Havnepartnerskab: Havnearealer skal sikres af staten
Havnene i Danmark har en nøglerolle for grøn omstilling og handel, og derfor skal staten sikre den plads, de kræver. Det er en af 20 anbefalinger, de 30 aktører i Havnepartnerskabet nu har afleveret til regeringen
Havnepartnerskabet blev nedsat sidste år af regeringen, og har nu afleveret 20 anbefalinger til, hvordan havnene også i fremtiden kan levere på sin nøglerolle. Både i forhold til import og eksport og i særdeleshed også for den grønne omstilling.
-Hvis du for nyligt har lagt vejen forbi Esbjerg eller Aalborg Havn, ved du det godt; vi eksporterer vindmøller, og det kræver meget plads, kilometer efter kilometer breder havnen sig fra bykernen og langt ud af centrum. Her kan man også opleve rundkørsler med passage i midten til de store elementer, som altså ikke kan komme rundt i svingene og derfor må blive kørt lige i gennem rundkørslen.
Sådan skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse i forbindelse med afleveringen af de anbefalinger, organisationen sammen med de 19 øvrige aktører har udfærdiget til regeringen.
Uforudsigelige kontrakter og antal år for miljøgodkendelser
I meddelelsen understreger aktørerne, at grøn teknologi kræver plads. Ikke kun til de arealer vi selv skal afsætte i Danmark til at opstille vindmøller, solceller og andre energianlæg, f.eks til grønne brændsler.
Men også plads - hvis det, som mange håber, skal blive et nyt eksporteventyr for Danmark, sker i størstedelen af tilfældene ud fra en havnekaj.
-Havnene er også i fremtiden helt afgørende for en handelsnation som Danmark. Derfor skal vi bevare og i nogle tilfælde også udvide de arealer, som havnene i dag er på. Det er nødvendigt, at staten sikrer de arealer, hvis ikke kommunerne skal sælge hele havudsigten til boliger, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport og fortsætter:
Det er en helt central anbefaling i Havnepartnerskabet og en forudsætning for at vi kan indfri ambitionerne for grøn teknologi i fremtiden. Regeringen og folketinget bør også se konstruktivt på, at staten mere aktivt investerer infrastrukturmidler i de havne, der har national betydning.
Karsten Lauritzen understreger, at det kræver store investeringer at holde en havnevirksomhed flydende, og at branchen lige nu står overfor et skifte, hvor der også skal gøres plads til grønne teknologier samtidig med, at vi bevarer mange af de aktiviteter som er på havnen i forvejen – lige fra vores vareimport og eksport til råstoffer.
-Når investeringslysten bliver holdt i ave skyldes det for store uforudseligheder, både i forhold til de arealer havnevirksomhederne er på, som typisk er styret af lejekontrakter med det offentlige. Og at miljøgodkendelser kan tage et fuldstændigt uforudsigeligt antal år at få.
Karin Klitgaard, som er miljøpolitisk chef i Dansk Industri, supplerer:
- Det grelleste eksempel lige nu er havnen i Nakskov, hvor de på godt 6. år stadig venter på en miljøgodkendelse. Det er simpelthen ikke rimeligt og helt uholdbart, hvis vi skal gøre os forestillinger om et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Derfor er det meget vigtigt, at regeringen med sin havnestrategi får lavet nogle klare rammer for, hvor lang tid det maksimalt må tage at få en miljøgodkendelse
Ministre tager godt imod
Havnepartnerskabets anbefalinger skal danne grundlag for en ny havnestrategi fra regeringen, som ventes at blive præsenteret i starten af 2025.
Transportminister Thomas Danielsen (V) udtaler i en pressemeddelelse om partnerskabets anbefalinger:
- Med havnepartnerskabets kortlægning er vi kommet et vigtigt skridt længere i at forstå, hvad omstillingsbehovene på en række havne er.
Og Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard siger:
-Havnepartnerskabets ambition er, at erhvervshavnene skal hjælpe med at bære den grønne omstilling videre. Det er jeg glad for, og jeg ser frem til det videre arbejde – nu med gode input fra havnepartnerskabet.
-lipe
