De danske havne kan få en central placering i fremtidens infrastrukturFra molehovedet på Sydmolen er der en unik udsigt over byen og Køge Bugt, som nu er åben for offentligheden.

De danske havne kan få en central placering i fremtidens infrastruktur

De to transportpolitiske ordførere fra henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet, Kristian Pihl Lorentzen og Rasmus Prehn, har været på ’road-trip’ landet rundt for dels at diskutere dansk infrastruktur og dels vise, at det i dag er muligt at komme rundt i hele landet med en brintbil

Ifølge Dansk Energi findes der i dag 77 indregistrerede brintbiler i Danmark, og de kan tanke på 10 tankstationer.

Mandag var turen forbi Køge Havn, der er inde i en kolossal udvikling på grund af byens strategiske beliggenhed med 8-sporet motorvej til København, motorveje til henholdsvis Fyn/Jylland og Rødby og senest den kommende nye jernbane mellem København og Ringsted.

Stigende godsmængde

- De danske havne har en meget vigtig rolle at spille i den danske infrastruktur, fordi vi befinder os i en tid, hvor mængden af gods er kraftigt stigende, og den udvikling vil fortsætte i mange år fremover. Derfor vil det være meget positivt, hvis vi kan få en del af denne godsmængde ud på ’de blå motorveje’. Til det brug skal vi bruge havnene, der får en stigende rolle i fremtidens transport. Det kræver, at vi sikrer, at transportkæderne er effektive med en god sammenhæng mellem landevejs- og jernbanetransporten og det at ’få godset over kajkanten’. Der tegner sig ikke mindst spændende perspektiver omkring Køge Havn, men der er også initiativer på vej andre steder i landet, siger Kristian Pihl Lorenzen til LTL.dk.

Transportcenter melder udsolgt

Han erkender dg samtidig, at det for mange transporttyper ’aldrig vil kunne betale sig at anvende skibs- eller jernbanetransport’, men han håber, at en del af stigningen kan komme på havet:

- Også for bekæmpelse af trængsel i infrastrukturen, men det kræver, at logistikken hænger sammen, og at det er økonomisk konkurrencedygtigt. Der må nogen, der er klogere end mig om logistik, fortælle, hvad der skal til. Men selvfølgelig spiller det en rolle, hvor vi placerer logistikcentrene i sammenhæng med havnene, og at der findes en effektiv ’baglandsinfrastruktur’ til disse. I Køge er der opbygget et kæmpe stort logistikcenter, der er så stor en succes, at der ikke er flere erhvervsgrunde. Derfor skal centret nu udvides. Det ligger meget centralt placeret, og derfor er det naturligt, at mange virksomheder placerer sig i Køge, fortsætter Venstres transportordfører.

Nej til højere skatter

Lastbilerne slider voldsomt på vejene – målinger viser, at én lastbil slider lige så meget på vejen som cirka 25.000 personbiler. Derfor har der været forslag om at pålægge lastbiler højere skatter til at dække dette vejslid. Men det bliver ikke med Venstres stemmer: - Det vil blot betyde, at transportarbejdet blive dyrere. Det betyder højere priser på vejene og dermed forringet konkurrenceevne for Danmark. Vi skal i stedet se på mulighederne for at styrke havnene med hensigtsmæssig infrastruktur som blandt andet kombiterminaler. I Fredericia er man i gang med et nyt koncept, hvor godset skal omlades lidt uden for byen, hvorfra godset transporteres til havnen på en effektiv måde i et forsøg på at få mere transport over på skibene. Så må vi se, hvor der er behov for, at politikerne på Christiansborg går ind og understøtter den udvikling, slutter Kristian Pihl Lorentzen.

 

Fakta

Udvidelsen af Køge Havn

Frem mod 2022 udvikles både den eksisterende havn og en stor havneudvidelse for omkring 950 millioner kroner med 2.300 kajmeter, 475.000 m2 arealer og unitterminal på 225.000 m2. Samlet udvides havnen med 700.000 m2.

Havnen får en vanddybde på mellem 8,5 og 9,5 meter. Det vil åbne op for, at langt større skibe kan lægge til i Køge Havn.

DanB

8/8 2017
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau