ASA Stillads Service har langsigtet plan med sin nye SennebogenHjulmonteringen og firehjulsstyring gør kranen meget mobil. Den er hurtigt opstillet på sine støtteben, og den hævbare kabine giver ekstra godt overblik.

ASA Stillads Service har langsigtet plan med sin nye Sennebogen

I de næste 3,5 år skal stilladsfirmaets nye Sennebogen 613M teleskopkran servicere et stort renoveringsprojekt i Roskilde

Ønsket om at reducere belastningen på sine medarbejdere mest muligt var den vigtigste præmis for ASA Stillads Service, inden de investerede i deres nye Sennebogen 613M teleskopkran.

- Der er mange tunge løft i stilladsbranchen, og af hensyn til mine medarbejderes helbred vil jeg gerne begrænse de løft så meget som muligt. Vi har en elevator til at køre stilladsdelene op og ned, men der er alligevel en del manuel håndtering, når delene skal ind og ud af elevatoren. Den type ensidigt gentaget arbejde er hårdt for mine folk, så derfor begyndte jeg at afsøge en bedre løsning, siger Henrik Jessen, ejer af ASA Stillads Service.

Robust, kompakt og lang levetid

Løsningen blev en Sennebogen teleskopkran købt hos Scantruck A/S. De kan tilbyde Sennebogen teleskopkraner med en løftekapacitet fra 16 til 130 ton, der både kan køre og løfte byrden på samme tid.

Kranfører Jesper Jessen er hurtigt blevet fortrolig med styringen af firmaets nye kran.

Kranerne er fremstillet i et robust, kompakt og enkelt design med en lang levetid. De bruger kort tid på mobilisering/demobilisering på pladsen og er særdeles velegnede til vanskelige jord- og terrænforhold.

Teleskopkranerne fås med bælter eller på hjul, og for ASA Stillads Service var hjulmontering det rigtige valg.

Kranen er købt i forbindelse med et konkret renoveringsprojekt i Roskilde for en stor entreprenørvirksomhed. Her skal den i de næste 3,5 år servicere pladsen i forbindelse med udskiftning af tage, altaner, vinduer og facader.

- Med en kran kan vi hejse stilladsdele, og byggematerialer for andre faggrupper, direkte i højden og spare nogle arbejdsgange. Når der er nogle tekniske hjælpemidler, som kan hjælpe medarbejderne, bruger vi dem selvfølgelig, siger Henrik Jessen.

Driftssikker

Han havde i forvejen ingen erfaringer med hverken Sennebogen eller andre kranmærker.

- Jeg forhørte mig hos en erfaren kranmand, som klart anbefalede Sennebogen. Jeg havde overvejet en teleskoplæsser, men det er ikke den rigtige løsning for os som stilladsfirma. Jeg synes, at en kran giver mening at anvende på byggepladser med langvarige projekter, siger han.

Kranløsningen har fjernet mange tunge belastninger for medarbejderne i stilladsfirmaet, hvilket har forbedret arbejdsmiljøet.

Projektet gik i gang i april, og den nye Sennebogen har allerede bevist sit værd.

- Når kranen står på støttebenene, kører vi stilladsdelene til med minilæssere. Så kan kranen fokusere på at løfte, og det er den hurtigste proces. Grundlæggende har vi behov for driftssikkerhed, og det er præcis, hvad Sennebogen står for. Kranen har også den fordel, at den kan rotere 360 grader. Dog kræver det et krancertifikat at betjene den, men det havde to af mine medarbejdere i forvejen, siger Henrik Jessen.

Bygget til kranopgaver

Sennebogen 613M vejer 19,7 tons, og kan leveres med en hovedbom på enten 14,6 m eller 18,8 meter. Den kan løfte 16 tons på to meter og med den længste hovedbom og jib kan den nå 24 meter i højden.

Hos ASA Stillads Service ApS glæder ejer Henrik Jessen (tv.) og kranfører Chris Rendbæk sig over deres nye Sennebogen 613M teleskopkran.

Derudover får man firehjulsstyring som standard, joystickstyring, hævbar kabine, oliefyr, a/c samt god ergonomi og komfort for kranføreren.

- Med Sennebogen får man en maskine, som er bygget specifikt til kranopgaver. Det er en meget arbejdsorienteret maskine, hvor der ikke er gået på kompromis med effektiviteten. Samtidig er den gennemtænkt og ikke for kompliceret at betjene. Den er komfortabel at betjene - også gennem en hel arbejdsdag. Samtidig sørger det elektronisk sikkerhedssystem SENCON for, at arbejdet udføres med minimal risiko for uheld, forklarer Lars-Michael Jensen, Sales Manager for Sennebogen i Scantruck.

Sennebogen 613M arbejder som standard med et spil, men den kan også udstyres med en grab, pallegafler eller en mandskabskurv.

-hawin

29/6 2021
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden