Unge tager også nattogetFra sommeren 2026 bliver ønsket opfyldt med natbetjening langs Odsherredsbanen og Østbnaen natten til lørdag og søndag. I første omgang betjent med busser og på sigt med tog.

Unge tager også nattoget

Da de unge fik spørgsmålet om ønsker til forbedring af den kollektive trafik, lød svaret: ”Mulighed for at tage tog og bus om natten”. Det bliver nu realiseret i weekenderne langs Østbanen og Odsherredbanen

- Det er rigtigt dejligt, at vi kan opfylde de unges ønske og være med til at bidrage til et godt ungdomsliv i regionen.

- Det var nogle meget engagerede unge mennesker, vi mødte til borgermøderne om fremtidens kollektive trafik, siger Christian Wedell-Neergaard, formand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde i Region Sjælland.

I efteråret 2024 og vinteren 2025 afholdte Region Sjælland tre borgermøder med unge fra forskellige uddannelsessteder, der gav deres input og ønsker til forbedring af den kollektive trafik.

Her blev de bedt om at prioritere hvilke indsatser, der var vigtigst for dem.

Og det var tydeligt, at muligheden for at kunne tage tog eller bus om natten var de unges topprioritet. På den baggrund har udvalget arbejdet videre med og nu besluttet at indføre natbetjening på lokalbanerne.

- Jeg er glad for, at vi kan gøre det nemmere at være ung i Region Sjælland ved at styrke den kollektive trafik om natten.

- Og i den sammenhæng vil jeg også rose udvalget for at tage dialogen med og lytte til de unge, så vi rammer deres behov og ønsker, siger Trine Birk Andersen, regionsrådsformand i Region Sjælland.

Samarbejde med kommunerne
I foråret var regionen i kontakt med kommunerne langs lokalbanerne for at høre, om der var interesse for at samfinansiere et 2-årigt forsøg med natbetjening på banerne.

Langs Østbanen og Odsherredbanen var der bred opbakning til projektet.

- Natbetjening løfter vores kollektive trafik i regionen og sikrer, at vores borgere også kan komme hjem om natten. Der skal derfor lyde en stor tak til kommunerne for at støtte op om projektet, siger Christian Wedell-Neergaard.

Udvalget har besluttet at gå videre med natbetjening langs de to baner. Natbetjening på Østbanen forventes at give 75.000 flere passagerer årligt og binder op til den øvrige hyppige natbetjening i både Roskilde, Ølby og Køge.

På Odsherredbanen forventes natbetjeningen at give 40.000 flere passagerer årligt.

Midlertidig busløsning
I første omgang vil natpassagererne blive betjent af busser langs de to lokalbaner, der vil køre med timedrift hele natten.

Lokaltog har mangel på lokoførere, hvilket betyder, at forsøget med natbetjeningen på Østbanen og Odsherredbanen derfor først vil kunne opstarte hhv. december 2027 og sommeren 2029.

- De unge kan ikke vente i mere end to år på natbetjening. De var tydelige i deres ønske om natbetjening, og det har vi lovet dem at imødekomme.

- Derfor er udvalget også enige om, at vi hverken overfor de unge eller kommunerne kan være bekendt at vente med at levere så længe. Vi har derfor valgt, at indtil togene kan køre om natten, finansierer regionen busser som et alternativ, siger Christian Wedell-Neergaard.

-hawin

Fakta

  • Unge udgør over halvdelen af passagererne i den kollektive trafik.
  • En velfungerende kollektiv trafik understøtter også unges sociale liv, fritidsarbejde og kulturelle aktiviteter.
  • Natbetjening vil være med timesdrift på Odsherredbanen. På Østbanen vil der være timesdrift mellem Roskilde og Hårlev, og 2-timesdrift mellem hhv. Hårlev og Rødvig, og Hårlev og Faxe Ladeplads.
  • Natbetjening med busser langs Østbanen og Odsherredbanen starter juni 2026.
  • Busbetjeningen erstattes med tog på Østbanen i december 2027.
  • Busbetjeningen erstattes med tog på Odsherredbanen i juni 2029.
27/10 2025
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer