HI-messen varmer op til overraskelser, udfordringer og inspiration HI-messen blive afholdt hvert andet år. Foto fra seneste messe i 2023, MCH/Lars Møller.

HI-messen varmer op til overraskelser, udfordringer og inspiration 

Om halvanden måned mødes virksomheder fra seks forskellige industrisektorer i Herning til bl.a. konferencer, konkurrencer og udstillinger. I år får de besøgende en ekstra oplevelse med elektronikmessen EOT

Af Lisbeth Petersen 

’Walk in curios – Walk out wiser’ er sloganet for HI Tech & Industry Scandinavia, som i dagene fra den 30. september til den 2. oktober fylder MCH Messecenter Herning med aktører og oplevelser fra en bred skare af industrivirksomheder og -interessenter. 

I skrivende stund har 620 udstillere meldt deres ankomst til messen, som i år er lagt sammen med EOT-Electronics of Tomorrow, så deltagere og publikum får en ny kobling mellem elektronik, teknologi og industri. 

- At samle HI og EOT under ét tag giver mulighed for, at elektronik- og industriverdenen mødes og inspirerer hinanden. Her kan både udstillere og gæster se hele værdikæden – fra komponent til færdig løsning – på én messe, lyder det fra messearrangøren. 

 MCH/Lars Møller.

Industrien i bevægelse 
Som traditionen byder på HI, der bliver afholdt hvert andet år, er messen et centralt mødested for hele industrien. Med fagfolk, studerende, og beslutningstagere, som kan udveksle idéer, finde nye partnere og opdage trends, der kan få direkte betydning for deres eventuelle virksomhed. 

Messen er delt op i disse seks sektorer:  

  • Automation & Robotter 
  • Fødevareteknologi 
  • Underleverandører 
  • Intern logistik 
  • EOT- Electronics of Tomorrow 
  • Maskiner, værktøj, produktions- og sikkerhedsudstyr. 

De enkelte sektorer byder bl.a. på et væld af konferencer, konkurrencer, prisuddelinger, start-upområder, live-demonstrationer og interaktive workshops, som for de besøgende betyder, at de ikke blot ser produkter, men oplever hele industrien i bevægelse. 

Blandt de mange, der kan opleves på konferencepodierne er Danfoss’ Chief Information Office, som på Technomania den 30. september fortæller om, hvordan den globale leverandør af energieffektive løsninger har skabt en digital transformation, der ikke kun forbedrer kundeoplevelsen og leverer markante forretningsresultater, men også reducerer virksomhedens CO2-aftryk.  

På EOT kan man den 1. oktober høre grundlægger og CEO i NewDeal Invest, Mads Christiansens bud på, hvordan det er muligt at accelerere den teknologiske og økonomiske udvikling i en verden med geopolitiske spændinger, og hvad denne udvikling vil betyde for europæiske virksomheder. 

 Foto: MCH/Lars Møller.

Automatisering, mejeriprodukter og 3D 
Når det gælder konkurrencerne på HI, bliver der bl.a. dystet i 3D-print, lige som der på International Food Contest bliver kåret de bedste producenter inden for forskellige mejerikategorier. Også robotteknologi og automatisering bliver markeret, når DIRA Automatiseringsprisen 2025 bliver uddelt til en dansk virksomhed med en god automatiseringshistorie. 

Alt i alt er MCH klar til at fylde samtlige 12 haller til Skandinaviens største industrimesse, som sidst den blev afholdt for to år siden, samlede over 18.500 gæster over de tre dage. 

19/8 2025
  • Droner og robotter indtager EUC Lillebælt

    Droner og robotter indtager EUC Lillebælt

    uddannelse ›EUC Lillebælt investerer i fremtidens teknologi med støtte fra FDE Fonden, når både droner, robotter og en reparations- og fejlfindingsmodel finder vej ind i undervisningen på lager-, logistik- og transportuddannelserne
  • Fagkonkurrence udgør en reel forskel for unge

    Fagkonkurrence udgør en reel forskel for unge

    uddannelse ›DM i Skills styrker unge menneskers interesse for erhvervsuddannelser. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • EU-regel blokerer for fritidsjob

    EU-regel blokerer for fritidsjob

    uddannelse ›Analyse fra SMVdanmark viser, at hver tredje lille - og mellemstore virksomhed har opgaver, der egner sig til unge under 18 år. Alligevel holder besværlige regler, usikkerhed og manglende viden mange virksomheder tilbage fra at ansætte fritidsjobbere
  • HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

    HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

    uddannelse ›Gennem et samarbejde mellem Teknovation og BITVA får maskiner, produktionsudstyr værktøj mm. sit eget område, når den næste HI-messe åbner i 2027
  • 15 fagatleter udtaget til WorldSkills i Shanghai

    15 fagatleter udtaget til WorldSkills i Shanghai

    uddannelse ›En autolakerer, en e karrosseritekniker, og en entreprenørmaskinemekaniker er blandt de unge danskere, som skal deltage i de internationale Skills-mesterskaber til september
  • Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    uddannelse ›Erhvervsgiganter som DSV, Danfoss og Grundfos er gået sammen med bl.a. Teknologisk Institut om at undersøge, hvordan materialer og komponenter fra end-of-use-produkter kan få nyt liv - eksempelvis med et fælles retursystem
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag
  • Bølgepap får sin egen messe

    Bølgepap får sin egen messe

    uddannelse ›For første gang arrangerer FESPA en særlig event, når "Corrugated-messe 2026" byder velkommen i messecentret Fira de Barcelona fra den 19. til den 22 maj