Hirtshals Havn med i opløb om grøn prestigepris

Hirtshals Havn med i opløb om grøn prestigepris

ESPO Award uddeles i begyndelsen af november til en europæisk havn med det projekt inden for cirkulær økonomi, der gavner lokalmiljøet mest. Hirtshals er med sin ambition om CO2-oplagring blandt de ni kandidater

Greenport Scandinavia CCUS Hub er navnet på det ambitiøse projekt, som Hirtshals Havn deltager med til ESPO Award 2024. Projektet er blandt Nordeuropas mest visionære initiativer inden for CO2 eksport og import, med målet om at opsamle, udnytte og lagre mere end 15.000.000 ton CO2 årligt, allerede i 2031.

Hos Hirtshals Havn er de håbefulde om, at Greenport Scandinavia vil imponere juryen til ESPO Award.

- Vi er stolte over at repræsentere et projekt, der sætter Hirtshals Havn på det grønne verdenskort. Der er skarp konkurrence blandt de ni deltagende havne ved ESPO Award, med mange visionære projekter inden for cirkulær økonomi. Men vi er håbefulde om, at vores CCUS-projekt vil bringe prisen med til Hirtshals, siger Per Holm Nørgaard, CEO ved Hirtshals Havn.



Strategisk placering for CCUS-initiativer
Greenport Scandinavia er resultatet af et stærkt samarbejde mellem Hirtshals Havn og partnerne INEOS Energy, Wintershall Dea, Evida, Biocarb Solution, Greenport North og Aalborg Portland. Projektet er et af de mest fremsynede CCUS-initiativer i Nordeuropa med målet om at opsamle, lagre og eksportere store mængder CO2.

Den strategiske placering i Hirtshals giver projektet en unik fordel ved at kunne håndtere CO2-lagring både offshore i Nordsøens tomme olie- og gasfelter samt onshore.

Projektet fremmer samtidig væksten af nye grønne industrier i byen, som bidrager til en bæredygtig fremtid

Prisen går det  projektet med størst gavn for nærområdet
European Sea Ports Organisation (ESPO) uddeler årets ESPO Award til en europæisk havn, som har gjort en bemærkelsesværdig indsats inden for cirkulær økonomi og social integration i lokalområdet. Dette er konkurrencens 16. år, og prisen er en kæmpe anerkendelse for den vindende havns cirkulære arbejde og positive indflydelse på alle interessenter for projektet.

- ESPO Award er primært symbolsk – men den er et stærkt symbol, fastslår Per Holm Nørgaard og fortsætter: Den kan understrege Hirtshals Havns inspirerende arbejde med bæredygtighed for andre europæiske havne og samtidig fremhæve betydningen af vores arbejde med Greenport Scandinavia.

Udover Hirtshals Havn er følgende havne tilmeldt ESPO Award 2024: Port Antwerp-Bruges (Belgien), Port of Gdansk (Polen), Port of Bilbao (Spanien), Port Authority of Castellón (Spanien), Port Authority of Huelva (Spanien), Port of Las Palmas (Spanien), Port of Sevilla (Spanien) og Gothenburg Port Authority (Sverige).

Prisen overrækkes ved et awardshow i Bruxelles den 6. november 2024, hvor en international jury vil kåre vinderen.

-lipe

9/9 2024
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024
  • Nov udvider på Kalundborg Havn

    Nov udvider på Kalundborg Havn

    havne ›Med yderligere 7.650 kvadratmeter udvider Nov sine aktiviteter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden efter 30 år på Sydhavnen fortsætter væksten
  • Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    havne ›Danske Shipping- og Havnevirksomheder har afholdt ordinær generalforsamling – Per Jensen, director port services, Blue Water Shipping valgt som ny formand
  • ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    havne ›Flere muligheder inden for vind, offshore og bulk er målet for de to havnes samarbejde, der bygger på bl.a.komplementære styrker og et kommercielt potentiale
  • Fjerde år med solid fremgang

    Fjerde år med solid fremgang

    havne ›Hirtshals Havn præsenterer 2025-regnskab over det forventede med stigning på 50 procent i forhold til året før. Rekordomsætning, høj aktivitet og et stærkt kundegrundlag er grundlaget
  • Rekordresultat i uforudsigeligt år

    Rekordresultat i uforudsigeligt år

    havne ›Med en omsætning på 406 millioner kroner sluttede Aarhus Havn 2025 af med et af de stærkeste resultater i sin 180 årige historie og sætter dansk rekord for containeromsætning
  • CMP offentliggør regnskab for 2025

    CMP offentliggør regnskab for 2025

    havne ›For andet år i træk oversteg omsætningen 1 milliard svenske kroner CMP. Ifølge havnen understreger det robustheden i forretningen i et år præget af geopolitiske spændinger, skiftende handelsstrømme og stigende krav til sikkerhed og beredskab
  • Grenaa Havn leverer solid drift og sætter kurs mod 2030

    Grenaa Havn leverer solid drift og sætter kurs mod 2030

    havne ›Grenaa Havn præsenterer et  årsresultat for 2025, der, ifølge bestyrelsen, bekræfter en sund og robust kerneforretning