Grøn omstilling på programmet på havnekonference

Grøn omstilling på programmet på havnekonference

Når brancheorganisationen Danske Havne afholder den store havnekonference i Aalborg den 22.-23. april, bliver det med grøn omstilling i havnene som konferencens centrale emne. Det er ganske enkelt det, der fylder suverænt mest i hele branchen netop nu, fortæller Danske Havne

- Den grønne omstilling ruller derudaf i øjeblikket, og vi er meget tilfredse med den udvikling, vi oplever. Rundt omkring i landets havne ser vi nye projekter med alt fra solceller, elbiler og ikke mindst nye vindmøller, der både leverer grøn strøm til havnene, men som også de lokale byers indbyggere får gavn af. Derfor er det helt oplagt, at vores store havnekonference tager udgangspunkt i den grønne omstilling, siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør for brancheorganisationen. Hun fortsætter:

- Havnene er rigtigt godt på vej med grøn omstilling. Men vi kan blive endnu bedre og nå endnu længere, hvis vi lærer mere af hinanden og i højere grad deler succeshistorierne. Det er blandt andet det, vi kommer til at fokusere på i Aalborg til april.

Grøn omstilling kræver blåt islæt
Havnekonferencens tema er 'Grøn omstilling kræver blåt islæt', fordi der i øjeblikket er massivt fokus på arbejdet med reduktion af drivhusgasser. De forventede 200 deltagere på konferencen vil komme tættere på klimaperspektiverne for de danske havne i bred forstand med fokus på alt fra regeringens klimapartnerskaber, få eksempler fra de danske havne på klimavenlige projekter til inspiration, og emnet vil i det hele taget være det gennemgående tema over begge dage.

Deltagerne på konferencen vil også få et indblik i det lokale arbejde i de danske havne med fokus på havnenes udvikling med byerne, de ligger i, og de teknologiske forandringers betydning.

Politisk debat om havnenes fremtid
Transportminister Benny Engelbrecht lægger også vejen forbi og giver sit bud på en status for havnene i 2020, og derudover vil relevante ordførere fra flere af Folketingets partier også debattere perspektiver på havnenes fremtid, og hvordan havn og by skal udvikle sig sammen i fremtiden.

Endelig vil der på konferencen være temasessioner, hvor deltagerne kan komme et spadestik dybere i forhold til de danske havnes muligheder og udfordringer vedrørende klima, teknologi, havnenes udvikling i byen og perspektiver på bestyrelsesarbejdet i en dansk havn.

- Jeg synes, at alle interesserede fra branchen skal sætte kryds i kalenderen til to spændende havnedage med fokus på klima, havnenes fremtid og politisk debat på Danske Havnes havnekonference den 22.-23. april i Aalborg. Vi glæder os til at se en masse mennesker og til at sætte havnenes fremtid og muligheder på dagsordenen, siger Tine Kirk Pedersen.

Læs mere om foreløbigt program og tilmelding

-lipe

30/1 2020
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau