Der er gods i Thyborøn Havn

Thyborøn Havn fik gods på programmet for første gang tilbage i 1996. Siden har havneinfrastrukturen udviklet sig meget til gavn for godsbranchen. Der må siges at være gang i godsomsætningen, som både har betydet en udvidelse af havnen og af de services, kunderne har behov for. Satsningen har båret frugt, og det stopper ikke her

Af Hans Windeløv

De fleste forbinder nok Thyborøn med fiskeri, vejrbidte folk og barsk natur på den jyske vestkyst lige ved Limfjordens udmunding.

Fiskeriet spiller da også en vigtig rolle for både byen og havnen, idet den hjemmehørende flåde sammen med talrige udenlandske fartøjer lander mange fisk på Thyborøn Havn. Havnen ligger placeret i top tre, når det handler om de største fiskerihavne i Danmark.

Fiskeriet er imidlertid ikke det eneste område, hvor havnen gør sig godt bemærket. Thyborøn Havn har oplevet en stabil fremgang på godsområdet og har udviklet sig til de seneste fem år at ligge stabilt på omkring de 1,5 mio. ton gods om året.

Det er en tendens, som betyder, at havnen løbende har udviklet og forbedret sine services og faciliteter, så man fortsat er i stand til at efterkomme efterspørgslen fra et stigende antal kunder og understøtte håndteringen af de øgede godsmængder, det medfører.

Indsatsen med det logistiske setup og de effektive ind- og udskibningsmuligheder, havnen tilbyder, har medført, at Thyborøn Havn er blevet et vigtigt logistisk knudepunkt for en stor del af godstrafikken i Danmark.

Intensivering af godsområdet

- Siden vi for alvor begyndte at satse på gods som et vigtigt forretningsområde for lidt over ti år siden, har vi oplevet en positiv udvikling af området. I 2007 etablerede vi det store område syd for selve byen og havnen. Her ved Limfjordskaj I holder et par af de store aktører, som høster søral i Nordsøen til brug i betonindustrien, til. De lagrer og sorterer på arealerne eller udskiber produkterne med det samme alt efter kundernes behov. Placeringen af Sydhavnen betyder endvidere, at tung trafik ikke bliver ledt gennem bymidten. Samtidig befinder den sig også på så god afstand, at støv og støj ikke generer beboerne og brugerne af resten af havnen.

Sådan siger havnedirektør i Thyborøn Havn, Jesper Holt Jensen.

Han kom til som havnedirektør i 2014 og er begejstret for den udvikling, som havnen har været inde i, efter at der er kommet gods på programmet. Satsningen på godstrafikken blev intensiveret yderligere i 2016 med etableringen af sværgodskajanlægget Limfjordskaj II i forlængelse af den allerede anlagte Limfjordskaj I i Sydhavnen.

Det nye område understøtter logistikprocesserne for en lang række kunder, der hjemtager og distribuerer gods i det tungere segment.

Masser af plads til logistikprocesserne

- Sværgodsområdet bliver benyttet til håndtering af mange forskellige former for både bulkgods og projektgods. Granitsten, olivenrester, skærver og mange andre typer bulk bliver både losset og lastet på det nye område. Derudover er der god plads til håndtering af tungt og stort projektgods som transformere, hovedkomponenter til vindmøller og vindmøllefundamenter. Så vi har samtidig også mulighed for at servicere aktører i offshoresegmentet, fortæller Jesper Holt Jensen.

Hele godsområdet i Sydhavnen er indrettet, så der er god plads. Det 5000 m2  store befæstede areal lige ned til det nyeste kajanlæg sørger for, at lastbiler kan manøvrere uden problemer i forbindelse med losning og lastning, når gods bliver kørt direkte til og fra skibene.

- Og samtidig kan vi ved hjælp af de tilknyttede stevedorevirksomheder og deres materiel og løfteudstyr klare både det helt tunge gods, meget store emner og alt det andet gods, fortæller Jesper Holt Jensen.

Det befæstede areal gør det også muligt at etablere nogle områder for kunderne, hvor de kan klargøre udstyr, og mobilisere. Det sker eksempelvis i forbindelse med virksomheder, der etablerer og servicerer havvindmølleparker.

- Vi designer og klargør det logistiske setup, så det passer til kundernes behov, så de har mulighed for at få så smidig en drift og så effektive forsyningskæder som muligt.

Jesper Holt Jensen kommer ind på, at der i tilknytning til det befæstede areal er et område på yderligere 150.000 m2, hvor det er muligt at oplagre gods, som ikke skal videre med det samme.

- Derudover råder vi og stevedorevirksomhederne over flere lagerhaller, hvor havnens kunder i kortere eller længere perioder kan leje plads til det gods, de distribuerer. Stigende interesse for oplagring af gods på Thyborøn Havn er i øjeblikket en klar tendens.

Ingen flaskehalse i havnen

Der bliver fragtet godt og vel 1,5 mio. ton gods over kajanlægget i Thyborøn Havn om året. Det placerer havnen tæt på top-ti blandt godshavnene i Danmark. Og havnedirektøren kan godt fornemme, at der er rift efter havnens ydelser. Derfor er der også hele tiden planer for forbedringer af havnens forskellige faciliteter og i det hele taget for den videre udvikling af havnen.

Selv om havnen ligger på vestkysten, er kajerne på havnen faktisk østvendte. Det betyder, at både de store og små skibe, og altså både fiskeflåden og godstransportskibene, kan lægge til under helt rolige forhold inde fra Limfjordssiden af havnen.

- Det skaber et stabilt flow af skibe ind og ud af havnen. De behøver ikke vente på gunstigt vejr, eksempelvis hvis det stormer voldsomt, men kan lægge til, når de ankommer. Det forhindrer flaskehalse.

Jesper Holt Jensen fortæller, at man lige nu står over for at skulle øge vanddybden i indsejlingen til Thyborøn Havn, da oprensningsansvaret her i 2020 er blevet overdraget fra staten til Thyborøn Havn.

- Skibene bliver større og større, og vi kan med de nuværende 8.5 meters dybde sagtens tage store og tungt lastede skibe ind. Men vi kommer i fremtiden til at operere med en større sikkerhedsmargin og ønsker generelt at fremtidssikre havnen, derfor øger vi dybden til 10 meter.

Thyborøn Havn forsyner industridanmark

Thyborøn Havns placering på landkortet i Danmark betyder, at det gods, som bliver sejlet til og fra havnen, først og fremmest er industrigods. I forbindelse med at det skal ind i landet med lastbil til industrivirksomheder, der forarbejder produkterne der, eller det skal direkte ud til eksempelvis byggeprojekter, forsyner havnen stort set hele Jylland syd for Limfjorden. Samtidig distribuerer man også til resten af Danmark og Norden fra vandsiden.

Som havnedirektøren fortæller, afsøger havnen hele tiden mulighederne for at udvikle sine serviceydelser, så man bliver en attraktiv samarbejdspartner for så bredt et kundegrundlag som muligt.

- En stor del af de landbrugsprodukter, vi producerer i Danmark, bliver udskibet som eksport fra de østjyske havne. Med den udvikling vi har oplevet i Thyborøn Havn og i den nærliggende infrastruktur, ser vi ganske gode muligheder for, at vi også bliver en del af de forsyningskæder, der angår landbrugsprodukter. Med den nye motorvej til Holstebro og kajanlæggenes meget tætte placering på hovedvej er vi nået et langt skridt videre med henblik på både hurtigere og mere sikker transport til og fra havnen ad vejnettet. Derfor mener jeg, det er realistisk at tænke i de baner.

Der er dog ikke grundlag for at få en decideret ro-ro rutesejlads til havnen, da kundeforespørgslerne ikke er dertil. Det betyder dog ikke, at man ikke undersøger mulighederne for eventuel rutesejlads med industrigods til og fra havnen.

- Vi er i dialog med rigtig mange interesserede kunder, som ser mange fordele i at benytte Thyborøn Havn. Vi snakker da også med flere rederier, som har et godt øje til havnen, dens faciliteter og beliggenhed og de fremtidsmuligheder, der byder sig til. Og her er fast rutesejlads med coastere til blandt andet Norge og England noget, som nogle af interessenterne mener kunne være oplagt.

Hvad kommer først – kunderne eller kajen?

Det bringer Jesper Holt Jensen ind på de udviklingsplaner, som man på havnen løbende ser nøjere på. Han mener nemlig, at der er et stort potentiale i både at udvide og udvikle havnen, så man bliver endnu bedre til at efterleve kundernes behov for optimale logistik- og distributionsløsninger.

- Vi mener, der er god ræson i at udvide havnen mod syd og samtidig også forædle og byggemodne baglandsarealerne i tilknytning til både den eksisterende Sydhavn og eventuelle nye arealer længere mod syd. Rigtig mange virksomheder er afhængige af, at områderne ved kajanlæggene bliver godt befæstet samtidig med, at mange også er interesserede i, at de nærliggende områder bliver tilpasset lige præcis til deres virksomhedsdrift.

- Vi overvejer mulighederne, men det er jo samtidig et spørgsmål om, hvad der kommer først.....kunderne eller kajen. Der skal ret store investeringer til, og den måde, havnen har grebet den etapevise udvidelse an i de seneste 10 år med tilpasning til kundernes efterspørgsel, har været utrolig fornuftig. De fortsatte udvidelser kommer nok til at forløbe i nogenlunde samme stil. På den måde får vi et roligt flow i udviklingen, der passer til kundernes behov, siger Jesper Holt Jensen.