SMVdanmark: Uddannelsesoptag er godt men ikke godt nokDirektør i SMVdanmark Jesper Beinov. Foto: Jacob Kjerumgaard

SMVdanmark: Uddannelsesoptag er godt men ikke godt nok

Stigningen i optaget på de såkaldte STEM-fag er gode nyheder. Men der er brug for mange flere STEM-talenter, end dem, der blive uddannet lige nu, siger direktør i SMVdanmark, Jesper Beinov

5.595 studerende er i år optaget på en såkaldt STEM-uddannelse - det vil sige inden for områder som naturvidenskab (Science), teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. Det er en stigning på 2 pct. og 344 personer sammenlignet med sidste år.

Den udvikling vækker glæde hos SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Direktør i SMVdanmark Jesper Beinov siger:

- Vores medlemsvirksomheder har hårdt brug for dygtige unge med stærke evner indenfor STEM-fagene. Så det er positivt, at vi ser en lille stigning i optaget her i år sammenlignet med sidste år. Det vil kunne afbøde en smule af den store mangel på arbejdskraft, som vores medlemsvirksomheder oplever.

Stigningen er dog langt fra nok til at imødekomme udfordringen, siger Jesper Beinov:

- Det er godt, men det er ikke er ikke godt nok. Dansk erhvervsliv har brug for mange flere STEM-talenter, end dem vi lige nu uddanner. Og det er særligt ærgerligt i lyset af, at ansøgertallene til disse fag faktisk er steget ret markant. Rigtig mange unge får således afslag indenfor fag, som vores virksomheder efterspørger. Det er helt uholdbart.

Dalende interesse for sprogfag kan gå udover dansk eksport
Optagstallene viser, at de seneste års tendens til, at færre optages på sprogfag fortsætter.

- Eksport er vigtigt for Danmark og dansk erhvervsliv. Og medarbejdere med stærke kompetencer inden for erhvervssprog er en forudsætning for, at små mellemstore danske virksomheder kan lykkes på eksportmarkederne. Derfor er det ærgerligt, at vi ser en tilbagegang i optaget på sproguddannelserne generelt og i særdeleshed på uddannelserne indenfor erhvervssprog, siger Jesper Beinov, og tilføjer:

Nærmarkederne og særligt Tyskland er helt afgørende eksportmarkeder for SMV'erne. Derfor er det beklageligt, at vi over de seneste år har set et faldende optag på de tyske sproguddannelser, og at den tendens ser ud til at fortsætte i år.

-lipe

 

31/7 2024
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag
  • EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    uddannelse ›Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby
  • Fem projekter i spil til Plastprisen

    Fem projekter i spil til Plastprisen

    uddannelse ›3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris
  • Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    uddannelse ›AMU Syd tilbyder uddannelseskurser til kørsel med teleskoplæssere, og afholder dem på både på dansk, engelsk og polsk. Fornylig leverede Scantruck tre nye Manitou-teleskoplæssere til uddannelsesinstitutionen
  • Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    uddannelse ›Villum Fonden har for tredje gang afsat 50 mio. kr. til at uddanne grønnere frontløbere på tværs af brancher - fra fødevareproduktion til transport
  • Kommuner sjofler juniormesterlære

    Kommuner sjofler juniormesterlære

    uddannelse ›Langt de fleste kommuner lever stadig ikke op til regeringens målsætning om, at mindst fem procent af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære
  • Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    uddannelse ›Flere kvinder vælger traditionelle mandefag som f.eks. autolakerer, procesoperatør og lastbilchauffør. Det viser analyse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  •  Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    uddannelse ›285 automatikteknikere, mekanikere, procesoperatører med mange flere stiller op til årets Danmarksmesterskab for unge faglærte til april