Danske Havne tilfredse med nyt transportfokus i finansloven

Danske Havne tilfredse med nyt transportfokus i finansloven

Det vækker glæde hos brancheorganisationen Danske Havne, at et flertal i Folketinget netop er blevet enige om en finanslov med flere forskellige initiativer, der forbedrer infrastrukturen i yderområderne – og dermed adgangen til landets mange erhvervshavne

- En af de danske havnes vigtigste roller er, at det er os, der stiller søvejen til rådighed. Men man skal jo også kunne komme hurtigt og smidigt ud til havnene, og derfor er vi glade for at se de nye infrastrukturprojekter, der på sigt vil lette trafikken til nogle af havnene, udtaler Tine Kirk Pedersen, der er direktør i Danske Havne.

Særligt glæde over udvidelse af vejen til Skagen

Med finansloven er det blandt andet besluttet at sætte VVM-undersøgelser i gang og udarbejde beslutningsgrundlag for en 2+1-forbindelse og dermed en mulig fremtidig udvidelse af hovedvejen mellem Skagen og Aalbæk.

- Der har været arbejdet på udvidelsen mod Skagen i årevis, og vi er glade for, at projektet nu ser ud til at rykke. Det er noget, der kommer til at betyde noget, understreger Tine Kirk Pedersen.

Willy B. Hansen, der er havnedirektør ved Skagen Havn, er også tilfreds med, at der nu er afsat midler til en udvidelse af vejen mod Skagen:

- Det vil helt sikkert kunne mærkes oppe hos os på havnen. For havnen er det vigtigt, at det logistisk bliver lettere og hurtigere at komme hertil – både for ansatte på havnen, der pendler, men også for al den gods, der skal frem og tilbage, og som skaber vækst heroppe. Vi har kæmpet for det længe, og i disse dage er vi meget glade for, at vi nu tager næste skridt.

Ud over planerne om en udvidelse af vejen til Skagen er der også andre relevante projekter på finansloven. Det handler blandt andet om en opgradering af motorvej E55 ved Nykøbing Falster og en udbygning af rute 15 mellem Herning og Ringkøbing.

Savner fokus på blå motorveje

Hvis Danske Havne skal finde en ting frem fra den netop indgåede finanslov, som brancheorganisationen til gengæld ikke er specielt henrykte over, så er det et manglende fokus på udnyttelsen af potentialet i De Blå Motorveje, så trængslen på vejnettet kan reduceres:

- Finanslovsudspillet har denne gang fokus på vejnettet. Det giver god mening, men hvis vi for alvor skal trængslen til livs, så skal alle transportformer bringes i spil. Derfor glæder det os, at der skal arbejdes med en langsigtet plan for Danmarks infrastruktur, hvor vi naturligvis vil have fokus på havnene og det store uudnyttede potentiale i søvejen, afslutter Tine Kirk Pedersen fra Danske Havne.

-hawin

4/12 2018
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination
  • Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    havne ›Ifølge Danske Rederier har regeringen præsenteret et regeringsgrundlag, der på flere centrale områder anerkender skibsfartens betydning for Danmark. Det gælder både i forhold til udviklingen af erhvervet og grøn omstilling, beredskab, sikkerhed og fremtidens energiforsyning
  • Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    havne ›Den tidligere CEO for bl.a. Molslinjen A/S tiltræder stillingen som havnedirektør i CMP den 1. juni
  • Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    havne ›Havnen, som ligger ved et af Europas travleste ankerpladser, bliver partner i et nyt internationalt innovationsprojekt, der skal udvikle og teste fremtidens løsning for strømforsyning til skibe, mens de ligger for anker
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024