Aarhus Havns bestyrelse vil omdanne Aarhus Havn til et aktieselskab

Aarhus Havns bestyrelse vil omdanne Aarhus Havn til et aktieselskab

Bestyrelsen hos Danmarks største erhvervshavn har anmodet byrådet i Aarhus om at vedtage en omdannelse af Aarhus Havn fra en kommunal selvstyrehavn til en aktieselskabshavn

Aarhus Havn har over de seneste mange år oplevet stor fremgang og er i dag en af Danmarks største erhvervshavne.

For at kunne understøtte den fortsatte udvikling og skabe bedre erhvervsmæssige muligheder vil bestyrelsen omdanne Aarhus Havn til et aktieselskab.

- Lige siden 1845 har Aarhus Havn skabt fremgang og udvikling både lokalt og nationalt. I dag er havnen Danmarks største og vigtigste erhvervshavn, der forbinder dansk erhvervsliv med resten af verden.

- Nu er tiden så kommet til at skrive et nyt kapitel i historien – et kapitel der på mange måder rækker ind i fremtiden.

- Derfor mener jeg, at det er den helt rigtige anmodning, bestyrelsen har givet byrådet – og jeg håber også, at forslaget møder bred politisk opbakning, lyder det fra Aarhus Havns CEO, Thomas Haber Borch, der mener, at omdannelsen samtidig vil gavne erhvervslivet og samfundet.

Aarhus Havns CEO, Thomas Haber Borch.

I de kommende år står Aarhus Havn over for en række forandringer og nye muligheder. Det gælder blandt andet en havneudvidelse, etablering af en dryport samt udvikling af en ny terminal på den eksisterende havn.

- Derudover sker der en omfattende grøn omstilling af samfundet, hvor vi spiller en central rolle. En omdannelse til et aktieselskab vil kunne styrke vores position og bidrage til at sikre fremgang og bæredygtig udvikling både lokalt og nationalt, fortæller Thomas Haber Borch.

Aarhus Havns bestyrelse har over en længere periode arbejdet grundigt med beslutningsgrundlaget for anmodningen om en omdannelse af Aarhus Havn til et aktieselskab.

Her er der blandt andet inddraget erfaringer fra andre aktieselskabshavne i Danmark og Europa.

Magistraten i Aarhus Kommune har i dag tiltrådt indstillingen, som forventes behandlet i byrådet inden jul. Hvis byrådet vedtager indstillingen, vil Aarhus Havn forventeligt overgå til at være et aktieselskab fra og med 1. juli 2024.

-hawin

27/11 2023
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau