Elisabeth Lönne overtager roret for Stena Line i Danmark

Elisabeth Lönne overtager roret for Stena Line i Danmark

Færgerederiet Stena Line har fået ny Trade Director i Danmark. Fremover skal Elisabeth Lönne sætte kursen for rederiets to danske ruter mellem Frederikshavn-Göteborg og Grenaa-Halmstad

Kattegatregionen er vigtig for både Danmark og Sverige, som tværs over havet samarbejder på områder som erhvervsudvikling, turisme og handel. Stena Lines to færgeruter i Danmark forbinder regionen og rederiet har nu en erfaren kvinde i spidsen for de to danske ruter. Elisabeth Lönne er tiltrådt stillingen som Trade Director og skal dermed sætte kursen for at styrke regionen og rederiets ruter på tværs af Kattegat.

-Det er en speciel og alvorlig tid, jeg er landet midt i, med en pandemi, som rammer os alle på den ene eller anden måde. Stena Line er en vital del af den dansk-svenske infrastruktur, hvilket er blevet tydeliggjort i de seneste måneder, hvor vi har stort fokus på at holde varestrømmene i gang og sikre den vigtige forsyning mellem vores lande, siger Elisabeth Lönne.

Elisabeth Lönne overtager stillingen fra Johan Edelman, der har fået nye udfordringer i rederiet. Elisabeth er dermed ansvarlig for at udvikle rederiets to danske ruter Frederikshavn og Göteborg samt Grenaa og Halmstad, som besejles af færgerne Stena Danica, Stena Jutlandica, Stena Vinga og Stena Nautica.

-Ruterne i Danmark er helt unikke og er en stor del af Stena Lines historiske arv. Vi har én af de ældste ruter fra 1963 mellem Frederikshavn og Göteborg, og så har vi den spritnye rute fra i år mellem Grenaa og Halmstad. Vores position i Danmark skal fastholdes og udbygges ved fortsat at investere i markedet og tilpasse vores forretning til kunderne i denne usædvanlige tid, hvor vi har et endnu større fokus på sikker drift og sikkerheden ombord. Det vil vi bygge videre på i fremtiden, siger Elisabeth Lönne.

Den rette erfaring og personlige DNA
Elisabeth Lönne er 43 år og uddannet fra Lunds Universitet. Hun har gennem sin karriere blandt andet arbejdet i Scandlines og har i en årrække besiddet forskellige lederstillinger i Stena Line inden for salg, marketing og service. Senest kommer hun fra stillingen som Travel Commercial Manager for Nordsøregionen, hvor hun med base i London havde ansvaret for salget på de to stærkt konkurrenceprægede og fragttunge markeder, Storbritannien og Holland.

-Elisabeth Lönne besidder kombinationen af den rette erfaring og den rette personlige DNA til fortsat at udvikle vores ruter mellem Sverige og Danmark. Hun har alle forudsætninger for at realisere vores strategi om en endnu stærkere position, en styrket region og et fortsat stort engagement i Danmark. Vi er meget glade for at have hende med ombord på vores fortsatte rejse om at bidrage til en positiv udvikling af gods- og passagertransport i Kattegatregionen, siger Markus Lindbom, Chief Commercial Officer i Stena Line.

-lipe

30/11 2020
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination
  • Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    havne ›Ifølge Danske Rederier har regeringen præsenteret et regeringsgrundlag, der på flere centrale områder anerkender skibsfartens betydning for Danmark. Det gælder både i forhold til udviklingen af erhvervet og grøn omstilling, beredskab, sikkerhed og fremtidens energiforsyning
  • Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    havne ›Den tidligere CEO for bl.a. Molslinjen A/S tiltræder stillingen som havnedirektør i CMP den 1. juni
  • Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    havne ›Havnen, som ligger ved et af Europas travleste ankerpladser, bliver partner i et nyt internationalt innovationsprojekt, der skal udvikle og teste fremtidens løsning for strømforsyning til skibe, mens de ligger for anker
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024