Terminalen bliver til én stor scanner

Terminalen bliver til én stor scanner

Logistikleverandøren Dachser tager et skridt ind i fremtidens logistik ved at lancere den innovative @ILO-teknologi, der øger gennemsigtigheden og automatiserer scanningsprocesserne på terminalen, hos vejtransportfilialen i Hvidovre

I de sidste måneder af 2023 er 471 optiske scanningsenheder blevet installeret i loftet på den 4.100 kvadratmeter store logistikterminal i Hvidovre.

De 471 scanningsenheder er en del af Dachsers digitaliserede logistikterminalkoncept @ILO, der står for Advanced Indoor Localization and Operations.

Systemet bliver taget i brug i løbet af januar 2024, og lanceringen giver nogle klare fordele for arbejdsgangene på terminalen, mener Operations Manager for Dachsers vejtransportfilial i Hvidovre, Nicolai Winter.

- Vi gør i princippet terminalbygningen til én stor scanner, fortæller Nicolai Winter, og fortsætter:

- Formålet er at gøre vores arbejdsgange endnu mere effektive og eliminere daglig spildtid og frustrationer for chauffører og medarbejdere på terminalen, og i sidste ende levere en bedre service til vores kunder – og vi er taknemmelige for, at alle tre parter vil være med på udviklingsrejsen.”

Sætter standarden som pilotfilial
Visionen bag @ILO-terminalen er, at paller automatisk bliver identificeret, lokaliseret, målt og registreret i transportstyringssystemet – når de ankommer, mens de er i terminalen og når de forlader den igen.

Det bliver til en real-time visualisering af terminalen og dens processer, hvor alt godset ses fra oven, med en meters nøjagtighed.

Filialen i Hvidovre er med i anden bølge af pilotfilialer, og Dachser Expert Network Operations (DENO) Maiken Kristensen har fulgt projektet nøje.

- Som pilotfilial er vi med til at sætte rammerne for den videre udrulning af @ILO, men det kræver også grundig forberedelse, konstant opfølgning og en vilje til at samle og videregive feedback, siger Maiken Kristensen.

Hun fortsætter:

- De data, som scanningsenhederne genererer, bliver et vigtigt værktøj for både speditørerne på kontoret og kollegaerne på terminalen til hurtigt at lokalisere og visualisere de enkelte sendinger i terminalen.

Data fra de første to pilotfilialer, Unterschleißheim ved München og Öhringen nær Heilbronn i Tyskland, viser, at man kan skære 15-35 procent af den tid, der bruges på manuelle processer for ind- og udgående forsendelser ved at automatisere scanning af pakker.

På den måde kan distributionsbilerne hurtigere komme ud på vejene, så chaufførerne kan undgå lidt af morgenmyldretiden.

Samtidig giver de mål på pallerne, som systemet genererer, mulighed for at optimere planlægningen og effektiv læsningen af lastbilerne og dermed køre mere gods med samme bil i fremtiden.

- Det kræver lidt flere justeringer, før vi kan realisere projektets ideal, men det her er første skridt mod en moderne digitaliseret og automatiseret logistikterminal, afslutter Nicolai Winter.

Dachser Future Terminal
@ILO hører under forsknings- og udviklingsprojektet Dachser Future Terminal, hvor den familieejede logistikvirksomhed vil implementere banebrydende teknologier og processer i sine transitterminaler og lagre i Europa.

Målet er at udvikle egne innovative løsninger, der kan imødekomme de udfordringer og udnytte de muligheder, som blandt andet digitalisering skaber.

-hawin

Læs mere om @ILO HER

 

11/1 2024
  • Sikkerheden er en del af WMS-løsningen

    Sikkerheden er en del af WMS-løsningen

    lagerstyring ›Geopolitisk uro og stigende cybertrusler hænger uløseligt sammen. Derfor bliver styrket IT-sikkerhed en stadig vigtigere del af moderne lagerstyring. Hos Axacon er sikkerhed tænkt ind i hele WMS-løsningen 
  • Styrker leverandøruafhængig flådestyring 

    Styrker leverandøruafhængig flådestyring 

    lagerstyring ›Den internationale teknologivirksomhed Körber erhverver en ejerandel i softwarevirksomheden Naise, der har specialiseret sig i leverandøruafhængig flådestyring inden for intralogistik
  • Central administration af flere printere

    Central administration af flere printere

    lagerstyring ›NPT A/S præsenterer 42Gears Things Management, som fra skyen kan administrere både opsætning og styring af eksempelvis labelprintere på forskellige lokationer
  • Når produktionen ikke må stoppe

    Når produktionen ikke må stoppe

    lagerstyring ›Præcis top- og bundetikettering med automatisk højdejustering sikrer effektiv produktion hos fransk fødevareproducent. HM Systems og deres franske distributør har stået for projektet
  • Lagerautomation: Otte trin til en vellykket implementering

    Lagerautomation: Otte trin til en vellykket implementering

    lagerstyring ›En vellykket automationsrejse begynder længe før go-live. Det er vigtigt at have styr på alt fra analyse og specifikation til drift og løbende optimering. Consafe Logistics guider til vellykket implementering af lagerautomation SPONSORERET INDHOLD
  • Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    lagerstyring ›Klar besked om Consafe Logistics' videnskabsbaserede emissionsmål frem mod 2035 gør virksomhedens klimaforpligtelser mere transparente til gavn virksomhedens kunder og partnere
  • Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    lagerstyring ›Den nordiske logistikvirksomhed, Nowaste er den første virksomhed i verden, som installerer Swisslogs løsning, som kan lagre kasser direkte i AutoStore-anlægget
  • HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    lagerstyring ›På et år har den japanske producent det automatiserede lagersystem med lodret-klatrende robotter leveret projekter til kunder i 12 lande