2018 blev endnu et positivt år på Hirtshals Havn

2018 blev endnu et positivt år på Hirtshals Havn

Vækst for 10. år i træk kendetegner Hirtshals Havn, hvor der med 148.000 enheder i 2018 var det største antal lastbiler og trailere over havnen nogensinde. Dermed er der realiseret en vækst på 6.000 enheder i forhold til 2017

I 2018 har Hirtshals Havn fastholdt en godsmængde på 1,9 mio. tons, der tilsvarende udgjorde godsmængden i 2017. Hertil er det imidlertid helt afgørende at anføre, at en sten- og grusoperatør indstillede aktiviteterne på havnen i 2018, hvilket har givet havnen en mærkbar nedgang i bulk-aktiviteterne. Det tabte er imidlertid med al tydelighed modsvaret af væksten i lastbiltrafikken.

Bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen siger om udviklingen i 2018:

- Det er naturligvis altid negativt at miste forretning, men vi forholder os til, at vi i året har realiseret en mærkbar vækst i vores kerneforretning - lastbiltrafikken. Hirtshals Havn er kendetegnet ved en lokalisering, der giver en logisk begrundelse for at udvikle multimodale og ro/ro-løsninger ud fra havnen, og det er den udvikling vi ser blive til virkelighed i 2018 og de forudgående op mod 10 år.


- Det resultat vi har set i 2018 betyder, at vores vækstambitioner for de kommende år absolut ikke er blevet mindre end tidligere, når vi ser på udviklingen i aktiviteterne og det aktivitetsniveau, der er realiseret på Hirtshals Havn i 2018. Vores strategiske fokusering understøttes af havnens lokalisering, som spiller sammen med de naturlige potentialer som vi dermed kan udnytte.
 
Hirtshals Havn er en af Danmarks største fiskerihavne, og i 2018 udgjorde værdien af den fisk, der er landet i havnen samlet 560 mio. kr. Der er tale om en vækst i forhold til 2017 på 12,7%, hvor landingsværdien udgjorde 497 mio. kr.
 
 
Bestyrelsesformand Laden-Andersen supplerer:
 
- Vi har haft en positiv udvikling inden for fiskeriet i 2018, og det er naturligvis tilfredsstillende, også da landingsværdien der er realiseret 2018 kun er overgået i to ud af de forudgående 10 år. Vi må dog samtidig slå fast, at der både for havnen og den fiske-industri, der ligger i Hirtshals, er behov for øgede tilførsler i form af øgede mængder.
 
- Vi må nødvendigvis forholde os kritiske til den vækststrategi vi har på fiskeriområdet og sikre os, at den er i balance med vores rammebetingelser, så vi i fremtiden står stærkest muligt i fiskerisektoren.
 
15/2 2019
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau