Transportmessen er i fuld gang

Transportmessen er i fuld gang

Tre dage med udstillere, stribevis af aktiviteter, interessante debatter og lærerige oplæg er i fuld gang på Transport 2025, hvor innovative tiltag, branchens udvikling, møder og netværk for alle i branchen er i centrum

I alt 327 udstillere tegner tilsammen et grundigt billede af, hvad der rører sig i branchen, på Transportmessen, der torsdag morgen slog dørene op til tre begivenhedsrige dage.

På messen der også stiller skarpt på ny viden via et rigt sceneprogram finder man mange trofaste udstillere. 

En af dem er lasthåndteringsvirksomheden SAWO, der fremhæver vigtigheden af at deltage på Transportmessen i Herning.

- For SAWO er det vigtigt at opretholde traditionen om at være til stede og synlig på Transportmessen, som vi har været igennem alle årene.

- Det er en god lejlighed til at møde vores kunder og få en rigtig god snak, påpeger Ivan Chrost, administrerende direktør i SAWO, og sætter nogle ord på, hvad virksomheden i år medbringer, og hvad man i øvrigt beskæftiger sig med på denne udgave af messen:

- Som traditionen byder, medbringer vi i år en række flotte opbygninger med et bredt udvalg af vores mange produkter, men vi har også en del andre interessante produkter med, som for eksempel vores kompaktkraner, mandskabslifte og medbringertrucks.

- Derudover er der fra SAWOs side i år stort fokus på serviceforretningen og rekruttering, hvor vi har et dedikeret område, hvor potentielle lærlinge og andre interesserede kan få en god introduktion til mulighederne for et job eller en uddannelse i branchen.

Minister, prisuddeling og rekruttering
Transportmessen, der torsdag morgen blev åbnet af transportminister Thomas Danielsen, byder blandt meget andet på otte lastbilmærker og danner desuden rammen om prisuddelingen Årets Varebil, der finder sted torsdag eftermiddag klokken 14.

Under hele messen udspiller sig desuden et omfattende og varieret sceneprogram på Hovedscenen, der via oplæg og debatter favner fremtidens transport.

Allerede torsdag formiddag gik det løs med to åbningsdebatter - 'Vognmandens hverdag' med deltagelse af en række branchedirektører og 'Udfordringer og muligheder i transportbranchen' ligeledes med deltagelse af nogle af branchens topfolk.

Samtidig har messen i år et stort fokus på rekruttering af fremtidens arbejdskraft i transportbranchen, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at messen har inviteret flere end 60 relevante skoler og flere end 75 jobcentre fra hele landet.

Deltagerne herfra tages med rundt i hallerne, hvor de besøger en række udstillere og hører diverse oplæg.

I Transportmessens ledelse er forventningsglæden i top forud for messestarten torsdag morgen.

- Vi glæder os rigtig meget til at byde hele branchen velkommen og til igen at facilitere møder på kryds og tværs. Transportmessen er hele branchens mødested, og derfor er vi glade for at kunne åbne dørene til en messe, der beskæftiger sig indgående med alle dele af branchen, og som ikke mindst kigger fremad.

- At det kan lykkes, skal i vid udstrækning tilskrives den store opbakning, vi til stadighed møder fra vores kunder og alle de relevante brancheorganisationer - den er højt værdsat, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dem alle for et langt og godt samarbejde, lyder det fra Nikolaj Pagh, projektleder, Transportmessen.

-hawin

3/4 2025
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el