Hanstholm Havn holder momentumBagerst fra venstre: Jan N. Hansen, Helle Freundlich Andersen, Peter Skjærbæk, Rikke Pihl Andersen, Kirsten Hede og Ulla Vestergaard. Forrest fra venstre: Martin Vestergaard (fmd) og Niels Clemensen.

Hanstholm Havn holder momentum

Den nye bestyrelse for Hanstholm Havn har netop konstitueret sig. Konstitueringen markerer samtidig havnens indtræden i næste fase af udvidelses- og vækstplanen

Aktivitetsniveauet på Hanstholm Havn er større end nogensinde. Et stort antal entreprenørmaskiner til lands og til vands, som er i gang med den store havneudvidelse, arbejder side om side med fiskere fra ind- og udland, som lander en stigende mængde fisk. Trods rekordhøje fangster i 2017 fortsætter antallet af landinger i Hanstholm nemlig med at stige.

I årets første fire måneder er værdigrundlaget for landingerne steget fra godt 293 millioner kroner til godt 302 millioner kroner i perioden – svarende til en stigning på 3,1 procent. Her er det særligt havnens primære forretningsområde, konsumfisk, der går frem:

- Det er glædeligt at konstatere, at vi holder momentum både i forhold til den omfattende havneudvidelse og vores primære driftsaktiviteter. Havneudvidelsen forløber planmæssigt og har været begunstiget af et usædvanligt godt vejr.

- Samtidig kan vi se en tilgang i antallet af fiskere, der vælger at lande deres fisk i Hanstholm, og det lover godt for fremtiden, hvor vi kan tilbyde endnu bedre forhold for vores kunder, blandt andet med øget vanddybde, roligere indsejlingsforhold, et optimeret servicesetup, planer for forbedring af havnens køleauktionsfaciliteter med videre, forklarer bestyrelsesformand for Hanstholm Havn, Martin Vestergaard.

Han siger supplerende, at Hanstholm Havn således fortsat konsoliderer sig som Danmarks største fiskerihavn inden for konsumfisk, og at visionen om at være Europas førende havn inden for håndtering af konsumfisk er intakt.

Ny bestyrelse og ny fase

Martin Vestergaard kunne således på gårsdagens bestyrelsesmøde aflægge en særdeles positiv rapport om havnens tilstand. Mødet var det første i den nye bestyrelse for havnen, der skal konstituere sig hver fjerde år.

I den nye bestyrelse fortsætter Martin Vestergaard som formand, mens den nye borgmester i Thisted Kommune Ulla Vestergaard indtræder som nyt fast bestyrelsesmedlem og næstformand. Et andet nyt medlem er Helle Freundlich Andersen, der indtræder til fordel for Torben Juul-Olsen. Derudover bliver Susanne Kruse Sørensen, der er CEO hos Business Vordingborg A/S, ny suppleant.

Helle Freundlich Andersen har siden 2011 været administrerende direktør hos ejendomsudviklingsselskabet Exxit 59 A/S i Vejle og skal bidrage med sin store erfaring inden for investeringer og udvikling:

- Mens den vigtigste opgave for den tidligere bestyrelse har været at sikre, at havneudvidelsen faldt på plads, vil den vigtigste opgave for den kommende bestyrelse være at sikre positionering, investeringer og vækst. Derfor markerer dagen i dag ikke bare konstitueringen af en ny bestyrelse, men også en ny fase for havnen. Om to år står vi med en helt ny havn, og det er vi godt i gang med at forberede os til, fortsætter Martin Vestergaard.

Tiltrækning af investorer fra ind- og udland

Og dialogprocessen med potentielle investorer er allerede godt i gang. Ifølge Martin Vestergaard og havnedirektør Niels Clemensen forhandles med både nuværende Hanstholm-virksomheder og potentielle nye om leje af de nye havnearealer. I bedste fald kan de første kontrakter offentliggøres i indeværende år:

- Vi må sige, at vi er blevet positivt overraskede over den interesse, som en lang række investorer fra ind- og udland har vist os. Lige nu er vi langt i dialog med en håndfuld seriøse virksomheder, der ønsker enten at udvide eller etablere sig på Hanstholm Havn. Det viser os, at timingen er god, at vi har et attraktivt produkt, og at troen på havnens fremtid er stor, slutter Martin Vestergaard.

-hawin

 

Ny bestyrelse for Hanstholm Havn

  • Martin Vestergaard (formand)
  • Ulla Vestergaard (næstformand)
  • Helle Freundlich Andersen
  • Kirsten Hede
  • Jan N. Hansen
  • Peter Skjærbæk
  • Rikke Pihl Andersen (personalerepræsentant)
  • Susanne Kruse Sørensen (suppleant)

 

Fakta om havneudvidelsen

I dag har Hanstholm Havn en vision om at være Europas førende havn inden for håndtering af konsumfisk. Havnen har været inde i en meget positiv udvikling de seneste år med tocifrede vækstrater. Det betyder, at kapaciteten for store dele af havnen er opbrugt, og at havneudvidelsen er tiltrængt. Konkret består havneudvidelsen af:

  • Ny ydermole mod vest, der beskytter indsejlingen og give en mere rolig indsejling.
  • Ny mole, der giver adgang til et nyt havneareal nordøst for den eksisterende havn.
  • 130.000 kvadratmeter nye baglandsarealer.
  • 30.000 kvadratmeter arbejdshavn, der efterfølgende omdannes til baglandsareal.
  • Øget vanddybde på 11 meter i indsejlingen og 10 meter i nyt havnebassin samt mulighed for yderligere en meters dybde i havnebassinet.
1/6 2018
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau