Norden bør føre an i udviklingen af klimavenlig skibsfart

Norden bør føre an i udviklingen af klimavenlig skibsfart

Alene i Østersøen er der 25 faste færgeruter og et stort antal regionale fragtskibe, som kan blive omstillet til at sejle på grønne brændstoffer i takt med, at de bliver tilgængelige. Green Power Denmark, Danske Rederier og Danske Havne opfordrer regeringerne i Norden til at føre an i udviklingen af den grønne skibsfart i Nordsøen og Østersøen. Det skal ske ved at producere grønne brændstoffer, som kan reducere udledningen af CO2 med fem millioner tons allerede i 2030

Skibe, som sejler i Nordsøen og Østersøen, udleder hvert år omkring 58 millioner ton CO2. Til sammenligning var den samlede udledning i Danmark i 2021 på 46 millioner ton CO2.

Den CO2-udledning kan blive halveret med en målrettet indsats, viser rapporten ”Grøn skibsfart i Nord- og Østersøen”, som Green Power Denmark har udarbejdet i samarbejde med 15 virksomheder og organisationer.

En væsentlig del af skibene i Nordsøen og Østersøen er færger og fragtskibe, som sejler på faste ruter og jævnligt kommer i havn. Der vil de kunne blive tanket op med grønne brændstoffer som e-metanol og e-ammoniak.

- Vi har gode muligheder for at begynde en produktion af grønne brændstoffer og sikre, at skibene kan tanke i de havne, hvor de lægger til. Vi har også planer om at producere masser af grøn strøm fra vind og sol, som er den vigtigste ingrediens i fremtidens brændstoffer til skibe. Vi mangler bare, at politikerne skubber udviklingen i gang, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

FN’s Internationale Søfartsorganisation (IMO) har i dag et mål om, at den samlede udledning fra skibsfarten skal være halveret i 2050.  Men på IMO’s topmøde om få uger skal medlemslandene tage stilling til, om der skal være et mål om klimaneutral skibsfart i 2050. EU har allerede besluttet, at skibsfarten gradvist skal reducere udledningerne af drivhusgasser mod 2050 og fra næste år vil sektoren også indgå i det europæiske kvotehandelssystem.

Green Power Denmark, Danske Rederier og Danske Havne mener, at de nordiske regeringer har mulighed for at påvirke udviklingen, så skibsfarten flytter sig hurtigere i en klimavenlig retning. Samtidig har de nordiske lande mulighed for at blive førende inden for en af fremtidens vigtigste grønne teknologier.

- Udviklingen i produktion af nye grønne brændstoffer foregår lidt tilfældigt og ukoordineret i øjeblikket. Flere rederier har bestilt skibe, som kan sejle på e-metanol, og de kæmper med at skaffe nok grønt brændstof. Med en fælles nordisk politisk ambition er der større chance for, at produktionen af brændstoffer på sigt vil følge med efterspørgslen, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

De grønne brændstoffer til skibsfarten vil blive produceret af strøm fra vedvarende energikilder gennem en proces, der er kendt som Power-to-X. Den grønne strøm bliver omdannet til brint via elektrolyse, og derfra bliver der gennem syntese produceret grøn metanol eller grøn ammoniak, som kan hældes på skibenes tanke.

Omstillingen kræver altså, at der er adgang til rigelige mængder grøn strøm, anlæg som kan producere brændstofferne og en havneinfrastruktur, der kan understøtte omstillingen.

Green Power Denmark, Danske Rederier og Danske Havne foreslår, at de nordiske lande sætter sig et mål om at producere grønne brændstoffer til skibsfarten i Nordsøen og Østersøen, som svarer til en CO2-reduktion på 5 millioner tons i 2030.

Derefter skal der gradvis skrues op for produktionen af brændstofferne, så der bliver opnået en CO2-reduktion på 30 millioner tons i 2040.

- Hele den globale skibsfart skal gennem en grøn omstilling frem mod 2050. Det er en opgave af enorme dimensioner. Derfor er vi nødt til at tage den i små bidder, og det er oplagt at begynde med at sætte konkrete ambitioner for produktion af brændstoffer til skibsfarten i Nordsøen og Østersøen, siger Tine Kirk, direktør i Danske Havne.

Tine Kirk, direktør i Danske Havne.

Politiske målsætninger for skibsfartens klimabelastning vil kræve et tæt samarbejde mellem de nordiske lande. Men det er samtidig en chance for at spille en fremtrædende rolle internationalt, mener de tre organisationer.

- Jo hurtigere vi handler, og jo højere ambitionerne bliver, desto større er muligheden for, at Norden kan spille en international rolle og gøre produktionen af grønne brændstoffer til både en effektiv klimaløsning og en erhvervsmæssig styrke, siger Kristian Jensen.

Ambitionen i 2040 om en reduktion på 30 millioner ton CO2 vil kræve omkring 35 GW elektrolysekapacitet og en tilsvarende mængde havvindskapacitet.

Rapporten indeholder også tre konkrete anbefalinger til Danmarks bidrag til den grønne omstilling af skibsfarten i Norden. Danmark bør sætte særskilte mål for produktion af grønne brændstoffer til skibsfarten, sikre at danske havne bliver energiknudepunkter i den grønne omstilling og arbejde for nye virkemidler, der kan mindske prisforskellen mellem fossile og grønne brændstoffer.

-hawin

Læs rapporten ”Grøn skibsfart i Nord- og Østersøen” HER

20/6 2023
  • Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    havne ›Byrådet i Hjørring Kommune har godkendt den kommunale lånegaranti til første del af Havneudvidelsen i Hirtshals Havn, hvor forlængelsen af Vestmolen er et vigtigt element
  • Assens Havn får vigtig rolle i stenrevsprojekt

    Assens Havn får vigtig rolle i stenrevsprojekt

    havne ›Assens Havn skal hjælpe de store skibe sikkert i havn, når Miljøstyrelsen går i gang med et historisk stort stenrevsprojekt, hvor der skal genoprettes tre store stenrev i Lillebælt ved Helnæs og Lyø
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • Stigende omsætning og nyt logo i Aabenraa

    Stigende omsætning og nyt logo i Aabenraa

    havne ›Aabenraa Havn har i årets første fem måneder øget omsætningen med 17 procent. Samtidig markerer et nyt logo havnens centrale rolle for regionen
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs