Skibe i Nordsøen og Østersøen skal forurene langt mindre

Efter dansk pres i FN vil nye skibe, som sejler i Nord- og Østersøen, fra 2021 skulle sænke udledningen af kvælstofoxider med 75 procent. FN’s Søfartsorganisation IMO har netop godkendt skærpede krav til skibes røg

Hvert år sejler tusindvis af skibe gennem de befærdede farvande i Nord- og Østersøen og udleder partikler og skadelige gasser fra skorstenene.

Røgen er en stor kilde til luftforurening i de omkringliggende lande. IMO har allerede fra 2015 skærpet kravene til skibes forurening med svovl, som skal reduceres med 90 procent, og nu skal forureningen med kvælstofoxider (NOx) reduceres med 75 procent.

- Danmark har i flere år arbejdet på at få skærpet NOx-kravene til skibe, der sejler i Nord- og Østersøen. Det glæder mig, at det danske pres har virket, så der er skabt enighed blandt landene i regionen om at gøre noget ved problemet, og IMO nu har godkendt de skærpede krav. Reduktionen af skibes NOx-emissioner vil få en positiv effekt for miljø og sundhed, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

NOx kan føre til luftvejssygdomme

Kvælstofoxider kan bl.a. føre til luftvejssygdomme hos mennesker og som følge heraf for tidlige dødsfald. Samtidig øger udledningen af kvælstofoxider fra skibe belastningen med næringsstoffer i havet, hvilket kan medføre algevækst og fiskedød.

Det er årsagen til, at IMO netop har godkendt ansøgninger fra landene i regionen om at udpege Nord- og Østersøen til såkaldte NECA-områder (NOx Emmission Control Areas).

Udpegningen betyder, at nye skibe bygget efter 1. januar 2021 skal reducere NOx-forureningen med 75 procent i forhold til skibe bygget i dag.

- Med de nye krav vil Nord- og Østersøen blive blandt de havområder i verden, hvor der bliver gjort mest for at nedbringe luftforureningen. Samtidig er det godt nyt for danske teknologivirksomheder, der har ekspertisen og kan levere de renseløsninger, som skibsfarten har brug for, siger Esben Lunde Larsen.

Godkendelsen betyder, at kravene ventes endeligt vedtaget på næste IMO-møde i foråret 2017.

-hawin


Fakta:

De skærpede krav vil betyde, at nye skibe bygget efter 1. januar 2021, der sejler i Nord- og Østersøen – dvs. alle farvande i og omkring Danmark – skal sænke udledningen af NOx med 75 pct. i forhold til skibe, der bygges i dag.
De skærpede krav vil medføre, at luftforureningen og næringsstofbelastningen fra skibe falder i Nord- og Østersøen. Kravene vil dermed bidrage til, at havmiljøets tilstand forbedres, og at sundhedstilstanden højnes for mennesker, der bor ved Nord- og Østersøen og landene omkring.
14 lande blev i juni måned enige om at indsende to ansøgninger til FN’s søfartsorganisation (IMO) – én ansøgning for Nord- og én for Østersøen. Ansøgningerne blev indsendt til IMO 1. juli 2016.
Ansøgningen vedrørende Nordsøen er indsendt af Danmark, Norge, Sverige, UK, Frankrig, Belgien, Holland og Tyskland.
Ansøgningen vedrørende Østersøen er indsendt af Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Polen, Estland, Letland, Litauen og Rusland.
Ansøgningerne blev godkendt på det 70. møde i FNs Søfartsorganisations miljøbeskyttelseskomité, der foregår 24.-28. okt. i London.
Det er IMO, der formelt udpeger de to NECA-områder (NOx Emission Control Area). Udpegningen sker ved, at landenes indsendte ansøgninger først godkendes af IMO, og ved det næste møde vedtages af IMO. Det forventes således, at udpegningen vedtages endeligt i foråret 2017 på det næstkommende møde.
Det er ikke kun nye skibe, der stilles NOx-krav til. Skibe bygget efter 2011 er allerede i dag omfattet af globale NOx-krav, som reducerer NOx-udledningen med 20 pct. ift. de skibe, som blev bygget før 2011.
28/10 2016
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet