Åben havn og byggeplads på Masnedø

Åben havn og byggeplads på Masnedø

På søndag den 15. september inviterer Vejdirektoratet sammen med Vordingborg Havn og den italienske hovedentreprenør SBJV igen alle interesserede til at følge det store brobyggeri og havnens aktiviteter. De besøgene kan nu også komme ud på den nye Storstrømbro

Det er tredje gang, Vejdirektoratet, hovedentreprenøren SBJV, Vordingborg Havns og en række af virksomhederne på havnen inviterer til Åben bro og havn på Masnedø, hvor der er sket meget siden det første arrangement i 2022

Som noget helt ekstraordinært i år kan de besøgende komme ud at gå på den nye Storstrømsbro. Derudover vil det også være muligt at komme tæt på nogle af de sidste store broelementer og se, hvordan Vordingborg Havn arbejder med at udvide og udvikle det store havneområde.

Det understreges, at det er en meget stor byggeplads, og man derfor skal være godt gående for at kunne gå op ad trapperne til broen. Det vil heller ikke være muligt at medbringe barnevogn eller kørestol på broen.

Vejdirektoratets projektchef håber igen i år at se rigtig mange interesserede på dagen.

-Vi glæder os til endnu engang at invitere indenfor i maskinrummet på en spændende byggeplads, hvor udviklingen ikke står stille. For at vise den udvikling kan de besøgende som noget ekstraordinært i år komme ud og gå på broen. Vi håber, at mange vil gribe chancen og møde op til en dag her på Masnedø, hvor der vil være garanti for vind i håret, siger projektchef Niels Gottlieb.

På cykel og med turbåd
Også havnedirektør i Vordingborg Havn, Jan-Jaap Cramer ser frem til at kunne vise en havn i forandring frem.

-På havnen er der sket meget siden sidste års arrangement. Vi er blandt andet kommet langt med fjerde etape af den store havneudvidelse, som vi glæder os meget til at vise frem på dagen. Derudover vil havnebestyrelsen og havnens samarbejdspartnere også være talstærk til stede på dagen, og de kan alle fortælle mere om de forskellige forretningsaktiviteter, de arbejder med, siger han og fortsætter:

- I år vil det også være muligt at komme rundt på havnen på cykel ligesom der er en turbåd til dem, der har lyst til at se havnen og den nye bro fra vandet.

Barry Crouchman, der er projektdirektør i SBJV, glæder sig til at byde de besøgende indenfor på byggepladsen.

-Vi ser frem til at byde velkommen på SBJV-byggepladsen og vise de fremskridt, vi har opnået i de sidste 12 måneder. Den kommende 102 meter høje pylon nærmer sig hastigt sit højdepunkt og bliver stadig mere fremtrædende som et elegant vartegn på den nye bro, siger Barry Crouchman, projektdirektør i SBJV, og forklarer:

-Ydermere mangler kun 4 ud af de 44 brodragere at blive installeret, hvilket tydeliggør, at broens spektakulære buede design. De resterende 4 broelementer vil blive installeret inden for de næste 2-3 måneder, og dermed forbindes Masnedø med Falster i 2024.
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

Hvornår:
Søndag den 15. september kl. 10.00 - 16.00. Parkeringspladsen åbner kl. 09.30.

Hvor:
Storstrømsbroens byggeplads, Masnedø.

-lipe

9/9 2024
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau