ForSea er blevet MSC- og ASC-certificeret

ForSea er blevet MSC- og ASC-certificeret

Som det første rederi i Danmark og Sverige får Øresundsrederiet certificeringerne og bliver også verdens første rederi, som udelukkende serverer MSC-og ASC-mærkede fisk og skaldyr

I næsten et år har ForSea drevet verdens første højintensive batteridrevne færgelinje. Miljømålene har hele tiden været ambitiøse, og det fortsætter de med at være.

ForSeas omstilling til batteridrift har været en stor gevinst for luft- og havmiljøet i Øresundsregionen. Det har skabt overskrifter verden over, og i rederiet fortsætter arbejdet med at drive og udvikle en bæredygtig færgefart parallelt med, at der også sættes klare mål på andre områder. Det handler blandt andet om at mindske energiforbruget og at tilbyde en klimasmart og bæredygtig menu til gæsterne ombord.


 
Et mål har været at blive MSC/ASC-certificeret og kun tilbyde certificerede fisk og skaldyr på færgerne. Det mål er nået, da ForSea nu er certificeret og overholder alle sporingsstandarder. Og fra januar 2020 serverer ForSea som det første rederi i verden kun certificerede fisk og skaldyr fra bæredygtigt fiskeri.

Sporing af fisk og løbende kontroller
Certificeringen betyder i praksis, at man kan spore fisken hele vejen tilbage til havet, og processen inkluderer bl.a. kontrol af leverandører, særlige rutiner ombord og uddannelse af personalet. Alt sammen for fuldt ud at kunne efterleve de krav, certificeringen stiller og samtidig være gode ambassadører for bæredygtigt fiskeri.

- Vi er meget stolte over, at vi nu har nået endnu et mål. Vi arbejder konstant på at indfri mål på vores
grønne rejse. Og at vi nu, som det første rederi i Danmark og Sverige er blevet certificeret, føles utroligt
godt. At vi derudover er det første rederi i verden, der udelukkende serverer MSC- og ASC-mærkede fisk føles stort. I vores sømandshjerter glæder vi os over alle de fremskridt, vi gør for at sætte så lille et miljømæssigt aftryk som muligt for de kommende generationer, siger Johan Röstin, CEO på ForSea.


Johan Röstin er CEO hos ForSea AB, som ejes af investeringsselskabet First State Investments.
 
Undersøgelser viser, at danske og svenske forbrugere ser affald og overfiskeri som to af de væsentligste trusler mod verdenshavene. MSC og ASC-certificeringen garanterer et bæredygtigt fiskeri og tager på den måde ansvar for fremtiden.

Linnéa Engström, MSC Programdirektør i Skandinavien og Østersøregionen siger:

- MSC ser positivt på, at ForSea vælger at gøre en forskel ved at certificere deres restauranter, og vi håber, at flere følger efter. Det er vigtigt, at virksomheder påtager sig deres ansvar og bidrager til et levende hav for de fremtidige genrationer.

Om ForSea
Helsingør-Helsingborg overfarten er regionens flydende bro, der består af de fem færger: Aurora, Tycho Brahe, Hamlet, Mercandia IV og Mercandia VIII. Færgerne er udrustet med katalysatorer.

Herudover er både Aurora og Tycho Brahe konverteret til batteridrift for en total investering på ca. 300 mio. SEK. INEA, et forvaltningsorgan for innovation og netværk i EU, har støttet med ca. 120 mio. SEK. I 2018 transporterede ForSea 7 mio. passagerer samt 1,3 mio. personbiler, 453.000 lastbiler og 16.600 busser. Det svarer til 20% af de køretøjer, der passerede
Øresund I 2018.

Overfarten fremmer integrationen og væksten i Øresundsregionen og drives af 630 medarbejdere. Forbindelsen bidrager derudover med at skabe omkring 2000 arbejdspladser i regionen.

-lipe

16/1 2020
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau