Virksomheder og unge bliver bragt sammen til Teknologidagen 2025

Virksomheder og unge bliver bragt sammen til Teknologidagen 2025

Som en del af Robotbrag i Odense sætter Dansk Robotnetværk og en række af Danmarks største produktionsvirksomheder på fredag spot på, hvordan faglærte er nøglen til bl.a innovation og vækst. Elever fra 8. klasse i hele landet er inviteret, og kan her også møde en ny, humanoid robot

Midt i robotbyen Odense samles nogle af Danmarks største virksomheder og unge talenter til Teknologidagen 2025 på fredag den 9. maj.

− Vi står over for en kæmpe udfordring. Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft inden for erhvervsfagene, og det problem bliver kun større i fremtiden, siger Michael Nielsen, der er bestyrelsesleder i Dansk Robot Netværk.

− Med Teknologidagen vil vi vise unge mennesker, at en erhvervsuddannelse åbner døre til nogle af landets mest spændende og innovative arbejdspladser, tilføjer han.

De faglærte driver udviklingen
På Teknologidagen stiller Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk og LEGO Koncernen op med deres lærlingeakademier for at demonstrere, hvordan faglærte er med til at drive innovation i verdensklassevirksomheder. Her kan de besøgende møde lærlinge og færdiguddannede, der arbejder med alt fra avanceret robotteknologi til bæredygtig produktion.

− Hos Novo Nordisk oplever vi hver dag, hvordan faglærte er med til at omsætte idéer til virkelighed og sikre innovation i verdensklasse. Vores lærlingeforløb gør det muligt at udvikle fremtidens talenter, som mestrer både håndværk og teknologi – en vigtig kombination i en verden, der stiller stadig større krav til bæredygtige løsninger, siger Anette In Sook Holmen, der er Head of People Relations ved Novo Nordisk. 

Hun fortsætter:

-Vi er samtidig optagede af at påtage os et samfundsansvar, når det kommer til uddannelse, så vi kan være med til at sende dygtige unge mennesker videre til job både hos os selv og i resten af samfundet. Teknologidagen er en god anledning til at inspirere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og vise dem mulighederne for en karriere i et internationalt miljø.

Del af større indsats
2025 er officielt udnævnt som Erhvervsuddannelsernes år, og med temaet "Skab, prøv, lær" hylder vi glæden ved at arbejde med hænderne, koble teori og praksis og skabe noget meningsfuldt. På Teknologidagen 2025 bliver det tydeligt, at erhvervsuddannelser ikke bare er en plan B – det er en vej til at være med helt fremme, når fremtidens løsninger skal bygges.

Vi skal bryde med forestillingen om, at erhvervsuddannelser er et alternativ til en boglig uddannelse. Det er en karrierevej, der kombinerer praktiske færdigheder med teknologisk forståelse – præcis hvad Danmark har brug for, understreger Michael Nielsen.

Til eventet får de unge også mulighed for at hilse på en af de første humanoide robotter i Danmark. En 130 cm høj og 35 kg tung menneskelignende robot, foreløbig kan den navigere autonomt og undgå forhindringer, og kan senere udvikles til at interagere med mennesker via syn, lyd og tale – integreret med ChatGPT.

 

2/5 2025
  • Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    uddannelse ›Erhvervsgiganter som DSV, Danfoss og Grundfos er gået sammen med bl.a. Teknologisk Institut om at undersøge, hvordan materialer og komponenter fra end-of-use-produkter kan få nyt liv - eksempelvis med et fælles retursystem
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag
  • Bølgepap får sin egen messe

    Bølgepap får sin egen messe

    uddannelse ›For første gang arrangerer FESPA en særlig event, når "Corrugated-messe 2026" byder velkommen i messecentret Fira de Barcelona fra den 19. til den 22 maj
  • EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    uddannelse ›Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby
  • Fem projekter i spil til Plastprisen

    Fem projekter i spil til Plastprisen

    uddannelse ›3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris
  • Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    uddannelse ›AMU Syd tilbyder uddannelseskurser til kørsel med teleskoplæssere, og afholder dem på både på dansk, engelsk og polsk. Fornylig leverede Scantruck tre nye Manitou-teleskoplæssere til uddannelsesinstitutionen
  • Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    uddannelse ›Villum Fonden har for tredje gang afsat 50 mio. kr. til at uddanne grønnere frontløbere på tværs af brancher - fra fødevareproduktion til transport
  • Kommuner sjofler juniormesterlære

    Kommuner sjofler juniormesterlære

    uddannelse ›Langt de fleste kommuner lever stadig ikke op til regeringens målsætning om, at mindst fem procent af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære