Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat
Molslinjen har bestilt to batteridrevne katamaraner til ruten mellem Sj. Odde og Aarhus, og dermed skudt verdens største elektrificeringsprojekt til søs i gang. Australske Incat skal bygge færgerne, som sammen med en tredje ventes til Danmark i løbet af 2027 og 2028
Ejerne bag Molslinjen, Nordic Ferry Infrastructure, har netop lagt en milliard-ordre på to batteridrevne kæmpe-katamaraner til Molslinjens rute over Kattegat. De to katamaraner skal bygges på det australske værft, Incat, i Tasmanien, hvor flere af Molslinjens nuværende hurtigfærger også er bygget.
Der arbejdes også på en tredje færge, og dialogen er i gang med flere forskellige værfter, som forventes at kunne håndtere opgaven med at bygge en batteridrevet kæmpe-katamaran magen til de to andre.
Ender det med tre færger, bliver Kattegat-ruten verdens største elektrificeringsprojekt til søs nogensinde. Den første af de tre færger forventes at ankomme i danske farvande til årsskiftet 2027-2028.
-Molslinjen har i mange år været kritisk infrastruktur og skabt sammenhængskraft med en flydende bro mellem Jylland og Sjælland. Nu sørger vi for, at den flydende bro bliver langt mere grøn og sætter samtidig en milepæl i den grønne omstilling for både færgedriften og for Danmark, forklarer Carsten Jensen, CEO for Nordic Ferry Infrastructure, som ejer Molslinjen og det norske rederi, Torghatten.
Større den nuværende største på Bornholmerruten
De tre færger bliver 129 meter lange og 30,5 meter brede, og der bliver plads til 1.483 passagerer og 500 biler.
Det er 11 procent større end Bornholmslinjens Express 5, som målt på antal biler regnes for verdens største katamaran. Det betyder samtidig, at den samlede kapacitet til biler og passagerer på Kattegat stiger med mere end 25 procent.
Hver af de tre færger bliver udstyret med batteripakker, som med 45.000 kWh kan drive færgerne afsted med op til +40 knob - det samme som +74 kilometer i timen.
- Det er et enormt projekt, som ud over de tre færger handler om omfattende byggerier af infrastruktur på land samt systemer til lagring af strømmen til de nye færger, siger Kristian Durhuus, administrerende direktør i Molslinjen.
Byggeriet af de tre færger med tilhørende infrastruktur i land kommer til at koste i omegnen af 3,5 milliarder kroner.
Statsstøtte afgjorde ordreafgivningen
Molslinjens hurtigfærger blev specifikt nævnt i den grønne skattereform, som er en række politiske initiativer, der har til formål at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser og fremme den grønne omstilling.
Derfor har Molslinjen netop ansøgt statens grønne støttepulje til elektrificeringen af Kattegat-operationen. Muligheden for støtte fra staten har fået rederiet til at trykke på ordreknappen.
-Vi har nu to et halvt år til at blive klar til fuldt elektrisk drift på Kattegat. Det er en fantastisk milepæl for vores virksomhed. Vi er en af landets fem største udledere af CO2, og med støtte fra puljen giver det os og regeringen muligheden for, med ét slag, at fjerne 132.000 ton CO2 om årets fra Danmarks klimabelastning, siger Kristian Durhuus.
Færgerne skal kunne lade i havnene i både Aarhus og på Sjællands Odde. Når en enkelt af de nye katamaraner sættes til ladestikket, vil færgen lade med 15 kV AC, 55.000 kW i 30 minutter. Det svarer til gennemsnitligt 25.000 kWh energi modtaget inden næste tur.
Det svarer til, at en elbil på en enkelt opladning kan sendes på en 150.000 kilometer lang køretur.
-lipe
