Fødevareleverandør cruiser videreGo Nordic Cruiseline og Dagrofa Foodservice holder skruen i vandet de næste 4 år

Fødevareleverandør cruiser videre

Go Nordic Cruiseline har netop indgået en fireårig aftale med Dagrofa Foodservice, der fortsætter som fødevareleverandør til skibene Nordic Crown og Nordic Pearl på ruten mellem København og Oslo

Hvert år sejler mere end 700.000 gæster med Go Nordic Cruiseline på ruten mellem København og Oslo.

En ny aftale medfører, at det de næste fire år fortsat er Dagrofa Foodservice, der har ansvaret for at levere proviant til de mange forskellige restauranter og spisesteder ombord på skibene.

Siden 2014 har Dagrofa Foodservice været fødevareleverandør til ruten mellem København og Oslo. Det er dermed en erfaren partner, som rederiet har forlænget samarbejdet med.

Ifølge Kevin Helsinghof, salgs- og marketingdirektør hos Go Nordic Cruiseline, har det været en udslagsgivende faktor at vælge en leverandør, hvor forsyningssikkerheden er i højsædet:

- Vi er meget afhængige af at have en stabil fødevaregrossist, som på sikker vis navigerer igennem logistiske processer og arbejdsgange. 

- Ombord på vores skibe serverer vi dagligt mange tusinde måltider til både vores gæster og vores medarbejdere. Derfor skal vi have store mængder af fødevarer ombord, når vi ligger til kaj i København, og der har Dagrofa Foodservice i en lang årrække bevist deres værd.

Når Go Nordic Cruiseline-skibene Nordic Crown og Nordic Pearl lægger til kaj i Nordhavn, så fylder Dagrofa Foodservice lastrummene med alt fra basisvarer (mel, mælk, røræg og appelsinjuice) til delikatesser (dyrevelfærdskød fra Grambogård).

En god rejse skal også smage godt
Go Nordic Cruiseline har siden overtagelsen af ruten mellem København og Oslo for lidt over et år siden iværksat en stor strategisk satsning for at forbedre rejseoplevelsen.

Det sker bl.a. ved at styrke den nordiske identitet og det gastronomiske udbud ombord på rederiets skibe ud fra parolen om, at ’en god rejse skal også smage godt’.

I den sammenhæng er det tiltænkt, at Dagrofa Foodservice skal spille en endnu mere aktiv rolle de næste fire år.

Det fortæller Kevin Helsinghof fra Go Nordic Cruiseline:

- Vi ser ikke ’bare’ Dagrofa Foodservice som vores fødevaregrossist. De skal også i højere grad være vores kulinariske sparringspartner, så vi får videreudviklet vores nordiske madoplevelser.

- Derfor kommer vi til at gøre mere brug af deres store sortiment og gastronomiske viden.

Hos Dagrofa Foodservice er der glæde over, at Go Nordic Cruiseline har valgt at indgå en ny langvarig kontrakt, hvor der er kommet ekstra fokus på at udvikle madscenen ombord.

Det forklarer Michael Christensen, der er adm. direktør i Dagrofa Foodservice:

- Jeg er virkelig glad for, at Go Nordic Cruiseline igen har valgt at betro os opgaven med at levere de råvarer, som er grundlaget for, at de mange tusinde gæster får nogle gode madoplevelser til havs. 

- Samtidig er det meget spændende at skulle være en mere aktiv del af det ambitiøse arbejde, som rederiet har sat i gang for at styrke det kulinariske udbud med et særligt nordisk islæt.

På Go Nordic Cruiseline skibene er der et bredt udvalg af spisemuligheder som f.eks. Nord - Fine Dining, Skagerak - Buffet Restaurant, Kull Steak & Seafood Grill, Syd - Italian Food og Kværn - Coffee & Deli samt et større antal barer.

-hawin

Fakta:

I mere end 150 år har rejsen mellem Oslo og København givet passagererne mindeværdige oplevelser, mens fragtruten har været i kontinuerlig drift. Sidste år rejste mere end 700.000 gæster med Go Nordic Cruiselines’ to skibe på bl.a. minicruise, skiferie, storbyferie, sommerferie, konference eller teambuilding.


Billedtekst: Michael Christensen (adm. direktør i Dagrofa Foodservice) yderst til højre, flankeret af Kevin Helsinghof (salgs- og marketingdirektør hos Go Nordic Cruiseline). De ses sammen med Thomas Kisbye Fesner (key account manager i Dagrofa Foodservice) og Christina Groth (kategorichef hos Go Nordic Cruiseline). 


17/2 2026
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau