Virtuelt showroom rammer plet
Still er blevet hædret med prisen, Red Dot: 'Best of the Best' for sit design af iPad app'en, Still Easy, der er et virtuelt showroom for gaffeltruckløsninger
Det lykkedes gaffeltruckproducenten, Still, og deres samarbejdspartner - melting elements, som har specialiseret sig i digital kommunikation, at komme helt til tops med opsætningen af app'en, Still Easy. App'en blev tildelt Red Dot prisen: Best of the Best.
Still og melting elements har formået at få det mest optimale ud af samspillet mellem design og funktionalitet kombineret med et attraktivt udseende. Det var de afgørende faktorer for udmærkelsen.
Ifølge juryen imponerer iPad appen med et forenklet og elegant design og med implementeringen af et nyt koncept med brugen af 360 graders billeder til den virtuelle produktpræsentation.
'Samtidig gør appen det også muligt, på en legende måde, at opleve de enkelte produkter med den indbyggede rotationscensor', hedder det blandt andet i juryens begrundelse.
App'en er et virtuelt showroom, som er let at have med på farten og fungerer som et innovativt markedsføringsværktøj til hele den internationale salgsorganisation hos Still.
Samtidig er appen et digitalt oplevelsesprodukt til kunder og andre interesserede iagttagere. For eksempel har brugerne af app'en mulighed for at vælge mellem 46 forskellige typer af kørertøjer fra Still, hvor de forskellige valg finder frem til den enkelte truckmodel, som kan opleves via produktvideoer, højtopløste 360 graders billeder og interaktive præsentationer.
Det er muligt for den, som holder iPad’en visuelt at tage plads i gaffeltrucken og ved selvsyn opleve, hvordan det er at sidde i førersædet på den enkelte model, studere udsynet igennem masten og op igennem sikkerhedstaget - opleve tilgangen til betjeningsgrebene og fornemme modellen.
IPad’en vippes blot til den ønskede position – og billedet følger hele tiden med – og således virker det, som om man selv sidder i trucken.
- Hvad angår design og funktionalitet af vores produkter er vi stolte over, at vi i mange år har været blandt branchens innovative drivkræfter. Tildelingen af denne pris bekræfter os i, at vi også er i stand til at levere vores komplette produktprogram på en innovativ måde til vores kunder, siger Matthias Klug, International Corporate Communications Manager hos Still.
Adm. direktør Steffen Kneist, melting elements, er også stolt:
- Med Still Easy ønskede vi at skabe et unikt design og en kommunikations oplevelse, med det mål at imødekomme Stills kunder på en meget innovativ måde. Udmærkelsen 'Red Dot' i kategorien 'the Best of the Best' viser blot, at vi har ramt plet, siger Steffen Kneist.
I alt blev 6.800 indsendte bidrag inden for kategorien kommunikationsdesign bedømt af et internationalt ekspertpanel.
575 værker blev belønnet med Red Dot Award, her i blandt også Still Easy – iPad appen fra gaffeltruckproducenten, Still.
-hawin
The Red Dot Design Award
The Red Dot Design Award er en af verdens største designkonkurrencer, som har været uddelt siden 1954. Siden da er den blevet et internationalt anerkendt kvalitetsstempel og uddeles i disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign og designkoncept.