Genbrug af vindmøller går via Grenaa Havn Theis Gisselbæk (tv), CCO og Henrik Carstensen, CEO - begge Grenaa Havn.

Genbrug af vindmøller går via Grenaa Havn

Grenaa og Grenaa havn kan blive et af flere hotspots for genbrug, genanvendelse og upcycling af vindmøller, når eksisterende vindmøller skal demonteres og fjernes fra deres oprindelige placering. Det står klart, efter Grenaa Havn har været med i fire års udviklende samarbejde med andre europæiske videnstunge partnere, heriblandt flere universiteter, som alle ser en fremtidig industri etableret indenfor genbrug og recycling af især offshore vindmøller

De seneste fire år har Grenaa Havn deltaget i DecomTools, et EU-projekt, som har arbejdet med mulighederne for at genbruge og recycle primært offshore vindmøller. Målet har været at indsamle erfaringer og viden, så industrien kan nedbringe omkostningerne ved dekommissionering med 20% og reducere miljøbelastningen med 25%.

Et område for specialister
Indenfor de næste ti år vil der være mange udtjente vindmøller, som skal nedtages i hele Europa. Vindmøller har en levetid på omkring 25 år, inden de skal tages ned eller alternativt ’livsforlænges’ med en grundig istandsættelse. På Grenaa havn er der allerede etablerede virksomheder, som er specialister i genbrug og recycling.

- Grenaa Havn har en unik position i forhold til at håndtere og genbruge vindmøller på en bæredygtig måde. Vi har et veludbygget netværk af virksomheder indenfor genanvendelse og recycling og vi er selv eksperter indenfor logistik, hvilket gør os i stand til at håndtere dette på en effektiv måde, siger Henrik Carstensen, CEO for Grenaa Havn og fortsætter:

- Vi er stolte af at kunne være en del af denne fremtidige industri og arbejdet mod en bæredygtig løsning for vindmøller. Vi ser frem til at kunne tilbyde vores erfaring og ekspertise i denne proces.

Granulat af vindmøllevinger.

Hvad gør man med brugte vindmøller?
Helt konkret er der flere måder, man kan bruge de udtjente vindmøller. Det kan være genbrug, af de dele som er i god stand. Disse dele kan bruges i andre vindmøller.

Metal kan smeltes om, vingerne kan laves til granulat eller bruges til noget helt andet. Både behov og ideer er til stede, og Grenaa Havn har ekspert-erfaring med logistikken og et netværk af nuværende kunder, der har stor erfaring indenfor hele genanvendelses-tankegangen.

- Vi ser et stort potentiale i at genbruge og genanvende vindmøller. Det er ikke kun godt for miljøet, men også for erhvervslivet, da det kan reducere omkostningerne ved dekommissionering og øge mulighederne for at genanvende de enkelte dele, fortæller Theis Gisselbæk, CCO for Grenaa Havn.

- Allerede nu er der virksomheder på Grenaa havn, som ophugger vindmøller til genbrug og til recycling. Det vi konkret venter på er, at betragtelig flere vindmøller demonteres, så vi kan komme i gang og køre storskala på projektet. Vi har både pladsen og ekspertisen lokalt. Så vi er klar, forklarer Theis Gisselbæk og understreger, at Grenaa Havn gerne vil i dialog med virksomheder som allerede arbejder med, eller søger viden indenfor recycling og genbrug af vindmøller.

-hawin

31/1 2023
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau