Ny containerrekord i Aarhus Havn

Ny containerrekord i Aarhus Havn

I årets første ni måneder har Aarhus Havn haft en containervækst på 27 procent. Og i årets tredje kvartal har havnen opnået den højeste containeromsætning nogensinde

Væksten i containertrafikken på Danmarks største erhvervshavn har nået nye højder.

For årets tredje kvartal er det bedste kvartal nogensinde i Aarhus Havns 180 år lange historie målt på containeromsætningen.

I juli, august og september blev der i tredje kvartal sendt 262.301 TEU (20-fods-containere) over kajen i Aarhus. Sammenlignet med samme periode sidste år er det en vækst på hele 51 procent.

- Jeg glæder mig naturligvis over den historiske stigning i containertrafikken.

- Det er et resultat af, at vores i forvejen stærke rutenet løbende er blevet udvidet med nye ruter og skibe, den geopolitiske situation sender flere containere til Aarhus, og at vi i stadigt stigende grad oplever, at Aarhus er et vigtigt knudepunkt for transitcontainere i Europa, siger Thomas Haber Borch, der er ceo hos Aarhus Havn, og fortsætter:

- De mange flere containere, som sendes over kajen i øjeblikket, kommer i en periode, hvor vi traditionelt oplever travlhed op til jul og nytår. Det lægger et stort pres på os, på terminaloperatøren og ikke mindst de mange involverede mennesker.

- Vi gør alt, hvad vi kan for fortsat at levere en konkurrencedygtig drift og høj effektivitet, så vi sammen sikrer forsyningen til danskerne og erhvervslivet.

Væksten i containeromsætningen sætter sig også i den samlede godsomsætning.

I tredje kvartal blev der i alt håndteret 3.174.230 ton gods. Sammenlignet med tredje kvartal i 2024 er det en vækst på 25 %.

Tal på containeromsætningen i 2025 sammenlignet med 2024

  TEU (20-fods-containere)

  2024 (afrundet)

  2025 (afrundet)

  Januar

  44.040 TEU

  53.450 TEU

  Februar

  56.980 TEU

  56.420 TEU

  Marts

  55.470 TEU

  61.050 TEU

  April

  49.410 TEU

  56.750 TEU

  Maj

  53.310 TEU

  69.580 TEU

  Juni

  53.500 TEU

  57.590 TEU

  Juli

  59.730 TEU

  86.830 TEU

  August

  57.280 TEU   

  82.100 TEU

  September

  56.650 TEU

  93.420 TEU

  I alt

  486.370 TEU

  617.190 TEU

Tal på samlet godsomsætning i 2025 sammenlignet med 2024

  Godsomsætning i ton

  2024 (afrundet)

  2025 (afrundet)

  Januar

  739.520 ton

  788.690 ton

  Februar

  791.360 ton

  810.740 ton

  Marts

  855.050 ton

  780.570 ton

  April

  694.740 ton

  871.590 ton

  Maj

  877.120 ton

  899.110 ton

  Juni

  827.500 ton

  881.320 ton

  Juli

  859.400 ton

  1.040.660 ton

  August

  789.130 ton

  1.049.770 ton

  September

  890.740 ton

  1.083.800 ton

  I alt

  7.324.560 ton

  8.206.250 ton

29/10 2025
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024
  • Nov udvider på Kalundborg Havn

    Nov udvider på Kalundborg Havn

    havne ›Med yderligere 7.650 kvadratmeter udvider Nov sine aktiviteter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden efter 30 år på Sydhavnen fortsætter væksten
  • Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    havne ›Danske Shipping- og Havnevirksomheder har afholdt ordinær generalforsamling – Per Jensen, director port services, Blue Water Shipping valgt som ny formand
  • ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    havne ›Flere muligheder inden for vind, offshore og bulk er målet for de to havnes samarbejde, der bygger på bl.a.komplementære styrker og et kommercielt potentiale
  • Fjerde år med solid fremgang

    Fjerde år med solid fremgang

    havne ›Hirtshals Havn præsenterer 2025-regnskab over det forventede med stigning på 50 procent i forhold til året før. Rekordomsætning, høj aktivitet og et stærkt kundegrundlag er grundlaget
  • Rekordresultat i uforudsigeligt år

    Rekordresultat i uforudsigeligt år

    havne ›Med en omsætning på 406 millioner kroner sluttede Aarhus Havn 2025 af med et af de stærkeste resultater i sin 180 årige historie og sætter dansk rekord for containeromsætning
  • CMP offentliggør regnskab for 2025

    CMP offentliggør regnskab for 2025

    havne ›For andet år i træk oversteg omsætningen 1 milliard svenske kroner CMP. Ifølge havnen understreger det robustheden i forretningen i et år præget af geopolitiske spændinger, skiftende handelsstrømme og stigende krav til sikkerhed og beredskab
  • Grenaa Havn leverer solid drift og sætter kurs mod 2030

    Grenaa Havn leverer solid drift og sætter kurs mod 2030

    havne ›Grenaa Havn præsenterer et  årsresultat for 2025, der, ifølge bestyrelsen, bekræfter en sund og robust kerneforretning