GLS lancerer nytænkende akademi for alle medarbejdereGLS Academy er et tilbud til timelønnede og funktionærer i GLS Denmark. Alle medarbejdere får mulighed for at deltage i skræddersyede kursusforløb gennem International Business College i Kolding.

GLS lancerer nytænkende akademi for alle medarbejdere

GLS Denmark slår dørene op til GLS Academy, hvor både virksomhedens timelønnede og funktionærer bliver tilbudt skræddersyede kursusforløb, der matcher medarbejdernes behov med GLS Denmarks kompetencestrategi. Et initiativ der vækker glæde hos Dansk Erhverv

GLS Academy har blandt andet fokus på strategisk kompetenceudvikling hos timelønnede faglærte og ufaglærte. For en virksomhed med stor mangfoldighed og medarbejdere med mange forskellige kompetencer, mener Dansk Erhverv, at GLS har skabt grundlag for et regulært kompetenceløft af virksomhedens medarbejdere over en bred kam. Det er et initiativ, man kun kan se positivt på.

- Der er ingen tvivl om, at GLS Academy løfter virksomhedens kompetenceudvikling op på et nyt niveau, når de på den måde arbejder strategisk med at give medarbejdere et kompetenceløft. GLS Denmark har sat barren højt, og vi tror på, at andre virksomheder med fordel kan kigge i deres retning og samle inspiration for udvikling af eget strategisk kompetenceløft, siger Gorm Johansen projektchef hos Dansk Erhverv.

235 faglærte og ufaglærte hos GLS Denmark vil i løbet af året have været igennem personlig kompetenceafklaring, og de første kurser i GLS Academy går i gang netop nu.

- Dansk Erhverv kan kun bakke op om GLS Denmarks fremstød og store engagement i at få opkvalificeret sine medarbejdere. Det styrker virksomhedens produktivitet og øger de ansattes kompetencer. Det er ganske enkelt en win-win, siger Gorm Johansen projektchef hos Dansk Erhverv.

Vigtig videndeling

Med GLS Academy sætter GLS Denmark stort fokus på den organisatoriske effekt af at uddanne medarbejderne:

- Vi gør et stort forarbejde, hvor vi undersøger, hvad de ansatte har med til GLS af kompetencer, og hvordan vi i GLS kan styrke deres udvikling. Samtidig arbejder vi systematisk med videndelen og implementering af medarbejdernes nye kompetencer efter kurserne. I GLS Academy styrker vi den enkelte medarbejder, men det handler selvfølgelig også om, at vi i GLS Denmark med et strategisk sigte styrker hele vores fundament, siger Karsten Klitmøller, der er General Manager hos GLS Denmark.

GLS Denmark oplever i øjeblikket stor vækst. Alene indenfor det næste år forventer virksomheden at ansætte cirka 200 nye ansigter. Blandt virksomhedens timelønnede er medarbejderne fra 42 forskellige lande. Derfor tilbyder GLS alle medarbejdere danskundervisning lokalt - også for at sikre at de har forudsætninger for at deltage i kurserne ved GLS Academy.

GLS Academy dækker alle GLS' afdelinger, og kurserne afvikles i samarbejde med International Business College i Kolding.

-hawin

 

Fakta om GLS Academy

GLS Academy åbner i efteråret 2018 og er en del af et strategisk medarbejderudviklingskoncept hos GLS Denmark.

De første kurser i GLS Academy er Kommunikation & Konflikthåndtering, Excellent Service, Personlig Planlægning, Præsentation/ Facilitering, Sprog og diverse IT-kurser.

I 2019 introducerer GLS Academy en modulopbygget lederuddannelse, der fokuserer på sammenspillet mellem IQ og EQ, og lige som flere andre kurser udvikles.

Alle kurser er skræddersyet til GLS Academy og tager afsæt i GLS Denmark strategiske udviklingsområder samt output fra medarbejderudviklingssamtaler og kompetenceafklaringer.

300 ansatte fra forskellige GLS-afdelinger har allerede tilmeldt sig kurser i GLS Academy - heraf 50 timelønnede.

 

5/9 2018
  • EU-regel blokerer for fritidsjob

    EU-regel blokerer for fritidsjob

    uddannelse ›Analyse fra SMVdanmark viser, at hver tredje lille - og mellemstore virksomhed har opgaver, der egner sig til unge under 18 år. Alligevel holder besværlige regler, usikkerhed og manglende viden mange virksomheder tilbage fra at ansætte fritidsjobbere
  • HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

    HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

    uddannelse ›Gennem et samarbejde mellem Teknovation og BITVA får maskiner, produktionsudstyr værktøj mm. sit eget område, når den næste HI-messe åbner i 2027
  • 15 fagatleter udtaget til WorldSkills i Shanghai

    15 fagatleter udtaget til WorldSkills i Shanghai

    uddannelse ›En autolakerer, en e karrosseritekniker, og en entreprenørmaskinemekaniker er blandt de unge danskere, som skal deltage i de internationale Skills-mesterskaber til september
  • Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    uddannelse ›Erhvervsgiganter som DSV, Danfoss og Grundfos er gået sammen med bl.a. Teknologisk Institut om at undersøge, hvordan materialer og komponenter fra end-of-use-produkter kan få nyt liv - eksempelvis med et fælles retursystem
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag
  • Bølgepap får sin egen messe

    Bølgepap får sin egen messe

    uddannelse ›For første gang arrangerer FESPA en særlig event, når "Corrugated-messe 2026" byder velkommen i messecentret Fira de Barcelona fra den 19. til den 22 maj
  • EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    uddannelse ›Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby
  • Fem projekter i spil til Plastprisen

    Fem projekter i spil til Plastprisen

    uddannelse ›3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris