Erfaren erhvervsprofil er ny bestyrelsesformand for Hirtshals Havn I samarbejde med direktionen i Hirtshals Havn og resten af bestyrelsen vil Michael Lundgaard Thomsen sikre en fortsat positiv udvikling i virksomheden.

Erfaren erhvervsprofil er ny bestyrelsesformand for Hirtshals Havn

Aalborg Portland-direktør Michael Lundgaard Thomsen er ny bestyrelsesformand for Hirtshals Havn, hvor han vil bruge sin store erfaring til at sikre en fortsat positiv udvikling og gøre havnen til omdrejningspunkt for den grønne omstilling

Den nordjyske erhvervsprofil Michael Lundgaard Thomsen er nu valgt som ny formand for Hirtshals Havn. Han er netop blevet enstemmigt valgt som formand, da havnens bestyrelsen konstituerede sig torsdag den 6. juni.

Michael Lundgaard Thomsen har med en baggrund som direktør i Aalborg Portland og ledelsesposter hos en række andre virksomheder stor erfaring med at sætte den strategiske retning.

I samarbejde med direktionen i Hirtshals Havn og resten af bestyrelsen vil Michael Lundgaard Thomsen sikre en fortsat positiv udvikling i virksomheden.

Havnen har i de seneste år udviklet sig fra at beskæftige sig med traditionel havnedrift til at være en industriel platform, der arbejder med en række, store projekter, herunder bl.a. udvidelse af havnen, produktion af vedvarende energi samt fangst, lagring og udskibning af CO2.

- Hirtshals Havn gør det allerede rigtig godt og har en sund økonomi.

- Jeg er overbevist om, at havnen fortsat kommer til at spille en stor rolle inden for havnens eksisterende kerneområder, men også inden for produktion, lagring og udskibning af CO2, hvor jeg ser Hirtshals Havn som et helt centralt udskibningssted.

- Min vigtigste opgave er at sørge for, at vi har en strategi, der er robust – både økonomisk og i forhold til den grønne omstilling, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Da Aalborg Portland selv driver en havn i Aalborg og har terminaler i blandt andet København, Aarhus og Kolding, har han et godt kendskab til havnedrift.

Den nordjyske erhvervsprofil Michael Lundgaard Thomsen er nu valgt som ny formand for Hirtshals Havn.

Desuden blev Michael Lundgaard Thomsen i 2019 udnævnt til formand for klimapartnerskabet for energi-intensiv industri af regeringen.

Dertil kommer, at han også har været formand for det regionale vækstteam for Nordjylland, hvor han var med til at pege på CCUS, altså fangst, lagring og anvendelse af CO2, som omdrejningspunkt for det nordjyske erhvervsfyrtårn CO2Vision.

- På baggrund af den erfaring jeg har, er det et spændende skridt for mig at være formand for Hirtshals Havn, som skal være et vigtigt knudepunkt for lagring og udskibning af CO2.

- Jeg mener, at Hirtshals Havn står i en gunstig position, og en af de vigtigste opgaver bliver at få etableret infrastruktur til transport og lagring af CO2, brint og gas, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Han understreger, at der fortsat skal være et stort fokus på at skabe en positiv udvikling på de områder, som havnen har haft succes med gennem mange år.

En stor kapacitet
Næstformand i havnens bestyrelse, borgmester Søren Smalbro fra Hjørring Kommune, er heller ikke i tvivl om, at bestyrelsen har ramt plet med valget af Michael Lundgaard Thomsen.

- Michael Lundgaard Thomsen har i mange år været en markant profil i erhvervslivet, og vi er sikre på, at han i kraft af sine erfaringer med strategier og ledelse samt indsigt i CCUS er den helt rigtige formand for Hirtshals Havn.

- Der er ingen tvivl om, at han på grund af sin omfattende erfaring og viden er en stor kapacitet, som kan bidrage meget positivt til den udvikling, vi allerede har sat i gang.

- Ikke mindst når det gælder vores samarbejde i regi af Greenport Scandinavia, hvor vi sammen med vores partnere har store ambitioner, når det gælder fangst, lagring og udskibning af CO2, siger Søren Smalbro.

CEO Per Holm Nørgaard fra Hirtshals Havn glæder sig også til at samarbejde med Michael Lundgaard Thomsen.

- Hirtshals Havn er i rivende udvikling. Udover CCUS-projektet er vi blandt andet i dialog med virksomheder og konsortier om opstilling af nye vindmøller på havnen.

- Og vi arbejder med planlægning af den kommende havneudvidelse, så vi har taget hul på mange nye initiativer, hvor vi helt sikkert får stor glæde af den ekspertise, som Michael Lundgaard Thomsen er i besiddelse af, siger Per Holm Nørgaard

Michael Lundgaard Thomsen afløser Anker Laden-Andersen, som i foråret meddelte, at han ønskede at stoppe som formand for havnen efter 14 år.

-hawin

6/6 2024
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau