Anlægsprojekt optimerer forholdene ved Skagen Fisketerminal

Anlægsprojekt optimerer forholdene ved Skagen Fisketerminal

I denne måned starter et større anlægsarbejde ved Skagen Fisketerminal, hvor der etableres en ny kaj og vanddybden øges. Projektet udspringer af den markante udvikling med konsumfartøjer, der stikker så dybt, at vanddybden på 5 meter er utilstrækkelig

Anlægsarbejdet er blevet en realitet i tæt samarbejde med logistikkæden på land; fiskerne og Skagen Fiskeriforening.

Udover en større vanddybde fra 5 til7 meter, er der blevet plads til en lang række forbedringer i forhold til de nuværende faciliteter;

Kajbredden udvides fra 8 til 19 meter, hvilket vil give forbedrede arbejdsforhold i form af et større kajareal, og selve kajkonstruktionen opbygges med en betonplade yderst ved kajkanten for at sikre såvel hygiejnen som en optimal håndtering af fisk der landes.

Fremover vil der også være mulighed for at tanke vand fra flere positioner hvor fisk bliver landet, ligesom der vil være mulighed for at tilkoble landstrøm ved kajen.

Fokus på sikkerhed og bæredygtighed
Sikkerheden er fra starten tænkt ind i projektet. Derfor bliver alle redningsstiger langs kajen forsynet med lys, så de tydeligt vil kunne ses i mørke. De fendere, der monteres, er udvalgt ud fra, at afstanden mellem skib og kaj bliver så lille som muligt, for at forhindre at personer falder i bassinet.

Udfordringen med at håndtere det sand der graves op for at gøre bassinet dybere, er løst ved, at det sand, der egner sig til det, anvendes i kajens konstruktion. Det øvrige sand bringes på land og bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde. Derved holdes alle sand materialer på land, og klapning uden for havnen undgås helt.

For at sikre kajen mod stigende vandstand og fremtidens vejrforhold, klimasikres kajen ved at bygge kajen højere end den eksisterende kaj.

Økonomien og entreprenøren
Skagen Havn ansøgte i 2023 Havnepuljen og fik bevilliget 9,5 millioner kroner til kajfornyelse og uddybning af bassinet ved Skagen Fisketerminal. Den samlede pris på projekt ventes at blive omkring 20 millioner.

Direktør for Skagen Havn, Willy B. Hansen, glæder sig over de kommende forbedrede forhold for konsumflåden og siger:

-Ved Skagen Havn sætter vi stor pris på den gode dialog og samarbejdet med fiskerne og fiskeriforeningen. Det er yderst vigtigt for udviklingsprocessen med klar kommunikation, så vi sammen kan finde de rette løsninger.

Arbejdet skal være afsluttet i forsommeren 2025.

Projektet har været i licitation og entreprenør CG Jensen har vundet budrunden, mens Cowi er havnens rådgiver.

-lipe

 

5/11 2024
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau