Havne i klimavenlig energioffensivRune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S i Fredericia.

Havne i klimavenlig energioffensiv

Tempo. Begynd med mindre projekter, der kan skaleres op. Så kan vi allerede i 2022 være i gang. Sådan bringer vi Danmark fremad på Power-to-X-dagsordenen, mener offensiv havnedirektør. Danske Havne bakker op

Direktør i ADP A/S i Fredericia, Rune. D. Rasmussen, mener ikke, det kræver store, forkromede projekter for Danmark at komme i gang med at omforme den grønne strøm, der produceres af havvindmølleparkerne til klimavenligt, CO2-neutralt brændstof.

- Vi kan reelt være i gang allerede næste år, hvis vi vil. Det kræver, at vi tager tingene step-by-step og placerer projekterne der, hvor der er infrastruktur til det og et marked. Jeg synes, at virksomheder som Green Hydrogen, Everfuel og Shell viser en hurtig og praktisk vej frem, siger Rune D. Rasmussen.

Han mener ikke at man absolut behøver gå på kompromis med de store mål. Men det er vigtigt at man erkender, at det er en proces.

- Vi skal finde ud af, hvordan vi når derhen. Det gør vi bedst ved at komme i gang med flere små projekter, der så løbende kan opskaleres. Vi skal grundlæggende have infrastrukturen i orden. Den kan havnene og vores samarbejdspartnere generelt levere. Dernæst skal vi sikre, at brændstoffet produceres der, hvor der er efterspørgsel.

Han peger på, at der er brændstof-infrastruktur i bl.a. Aalborg og Fredericia og at de to store havne kan forsyne store dele af Jylland og Fyn.

Sjælland og øerne kan klares fra Kalundborg Havn og Prøvestenen i CMP, Københavns Havn. De eksisterende anlæg i de fire havne skal revitaliseres og nye virksomheder og teknologier tiltrækkes, men fundamentet er der.

- Det er fantastisk med energiøer og store ambitioner og klimamål i 2030. Men det er meget, meget langsigtet med mange ubekendte, og reelt kender vi ikke det endgame. Flere, mindre og skalérbare projekter vil få os i gang, både med erfaring, forsyning og forretning, siger Rune D. Rasmussen, der håber og tror på levering i 2022 fra Fredericia i form af Everfuel og Shell samarbejdet på raffinaderiet.

Mange vil gerne tale om grøn omstilling. Som havnedirektøren ser situationen, er vi alle nødt til at se i øjnene, at der er omkostninger, uprøvet land og sikkerheds-issues, som man skal håndtere i den omstilling.

- Havnene skal som store infrastruktur-ejere sammen med de relevante store virksomheder lave en værdikæde-analyse som bl.a. handler om, hvorvidt CO2 skal være en omkostning eller en forretning. Det kan blive det sidste, men så skal vi ville det, siger Rune D. Rasmussen, der foruden at drive havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart også ejer og løbende opskalerer Taulov Dry Port som det centrale trafik-knudepunkt for gods-transport, der kombinerer flere transportmidler på skinner, vej og til søs.

Tine Kirk Pedersen, direktør i brancheorganisationen Danske Havne, der repræsenterer de danske erhvervshavne, bakker op:

- Det er helt rigtigt, at det kræver handlekraft og -vilje at få det her i gang, og det kan ikke gå hurtigt nok. Jeg deltog i en høring på Christiansborg om netop Power-to-X for en måneds tid siden, og der var den entydige fælles besked fra de øvrige oplægsholdere til politikerne, at Danmark skal rykke nu og ikke vente til når alle lige har holdt sommerferie.

- Jeg tror, Rune har helt ret i, at flere, mindre projekter, som så kan skrues op i takt med at ny viden, erfaring og ikke mindst øget efterspørgsel er vejen frem. Meget kan innovative og driftige havne selv sammen med samarbejdspartnere i brændstof-branchen, men jeg appellerer til at både regeringen og Folketinget erkender, at den grønne omstilling skal hjælpes på vej med statslige investeringer i Power-t-X for vores nabolande er allerede for længst rykket ud af starthullerne.

Danske Havne er naturlige knudepunkter for processen, da de dels råder over plads, logistik-erfaring og infrastruktur. Dels vil transport af klimavenligt brændstof til eksport i stor skala kunne ske ad søvejen på skibe, der kan rumme adskilligt mere brint eller ammoniak end f.eks. tankbiler.

Regeringen ventes at fremlægge sit udspil til grøn mobilitetsplan, der ventes at indeholde netop prioriterede investeringer til veje, skinner og havne, efter påske.

-hawin

26/3 2021
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau