El-biler bringer maden udTransportminister Benny Engelbrecht (S) besøgte fredag Coops onlinevirksomhed Coop.dk MAD i Vallensbæk vest for København og kørte den første tur i Coops nye eldrevne varevogn.

El-biler bringer maden ud

Med 23 el-biler begynder Coop nu at levere dagligvarer mere klimavenligt direkte til døren i København og store dele af Sjælland.

De første syv el-varebiler fra VW-importøren Semler begynder i morgen lørdag 13. marts at køre mad ud i København og på Sjælland. I løbet af april kommer de næste 16 el-varebiler på gaden. Det langsigtede mål er, at alle dagligvarer fra Coop.dk MAD bliver kørt ud med el-biler, fortæller koncerndirektør Jens Visholm.

- Coop har sat sig som mål at være den mest ambitiøse dagligvarevirksomhed med hensyn til klimaet. Vores mål er, at CO2 udledningen skal være reduceret med 75 procent i 2025 i forhold til 2018. I 2030 skal Coops drift være klimapositiv. Dette er et af mange midler til at nå disse mål, siger Jens Visholm.

I dag er der næsten 200 biler, der alle ugens syv dage leverer dagligvarer direkte til døren over hele Danmark, for Coop.dk MAD. Så de 23 biler er kun første trin på rejsen.

- Coop og Volkswagen sætter med dette samarbejde handling bag ordene. Coop viser, at grøn mobilitet kan lade sig gøre, og de hæver samtidigt barren for dansk erhvervsliv. Vi glæder os til samarbejdet og den fortsatte omstilling af den danske bilflåde til klimavenlige nul- og lavemissionsbiler, siger CEO hos Semler Mobility, Ulrik Drejsig.

Det er den største ordre på de eldrevne varebiler, som Semler hidtil har fået. Med de foreløbig 23 el-varebiler er Coop.dk MAD suverænt den førende inden for klimavenlig distribution af dagligvarer til forbrugerne.

Strømmen leveres fra energiselskabet OK:

- Vi er stolte af at være en del af Coop.dk MAD’s ambitiøse projekt og glæder os til at komme i gang. Vi er parate til at udvide ladeløsningen efterhånden som behovet ændrer sig, siger Produktchef E-mobilitet hos OK, Thor Folmann Krarup

OK etablerer for Coop.dk MAD forskellige lademuligheder, der passer til både kort-og langtidsparkering. Også fra Dansk Elbils Alliance er der stor opbakning til tiltaget:

- Coop viser med denne satsning at det kan lade sig gøre at bringe dagligvare ud med elektriske varebiler. Der åbner sig således et helt nyt marked for elektrificering af transporten, og her går Coop forrest i en skala, som vi ikke har set før. Der er et kæmpe potentiale for grøn varedistribution med hele det danske online salg, som er i rivende udvikling. Vi har hidtil haft meget fokus på personbiler. Nu er tiden inde til, at vi også fokuserer på elektrificeringen af den tungere transport,  siger Branchechef i Dansk Energi / Dansk Elbil Alliance Lærke Flader.

Coop.dk MAD har det seneste år fordoblet antal af kunder og omsætning. I de første to måneder af 2021 har salget været cirka 4 gange så stort som i de tilsvarende måneder sidste år. Coop.dk leverer over hele Danmark, dels fra terminalen i Vallensbæk, dels fra ca. 80 Kvickly og SuperBrugsen-butikker over hele landet.

-hawin

12/3 2021
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over