Havneudvidelse i Aarhus på plads

Havneudvidelse i Aarhus på plads

Et flertal i Aarhus Byråd har indgået en politisk aftale om en havneudvidelse i Aarhus. Aftalen imødekommer behovet for mere areal og kajnær havnekapacitet på Danmarks største erhvervshavn. -Det er en aftale, der balancerer mange hensyn og skruer op for de grønne ambitioner, lyder det fra Aarhus Havn

Det er fem år siden, Aarhus Havn ansøgte byrådet om etablering af Yderhavnen. Aarhus Kommune har undervejs iværksat en udvidet inddragelsesproces og ikke mindst en ekstraordinær borgerinddragelse, som har kvalificeret beslutningsgrundlaget. Inddragelsesprocessen har været værdifuld, mener havnedirektør Thomas Haber Borch og er tilfreds med at have en afklaring:

-Jeg er først og fremmest tilfreds med, at dansk erhvervsliv nu har vished om, at man fortsat kan blive og udvikle sig på og omkring havnen i Aarhus. For det betyder, at vi for alvor kan sætte turbo på den grønne omstilling, skabe flere arbejdspladser og udvikling til gavn for Aarhus, Østjylland og hele Danmark. Så tak til partierne bag aftalen for at tage ansvar, siger Thomas Haber Borch og anerkender, at ansøgningen om en havneudvidelse har skabt stor debat:

 Thomas Haber Borch, havnedirektør i Aarhus

-Der er mange holdninger og følelser på spil i det her projekt. Jeg har dyb respekt for det store engagement, der har været igennem hele forløbet. Det gælder ikke mindst i den udvidede inddragelsesproces, som, jeg mener, har været værdifuld og bidraget til et stærkere projekt med flere nuancer.

Politisk beslutning medfører justeringer i projektet
Det politiske flertal har besluttet at reducere havnekapaciteten og det kajnære areal i etape 2 i forhold til den oprindelige ansøgning. Derudover er det besluttet at ændre på molebygningen, ligesom der er indlagt begrænsninger for byggeriet på det kommende areal.

-Vi havde selvfølgelig håbet på, at resultatet af de politiske forhandlinger i højere grad havde lignet vores ansøgning. Men jeg anerkender de mange hensyn, interesser og dilemmaer, der skulle vægtes. Nu går vi i gang med at justere og tilpasse projektet, der jo samlet set giver en mindre og anderledes indrettet havneudvidelse, end vi havde ansøgt om. Jeg mener dog stadig, at den kan imødekomme behovet for areal og kajnær havnekapacitet, og det er jeg tilfreds med, lyder det fra havnedirektøren.

Partierne har derudover besluttet, at etablering af en dry port ved Framlev skal igangsættes hurtigst muligt.

En havneudvidelse med fokus på klimaet og den grønne omstilling
Den politiske aftale om en havneudvidelse indeholder en række grønne tiltag, som skal gøre anlæggelsen af havneudvidelsen CO2-neutral. Blandt andet tiltag som ny solcelleø, flere solceller på tagene, landstrøm til containerskibene og energisymbiose på havnen. Derudover investeringer i havmiljøet og etablering af Aarhus Blueline.

-Noget af det, der optager os allermest, er klimaet og den grønne omstilling. Vi har blandt andet arbejdet målrettet på at reducere CO2-udledningen ved projektet. Med den politiske aftale kan vi tage endnu flere skridt i den grønne retning, og samtidig kan vi bidrage til øget biodiversitet i Bugten med Blueline-projektet, der også er en del af aftalen. Det er ambitiøse tiltag, der formentlig ikke er set ved anlægsprojekter før. Men vi er klar til at gå forrest og indfri de store grønne ambitioner i aftalen, siger Thomas Haber Borch.

Partierne har endvidere besluttet, at klapning af sediment skal undgås. Det betyder også, at Aarhus Havns oprindelige ansøgning om klapning ved Fløjstrup skal bortfalde.

-lipe

13/2 2023
  • Afsluttet havneudvidelse og rekordresultat

    Afsluttet havneudvidelse og rekordresultat

    havne ›Rønne Havns største udbygning nogensinde er nu afsluttet, og selskabet bag præsenterer samtidig det hidtil bedste årsresultat
  • Aarhus Havn har ansat ny direktør

    Aarhus Havn har ansat ny direktør

    havne ›Havnebestyrelsen har udpeget Ulrik Andersen som CEO. Han kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Thisted Kommune og tiltræder stillingen i Aarhus 1. maj
  • Tættere på globalt center for skibsreparationer

    Tættere på globalt center for skibsreparationer

    havne ›Danske Hoyer VMS Group styrker sin tilstedeværelse i Asien med et nyt regionalt hovedkontor tæt på Zhoushan Island – et af verdens vigtigste centre for skibsreparation og maritime services
  • Skagen Havn øger trafiksikkerheden

    Skagen Havn øger trafiksikkerheden

    havne ›Forud for krydstogtsæsonen etablerer havnen et nyt shuttlestoppested. Det skal gøre færdslen mere sikker for både de over 250.000 sejlende gæster og alle andre
  • EU-støttet kajudvidelse tager form i Aalborg

    EU-støttet kajudvidelse tager form i Aalborg

    havne ›CO2-fangst og -lagring er en af ambitionerne for projet i Port og Aalborg, som forleden markerede fremdriften i et kajareal, der bliver en vigtig del af et kommende modtagefacilitet for CO2
  • En af verdens største el-fragtfærger i drift

    En af verdens største el-fragtfærger i drift

    havne ›Scandlines nye færge, The Baltic Whale, blev tirsdag morgen sat i drift på Rødby-Puttgardenoverfarten. Hermed øger rederiet fragtkapaciteten med 27 procent på ruten
  • Ny havneterminal har nået sin fulde længde

    Ny havneterminal har nået sin fulde længde

    havne ›Selv om der stadig er et stykke vej til den kommende omniterminal i Aarhus Havn, er en milepæl nået med etableringen af 800 meter spuns
  • Hanstholm Havn overtager Hanstholm Stevedore

    Hanstholm Havn overtager Hanstholm Stevedore

    havne ›Øget kapacitet, driftsfordele og kundebetjening skal udvikles målrettet i et tættere samarbejde og styrke Hanstholm Havns position i Nordatlanten