CMP offentliggør regnskab for 2025

CMP offentliggør regnskab for 2025

For andet år i træk oversteg omsætningen 1 milliard svenske kroner CMP. Ifølge havnen understreger det robustheden i forretningen i et år præget af geopolitiske spændinger, skiftende handelsstrømme og stigende krav til sikkerhed og beredskab

Copenhagen Malmö Port, CMP, har netop offentliggjort sine resultater og årsregnskabet for regnskabsåret 2025.

I løbet af 2025 opretholdt CMP et højt aktivitetsniveau med en omsætning på 1.042 mio. SEK. 

Driftsresultatet faldt med 22,4 % til 57,3 mio. SEK som følge af målrettede investeringer i sikkerhed, modstandsdygtighed og fremtidig kapacitet, hvilket afspejler et langsigtet fokus på pålidelighed, beredskab og bæredygtig konkurrenceevne*.

- I en tid præget af geopolitisk usikkerhed og stigende krav til kritisk infrastruktur er jeg meget tilfreds med CMP's resultater i 2025. Stabilitet opstår ikke af sig selv – den er resultatet af bevidste valg og vedvarende investeringer. 

- Vores ansvar er at sikre pålidelighed og kontinuitet i takt med, at kompleksiteten og risikoen stiger. Det samme ansvar gælder også for den grønne omstilling, som kun vil lykkes, hvis vi opbygger en infrastruktur, der muliggør forandringer i stor skala, siger Claus Juhl, bestyrelsesformand for Copenhagen Malmö Port.

Bæredygtighed er fortsat en integreret del af CMP's strategi. Siden 2020 er CO2-udledningen i Scope 1 og 2 blevet nedbragt med 86 % til 203 ton CO2e.

 Alene i 2025 faldt emissionerne med 61,3 %, og der blev lagt stadig større vægt på at muliggøre reduktioner i hele værdikæden.

Fremadrettet fortsætter CMP med at styrke sine kompetencer inden for sikkerhed, modstandsdygtighed og beredskab, samtidig med at der fastholdes et klart fokus på langsigtet værdiskabelse, virksomhedens konkurrenceevne og vækst.

- CMP har fortsat leveret stabil vækst og en effektiv drift. Vores strategiske beliggenhed i hjertet af Øresundsregionen, med Østersøen lige om hjørnet, tiltrækker fortsat nye godsstrømme, der forbinder Skandinavien med det europæiske fastland. 

- Med dette fundament er CMP godt rustet til fremtiden – klar til at håndtere skiftende forhold og tilpasse sig nye krav, samtidig med at vi udnytter nye muligheder, forklarer Claus Juhl.

Copenhagen Malmö Ports ordinære generalforsamling afholdes den 4. juni 2026 i Malmö.

-hawin

*Regnskabet for regnskabsåret 2025 er blevet godkendt af bestyrelsen for Copenhagen Malmö Port og vil blive forelagt generalforsamlingen til godkendelse i begyndelsen af juni 2026.

Nøgletal 2025

Efter rekordåret 2024 rundede CMP i 2025 milliardgrænsen med en omsætning på 1.042 (1.049) mio. SEK – et ubetydeligt fald på 0,7 %.
Driftsresultatet udgjorde 57,3 mio. SEK (73,9).
Der blev håndteret i alt 12,8 millioner tons gods langs kajen.
CMP modtog 1.029.000 krydstogtpassagerer og 871.000 færge- og RoRo-passagerer.
CO2-udledningen faldt med 61 %.
Siden CMP begyndte at måle CO2-udledningen i 2020, er den samlede reduktion nået op på 86 %.

(Tal i parentes er fra 2024)

29/4 2026
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination