Flere tons og flest containere i Aarhus

Flere tons og flest containere i Aarhus

Hvor meget fylder 173.071 tons gods? På havnen? I lastbiler? I containere? Ingen ved det vel nøjagtigt. Til gengæld er det præcist den mængde gods, der udgjorde Aarhus Havns stigning i godsomsætningen i 2018

Stigningen svarer til godt 2 pct., og den samlede godsomsætning landede således på 8.801.234 tons.

Omsætningen af containere udgør en delmængde af den samlede godsomsætning. I 2017 blev der sat Danmarksrekord på Danmarks største containerhavn med 511.424 containere. I 2018 slog Aarhus Havn sin egen Danmarksrekord, idet 540.363 containere (TEU) blev løftet over kaj. Det svarer til en stigning på ca. 6 pct. – og mere end en container hvert eneste minut hele året.

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen synes i al beskedenhed, at det er imponerede med en samlet vækst i antallet af containere på mere end 20 pct. på bare 2 år.

- Vi har jo konkurrenter i både nord og syd. Og vi følger naturligvis både dem og de internationale handelstal med stor opmærksomhed. Jeg er overbevist om, at flere og flere har fået øje på Aarhus havns gode beliggenhed, og det sammenholdt med, at vores operatører er blandt de bedste i verden til containerservice – det giver en unik forretningsmodel, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Han er også ganske godt tilfreds med en stigning på 2 pct. i den samlede godsomsætning. Nogle forretningsområder vil altid være presset i perioder – og i flere år har den mineralske olie været et udfordrende område – også i Aarhus.

- Men vi henter den tabte olie på andre forretningsområder – godt og vel. Vi er specialiserede på Aarhus Havn, men ikke mere end, at vi stadig har mange varer i sortimentet – og den bredde hjælper os også i år, fastslår havnedirektøren.

-lipe

5/2 2019
  • Havnebydel under forvandling

    Havnebydel under forvandling

    havne ›21 anbefalinger til fremtidens havnebydel i Næstved. Forvandlingen af havneområdet i Næstved skal styrke hele Næstved Kommunes vækstpotentiale
  • Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    havne ›Den 1. august blev snoren klippet som symbol på det nye partnerskab mellem ADP og Thisted Kommune, der nu ejer Hanstholm Havn med henholdsvis 51 og 49 procent. Ejerskabet skal styrke havnens konkurrencekraft og realisere potentialet i den nordvestjyske havn
  • Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    havne ›Molslinjen har bestilt to batteridrevne katamaraner til ruten mellem Sj. Odde og Aarhus, og dermed skudt verdens største elektrificeringsprojekt til søs i gang. Australske Incat skal bygge færgerne, som sammen med en tredje ventes til Danmark i løbet af 2027 og 2028
  • Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    havne ›Molslinjen har lavet et øvelsesbassin ved Odden Færgehavn. Dermed kan de nemt sende interne kursister på sikkerhedskursus
  • Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    havne ›Nyt kajnært oplagringsareal til sværgods på Thyborøn Havn er indviet til oplagring af stålkonstruktioner til installation på Danmarks største havvindmøllepark Thor
  • Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    havne ›Med en kapitalindsprøjtning på 700 millioner kroner opnår en af verdens største infrastrukturforvaltere en ejerandel på 14,1 % i Associated Danish Ports. Investeringen skal gøre ADP til en af de førende havnevirksomheder i Norden
  • Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    havne ›Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche
  • El-færges batterier går i land

    El-færges batterier går i land

    transport ›Ærø el-færgen Ellens 26.000 battericeller er slidte. I stedet for at skrotte dem vil to SDU-forskere bruge batterierne i et nyt projekt, hvor de skal lagre sol og vind