Grøn rabat til grønne skibe

Grøn rabat til grønne skibe

Som den første havn i Danmark har Aarhus Havn besluttet fremover at give rabat til grønne skibe

Aarhus Havn vil med rabatten forsøge at motivere de rederier, der anløber havnen, til at blive mere bæredygtige. Fra 1. januar giver Aarhus Havn således rabat til alle skibe, der opnår mindst 30 point i ESI (Environmental Ship Index). Her tildeles skibene point i forhold til deres udledninger af CO2, SOx, NOx samt deres mulighed for at modtage landstrøm.

Beslutningen om at yde rabatten er en del af Aarhus Havns bæredygtighedsstrategi, og rabatten udgør per 1. januar 4,5 pct. af skibsafgiften.

Kundechef Nicolai Krøyer peger på, at Aarhus Havn ifølge Havneloven har modtagepligt i forhold til de skibe, der ønsker at anløbe havnen. Derfor har Aarhus Havn stort set ingen indflydelse på, hvilke skibe der anløber og ej heller på skibenes anvendelse af brændstof.

- Derfor forsøger vi nu at motivere skibene med et økonomisk redskab, der peger i retning af bæredygtighed. Det er selvfølgelig vores håb, at de rederier, der allerede sejler til og fra Aarhus, vil reagere positivt på muligheden for at spare skibsafgift, siger Nicolai Krøyer.

Desuden håber han på, at rabatten kan gøre Aarhus Havn attraktiv for rederier, der ikke i forvejen anløber i Aarhus.

- Vi er naturligvis spændte på, om det har en forretningsmæssig effekt, at vi er first mover på bæredygtige skibsafgifter. Vi håber på, at vi på den baggrund kan tiltrække nye kunder, der i forvejen har en bæredygtig profil og således kan se fordelen ved at anløbe her til en lavere pris, siger Nicolai Krøyer.

-lipe

11/12 2019
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau