Bæredygtigt færgelejesystem optimerer landgangen

Bæredygtigt færgelejesystem optimerer landgangen

Færgetrafik er en vigtig del af sammenhængskraften i Danmark, og de seneste år er der foretaget mange investeringer i færgeindustrien. Det kan den nordjyske hydraulikvirksomhed Serman & Tipsmark mærke, som netop nu er ved at optimere Fjord Lines færgeleje i Hirtshals med et skræddersyet akkumulatorsystem, der skal sikre et mere fleksibelt færgeleje og nedbringe energiforbruget

Ifølge en analyse af Færgerederierne, er færgefarten i Danmark steget stødt det seneste årti, og i alt betjener de danske færger i gennemsnit 32,2 millioner passagerer årligt, hvilket svarer til, at hver enkelt dansker tager færgen seks gange om året.

For at færgefarten kan fortsætte sin udvikling, bliver der i disse år investeret i større, hurtigere og grønnere færger og færgelejer.

Den udvikling mærker de også til hos Serman & Tipsmark, der blandt andet leverer hydraulikløsninger til marineområdet. Hydraulikvirksomheden er eksempelvis i fuld gang med at optimere Fjord Lines færgeleje på Hirtshals havn, således havnen kan følge med den store efterspørgsel:

- Vi har netop igangsat ombygningen af et af Hirtshals Havns færgelejer, da Fjord Line har investeret i en ny og større katamaran, der er både længere, bredere og har større maskinkraft. I dag er der en fast rampe, men med Fjord Lines nye katamaran er en udvidelse og et mere fleksibelt færgeleje nødvendigt. Vi skal derfor opføre et nyt og 100 procent skræddersyet anlæg til færgelejet, således den nye færge kan ligge sikkert til samt have et mere bæredygtigt system, siger servicechef hos Serman & Tipsmark Rasmus Obel.

Serman & Tipsmark skal levere det komplette hydrauliksystem og elektriske styresystem inklusive installation til det nye færgeleje, imens Bladt Industries er ansvarlig for stålarbejdet.

Og allerede nu er de to virksomheder i fuld gang med at bygge både en sikker gangbro til de mange passagerer og et færgeleje, der kan håndtere et stort antal personbiler samt tunge køretøjer. Lejet skal samtidig kunne stå imod vand og vind, og dermed sikre en behagelig overgang med et energibesparende hydraulisk akkumulatorsystem.

- Færgelejets system bliver meget stort og får to specialdesignede cylindere, der hver skal løfte 200 ton ved hjælp af pumpestationer, der er udstyret med et hydraulisk akkumulatorsystem. På den måde sikrer vi en blødere overgang fra land til vand, idet pumperne lader en hydraulisk akkumulator op, som følger skibets bevægelser i vandet. Vandstandsvariationerne i Hirtshals havn kræver nemlig en specialudviklet løsning for at udjævne højdeforskellen på landingsstedet. Når færgen bliver lastet og ligger dybere i vandet, oplades akkumulatoren og gemmer energien til, at færgerampen bevæger sig op igen, så det er desuden en meget energibesparende løsning, forklarer Rasmus Obel og fortsætter:

- Vi har desuden lagt stor vægt på at udvikle et servicevenligt system med høj driftssikkerhed. Derfor er der fjernovervågning i styringen, som holder øje med bevægelserne i rampen, og det sikrer, at vi altid kan forebygge og afhjælpe fejl. Derudover kan færgeovergangen styres fra både færgen og et teknikhus på havnen, og så er systemet meget støjreducerende med hele seks decibel i forhold til tilsvarende anlæg. På den måde har vi taget højde for de mange udfordringer, der har været ved det tidligere færgeleje.

Det nye anlæg er netop ved at blive bygget og testet på Serman & Tipsmarks værksted i Brønderslev. Herefter vil det blive monteret, justeret og indkørt til foråret, hvor det yderligere vil blive testet og tilpasset i forhold til færgetrafikken på Hirtshals Havn.

-hawin

3/3 2020
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau