Det Blå Danmark officielt udpeget som styrkeposition

Det Blå Danmark officielt udpeget som styrkeposition

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der hører under Erhvervsstyrelsen, har besluttet at udpege 12 danske såkaldte styrkepositioner, og Det Blå Danmark er blandt dem. Det betyder øget politisk fokus på hele den maritime branche, og det giver flere udviklingsmuligheder

Beslutningen vækker derfor glæde og tilfredshed hos brancheorganisationen Danske Havne:

- Danmark er og bliver en stærk havne- og søfartsnation, og Det Blå Danmark bidrager allerede i dag enormt til dansk økonomi. Vi skaber beskæftigelse for knap 100.000 personer, 80 procent af Danmarks udenrigshandel går gennem havnene, og vi eksporterer for over 250 milliarder kroner årligt. Vi er absolut en branche, der er værd at satse på, og vi er meget tilfredse med, at Erhvervsfremmebestyrelsen nu også peger på os som en af Danmarks officielle styrkepositioner, siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør i Danske Havne.

Det CO2-neutrale skib som eksporteventyr
Danske Havne mener, at man med udpegningen af Det Blå Danmark som national styrkeposition øger muligheden for dansk eksport inden for det grønne område, forklarer Tine Kirk Pedersen:



- Jeg glæder mig over, at man med udpegningen nu samler de eksisterende kræfter i én klynge men med fortsat bred geografisk udspredning, så vi samler indsatsen for al vækst, eksport og fortsat beskæftigelse i de blå erhverv. Vi får nu muligheden for at stå endnu stærkere i den teknologiske udvikling af fx det CO2-neutrale skib, som forhåbentlig bliver et fremtidigt eksporteventyr. Vi kan også bedre bidrage til innovation af sektoren, fordi alle gode kræfter finder sammen i en ny national struktur, så vi bliver bedre til vidensdeling.

Ifølge Erhvervsstyrelsen skal en styrkeposition ses som et erhvervs- og teknologiområde, som i kraft af global specialisering og konkurrencedygtighed kan bidrage mere til Danmarks vækst end andre erhverv, og det er altså det fornemme stempel, som den officielle udpegning af Det Blå Danmark som en styrkeposition, skal ses som.

Vigtig del af erhvervslivet
Ifølge Erhvervsstyrelsen selv skal udpegningen af de officielle styrkepositioner lede til, at antallet af offentligt finansierede brancheklynger reduceres til 12 og et mindre antal start-up-klynger inden for spirende teknologier og markeder. Den øvelse giver god mening, mener Danske Havne:

- Fra havnenes side har vi jo altid set os selv som en utroligt vigtig del af dansk erhvervsliv, fordi vores samlede størrelse taler for sig selv, og vi alene omsætter for over to milliarder om året. Jeg synes derfor, at det giver god mening og er den helt rette vej at gå, at man nu fra officiel side udpeger os blandt de områder, som Danmark bør satse mere på fremover. Og her er vi selvfølgelig meget glade for at være med i godt selskab sammen med resten af Det Blå Danmark. Det havde vi i øvrigt også havde regnet med og håbet på, siger direktør Tine Kirk Pedersen.

Det er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse opgave at bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark, og midlerne, som nu blandt andet skal bruges på at sætte endnu mere skub i en branche som Det Blå Danmark, kommer dels fra EU's strukturfonde og dels fra statens midler til decentral erhvervsfremme.

-lipe

9/3 2020
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau