Fjerde år med solid fremgang

Fjerde år med solid fremgang

Hirtshals Havn præsenterer 2025-regnskab over det forventede med stigning på 50 procent i forhold til året før. Rekordomsætning, høj aktivitet og et stærkt kundegrundlag er grundlaget

Omsætningen for 2025 på Hirtshals Havn endte på 91,6 millioner kroner med et resultat på 15,5 millioner kroner, hvilket er over det forventede niveau, og det bedste siden 2006.

Det er fjerde år i træk, havnen sætter omsætningsrekord.

Regnskabet afspejler et 2025 med høj aktivitet, hvor blandt andet et øget antal personbiler og passagerer over kajen har bidraget positivt til udviklingen. Denne positive udvikling hænger tæt sammen med kundernes aktiviteter og markedsvilkår.

– Det bedste resultat siden 2006 understreger, at Hirtshals Havn står på et stærkt fundament. Det er resultatet af en klar strategisk retning og et tæt samspil mellem bestyrelsen, Hirtshals Havn og vores samarbejdspartnere, siger Michael Lundgaard Thomsen, bestyrelsesformand for Hirtshals Havn, og fortsætter:

- Samtidig giver det os et solidt afsæt til at træffe de langsigtede beslutninger, der skal sikre havnens fortsatte udvikling og position i de kommende år



Øget aktivitet og stærke markeder

Den stigende omsætning er også drevet af høj aktivitet hos havnens kunder. Samtidig ses en udvikling, hvor flere virksomheder orienterer sig mod nordligere og køligere lokationer, hvilket understøtter efterspørgslen på faciliteter og aktiviteter i Hirtshals.

Inden for fiskeriet blev der i 2025 landet fisk til en værdi af 430 millioner kroner, hvilket er et fald sammenlignet med året før. Udviklingen kan primært tilskrives færre makrellandinger. 

Til gengæld er værdigebyret steget på baggrund af en vækst på 17% hos Hirtshals Fiskeauktion, hvor højere priser på konsumfisk og flere landinger af skaldyr har bidraget positivt og er med til at opretholde et solidt indtægtsgrundlag fra fiskerisektoren.

Fremtidige udvikling og penge i banken

Det solide regnskab giver Hirtshals Havn et stærkt fundament for de kommende års investeringer. 

Havnen står foran en markant udvikling med en havneudvidelse med bl.a. forlængelse af Vestmolen,  som er blandt de største anlægsprojekter i både Hirtshals Havns og Hjørring Kommunes historie.

– Det er jo fantastisk at kunne præsentere et godt årsregnskab og endnu en omsætningsrekord, siger Per Anholm Nørgaard, CEO hos Hirtshals Havn.

Han uddyber:

- Det er et udtryk for, at vi driver en sund forretning, hvor vi både investerer i vedligehold og udvikling. Indtjeningen bliver reinvesteret i havnen, og samtidig har vi forbedret vores kapitalberedskab gennem en væsentlig styrket likviditet -altså penge i banken, som vi kan bruge til gældsafvikling på den nye havneudvidelse. Det er afgørende for, at vi også i fremtiden kan tilbyde vores kunder en stærk og velfungerende havn, 

-lipe

1/5 2026
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination