kommuner, som ADP driver havnevirksomhed i, og det bliver somme tider taget for givet. ADP er af national interesse, og at vi i Fredericia har en havn med så stor national betydning, skal vi være stolte af. Dernæst spiller havnen en central rolle i at skaffe arbejdspladser og dermed et aktivt byliv i Fredericia. Det skal vi i fællesskab værne om, fastslår Christian Bro, borgmester i Fredericia Kommune.

Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg Kommune, giver Christian Bro ret i, at en aktiv havn er en gevinst for en bys udvikling:

– ADP er en ordentlig virksomhed, der værner om at drive havn i Nyborg med respekt for byen og byens borgere, og det sætter vi i Nyborg pris på. For en velfungerende havn i samskabelse med byen giver muligheder og økonomi til gavn for hele byens udvikling. ADP har i løbet af 2024 igangsat en proces om at udvide havnen, og vækst på havnen vil sprede sig som ringe i vandet i Nyborg og omkring.

Fakta om vækst på havnene
På Fredericia Havn blev der håndteret 124.307 TEU (20-fodscontainere), hvilket er 23 procent flere end i 2023. Mængden af fast bulk steg også i alt med 26 procent, hvoraf der var en vækst på 62 procent på Nyborg Havn, da der blev håndteret 440.000 tons sten, skærver og grus, hvilket er 168.000 tons mere end i 2023.

4.994.000 tons flydende bulk (råolie, flydende gødning osv.)
1.855.000 tons fast bulk (træpiller, skrot, sten, grus, skærver, osv.)
124.307 TEU (20-fodscontainere)

-lipe

9/5 2025
  • Luftforurening under lup

    Luftforurening under lup

    transport ›Nyt forskningsprojekt skal undersøge niveauer af ultrafine partikler og kemiske stoffer i lufthavne og finde nye løsninger til at mindske medarbejderes eksponering
  • Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    transport ›Kinesiske New Times Shipbuilding Co. Ltd. skal levere otte 366 meter lange skibe i en helt ny, kompakt serie til det danske rederi
  • Flere rekorder på Øresundsbroen

    Flere rekorder på Øresundsbroen

    transport ›2025 blev det hidtil mest travle år for forbindelsen mellem Danmark og Sverige. Såvel lastbiltrafik som fritidsrejser og passagerantal satte rekorder
  • - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    transport ›Transport- og logistikvirksomheden Godshotel ekspanderer betydeligt i disse år. Og det nordiske flådestyringssystem, Opter har ikke blot gjort arbejdet nemmere, men er også en forudsætning for endnu en stor udvidelse
  • Molslinjen skal have ny direktør

    Molslinjen skal have ny direktør

    transport ›Efter knap tre år har Kristian Durhuus fratrådt stillingen som CEO for Danmarks største færgerederi. Ejerne i Nordic Ferry Infrastructure (NFI) leder efter anden profil
  • Bygget  på håndtryk og tillid

    Bygget på håndtryk og tillid

    transport ›I snart 50 år har Gert Hansen arbejdet med Iveco og bygget forretninger op fra bunden. For direktøren i REA Erhvervsbiler er relationer, nærvær og ansvar stadig kernen i en sund forretning – også i en branche i hastig forandring
  • Dansk-kinesisk samarbejde om klimavenlig skibsfart

    Dansk-kinesisk samarbejde om klimavenlig skibsfart

    transport ›Flere "grønne" skibe og maritime teknologier på globalt plan. Det er ønsket med det Memorandum of Understanding, Erhvervsminister Morten Bødskov i denne uge har underskrevet under et besøg i Kina
  • Flere vælger vinterdæk

    Flere vælger vinterdæk

    transport ›Sommerens ændring af færdselsloven, som betyder at kørsel med sommerdæk i vinterføre kan straffes med bøde, har påvirket dækvalget denne vinter, hvor flere bilister har skiftet til vinterdæk