Vikingbus overtager Molslinjens busselskab til Bornholm

Vikingbus overtager Molslinjens busselskab til Bornholm

Kombardo Expressen bliver til Bornholm Expressen, når Vikingbus allerede den 2. december i år overtager busruten mellem Rønne og København fra rederiet. Leverandørskiftet får ikke indflydelse på billetter og priser, oplyser parterne

Kombardo Expressen har siden 1. september 2018 kørt Bornholmere mellem Rønne og København. Ruten har været drevet i et samarbejde mellem Molslinjen og Herning Turist, men fra den 2. december 2024 overtages driften af ruten af Vikingbus, mens Herning Turist vil fokusere på bus-aktiviteterne på Kattegat stadig under navnet Kombardo Expressen.

-Dette skifte er en del af vores løbende indsats for at forbedre vores service. Vikingbus' ekspertise og moderne busflåde giver os mulighed for at tilbyde en endnu mere komfortabel og effektiv rejseoplevelse, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard og fortsætter:

-Passagererne kan forvente samme høje standarder for sikkerhed og service, som de kender fra vores tidligere ture, men med et nyt og forbedret setup.

Samlet ansvare for busser, chauffører og logistik
Samtidig med skiftet af leverandør ændres Kombardo Expressen til Bornholm Expressen. Busserne vil skifte navn og udseende over de kommende måneder:

-Med det nye navn ønsker vi at fremhæve vores tætte relation til Bornholm og vores rolle som en vigtig transportforbindelse for både lokale og besøgende. Bornholm Expressen vil fortsætte med at tilbyde fleksible og direkte afgange, der gør det nemt at rejse mellem Bornholm og resten af Danmark, siger Jesper Skovgaard.

Vikingbus kommer altså til at stå for busser, chauffører og logistik, og det betyder, at det lokale Gudhjem Bus fortsat vil køre en del af busserne på den Bornholmske side af ruten.

-Vi glæder os til at service bornholmere og besøgende med vores komfortable dobbeltdækkere – og vi ser frem til at være med til at udvikle trafikken til og fra øen med vores koncept, siger Lars Larsen, driftsdirektør i Vikingbus.

Når leverandørskifte er gennemført den 2. december, vil det ikke få indflydelse på hverken priser eller bestilling af billetter. Det vil fortsat ske via den sædvanlige hjemmeside og app.

-lipe

 

28/11 2024
  • Bring leverer pakker 100 procent elektrisk i hele Danmark

    Bring leverer pakker 100 procent elektrisk i hele Danmark

    transport ›Fra 1. juni er Bring det første større leveringsfirma i Danmark som leverer 100 procent elektrisk på last mile på alle pakkeleverancer i landet. Alle varebiler op til 4,25 ton køres på el
  • Kombardo til Vikingbus

    Kombardo til Vikingbus

    transport ›Fra den 1. juni er det Vikingbus, som kører alle busser i Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Skiftet af busselskab varsler en tid med bedre service og bedre busser til de succesfulde busser over Kattegat
  • Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    transport ›Pakkeleverandøren Bring har indgået samarbejde med dagligvarekoncernen Salling Group, herunder Føtex, Bilka og Netto. Med samarbejdet udvider Bring sit netværk med pakkebokse og shops ved Salling Groups butikker over hele landet
  • Containere som mobile arbejdsstationer

    Containere som mobile arbejdsstationer

    transport ›Svenske Containertjänst tilbyder kundetilpassede containere, som kan bruges både opbevaring, montering af maskiner og anlæg og efterfølgende transport
  • Historisk overskud i Billund Lufthavn

    Historisk overskud i Billund Lufthavn

    transport ›Resultatet er skabt på tværs af hele forretningen – fra passagertrafik og cargo til parkering, butikker, restauranter og Airport City, og giver et stærkere og mere robust fundament i en tid præget af store forandringer i luftfarten
  • Sværvægtere bygges i Madrid

    Sværvægtere bygges i Madrid

    transport ›Høj automatiseringsgrad, omfattende kundetilpasning og en mere miljøskånsom produktion gør Ivecos fabrik i Madrid til et af koncernens vigtigste knudepunkter for tunge lastbiler herunder til det nordiske marked
  • Asfaltindustrien advarer mod pirater

    Asfaltindustrien advarer mod pirater

    transport ›Omrejsende asfaltpirater tilbyder billigt asfaltarbejde, som viser sig at være dyrt klamphuggeri. Efter hændelser i Aarhus og Haderslev råber Asfaltindustrien vagt i gevær
  • Komplet portefølje af ellastbiler

    Komplet portefølje af ellastbiler

    transport ›MAN har haft verdenspremiere på sin 16-tons eTGM til by- og regional transport. Den fuldender rækken af elektriske distributionsmuligheder med fælles teknologi fra 12 til 50 ton