Førerløse truck og nye eldrevne palleløftereVerdens korteste universaltruck, EMD115i, som kører på lithium-ionbatterier er Jungheinrichs kandidat til titlen som Årets Truck på LogiMAT 2017

Førerløse truck og nye eldrevne palleløftere

Jungheinrich indtog LogiMAT 2017 på messens største stand

Digitalisering, networking, automatisering, sikkerhed og energi.

Det var hovedtemaerne, da Jungheinrich åbnede sin over 800 kvadratmeter store stand på transport og logistikmessen LogiMAT i Stuttgart.

I de tre messedage fra den 14. – 16. marts viste den tyske producent et omfattende udbud af holistiske, intralogistiske løsninger i form af håndteringsudstyr, state-of-the-art udstyr, logistiksystemer, software og digitale løsninger.

Besøgende kunne for eksempel opleve de nyeste førerløse maskiner til intern transport såsom el-trækkeren EZS350a, som er specielt velegnet i standardiserede transportprocesser og den lodrette plukketruck EKS215a der er udstyret til at transportere særlige belastninger og lukkede paller med sine

udskydningsgafler. Begge viser deres evner live på LogiMAT.

IFOY-kandidat er med

Blandt nyhederne var den nye ERE eldrevne palleløfter, som ifølge Jungheinrich er den korteste og hurtigste gaffeltruck med den højeste omsætningshastighed i sin klasse.  Og gaffeltrucken EMD 115i som kører på lithiumionbatterier, er verdens korteste, universaltruck og kandidat i årets IFOY-konkurrence.

Desuden præsenterede Jungheinrich den nye ETVQ20 / Q25 - en moderniseret firevejs reachtruck med justerbare gafler, der kan bruges på meget smalle arealer og løfte gods med en bredde på op til 12 meter og højder på op til 10,7 meter.

Digitalisering og automatisering

I 2017 vil Jungheinrich udvide sit prisbelønnede flådestyringssystem, ISM Online, ved at tilføje modulær adgangskontrol og styring af batteri og vedligeholdelse Det skal bidrage til, at kunderne kan reducere driftsomkostningerne og øge effektiviteten.

 Ifølge Jungheinrich mener stadig flere virksomheder, at de kan skabe vækst med automatiserede og digitale lagersystemer, og Jungheinrich bygger videre på sit WMS System, som kan bruges både som startløsning og som avanceret udvidelse i virksomheders arbejde med at optimere logistikken af lager, ruter osv..

Sikkerhed og energi

Hvert år er der alene i Tyskland 12.000 ulykker med truck, og Jungheinrich har som et af sine vigtige fokusområder at forebygge arbejdsulykker, blandt andet ved at udvikle både materiel og systemløsninger som førerassistent, kameraer med persongenkendelse mv. Disse vil også være en væsentlig del af udstillingen i Stuttgart.

Det samme vil virksomhedens arbejde med energieffektivitet. Jungheinrich ønsker i år at styrke sin position må markedet ved at udvide egenproduktionen og brugen af energivenlige lithium-ion-batterier. Således vil næsten alle gaffeltruck fra producenten i år kunne anvende lithium-ion-teknologi.

-lipe

 

 

17/3 2017
  • Hyster er tilbage i Danmark

    Hyster er tilbage i Danmark

    truck ›Tektra blev i sommeren 2025 udnævnt til officiel Hyster-forhandler. Hos Hyster ser man frem til samarbejdet, der skal styrke material handling-brandet i Danmark
  • Zoo sætter kløerne i elektriske gaffeltruck

    Zoo sætter kløerne i elektriske gaffeltruck

    truck ›Der er både søkøer og foder på gaflerne i Duisburg Zoo, som har et godt samarbejde med Clark. Fornylig afprøvede man en elektrisk gaffeltruck fra Crossover-serien
  • Lader op til flere el-lastbiler

    Lader op til flere el-lastbiler

    truck ›Dansk Retursystem udvider brugen af el-lastbiler til indsamling af pantede flasker og dåser. Det kræver udbygning af ladeinfrastrukturen. OK er på vej med flere ladestandere
  • Smidighed, ergonomi og hurtig opladning

    Smidighed, ergonomi og hurtig opladning

    truck ›Den nye B16-20-NT-serie er den første 3-hjulede gaffeltruck fra Bobcat, der udelukkende er baseret på den nyeste lithium-ion-teknologi
  • Stor rift om stande til Agromek 2026

    Stor rift om stande til Agromek 2026

    truck ›Med akkurat ét år til Agromek 2026 går salget af stande over al forventning, og Nordeuropas største landbrugsmesse tegner dermed igen til at blive en succes.
  • Terberg redefinerer Heavy Duty transport

    Terberg redefinerer Heavy Duty transport

    truck ›Terberg RT253EV er verdens første elektriske firehjulstrukne RoRo-terminaltraktor. Udviklet til de mest krævende opgaver i havne, til færger og tung industri repræsenterer maskinen næste skridt i den grønne omstilling
  • Skræddersyet til vintertjeneste

    Skræddersyet til vintertjeneste

    truck ›Snevagten A/S som leverer snerydning og saltning til erhvervslivet, har investeret i fire nye, specialbyggede ISUZU pickup-trucks til den forestående sæson
  • Komatsu tager førertrøjen på

    Komatsu tager førertrøjen på

    truck ›Den nyeste version af Komatsus intelligente maskinstyring gør arbejdet lettere, hurtigere og mere økonomisk