Hirtshals Havn: Årsresultat er et godt afsæt for fremtidig vækst

Hirtshals Havn: Årsresultat er et godt afsæt for fremtidig vækst

På trods af coronasituationen omsatte havnen for 76 millioner kroner i 2021. Det var en stigning på 6 procent i forhold til året før, og det skyldtes ikke mindst en fremgang på 7,5 procent på godstransporten. I alt blev der transporteret 2,02 millioner tons gods over kajen i Hirtshals.

Efter ophævelse af restriktionerne er der sket en stigning i antallet af personbiler, og Hirtshals Havn forventer derfor en markant stigning på netop dette område i 2022. I 2021 blev der landet fisk for i alt 326,6 millioner kroner, og dermed er fiskeriet stadig en meget væsentlig del af aktiviteterne på Hirtshals Havn, hvilket blandt andet understreges af millioninvesteringen i et nyt bioraffinaderi på havnen.

- Den samlede godsmængde er den højeste i tre år, og det er naturligvis en udvikling, som vi er tilfredse med. Fremgangen i godsmængden viser, at efterspørgslen på godstrafik gennem Hirtshals er stigende, og det er meget positivt, da det giver et godt afsæt for fremtidige investeringer og de ambitiøse vækstplaner, vi har lagt for havnen, siger Hirtshals Havns administrerende direktør, Per Holm Nørgaard.

Målrettet plan for udvidelser
Hirtshals Havn har lagt en målrettet plan for en omfattende havneudvidelse der skal udvide havnen markant og styrke mulighederne for vækst. Havneudvidelsen består i en ny indsejling og et ydre forhavnsbassin, som vil gøre det muligt for større skibe at anløbe Hirtshals Havn.

Derudover bliver laste- og lossemulighederne forbedret med flere kajmeter, det bliver lettere for skibe at manøvrere i havnen, og der bliver etableret større opmarch- og erhvervsarealer.

- Havneudvidelsen giver os nogle helt andre muligheder for nye initiativer og vækst, end vi har i dag.
Investeringerne vil medføre, at vi kan tiltrække flere virksomheder og give nye muligheder for de virksomheder, der allerede er på havnen, fordi det bliver endnu mere attraktivt at anvende Hirtshals Havn. Vi giver rederierne - og hele transportsektoren - nye muligheder, når de i fremtiden skal planlægge logistik- og distributionsløsninger i det nordlige Europa. Vi har lagt en strategi, der medfører, at Hirtshals Havn er godt rustet til fremtiden, siger Per Holm Nørgaard.

Grøn omstilling i fokus
Han tilføjer, at Hirtshals Havn allerede har taget en række initiativer, der skal tiltrække investeringer og virksomheder, der har fokus på grøn omstilling. Derfor er der etableret et nyt selvstændigt udviklingsselskab, Greenport North, som skal udvikle de arealer på havnen, der ikke knytter sig direkte til den almindelige havnedrift.

- Hirtshals Havn skal være med i forreste linje, når vi taler om grøn omstilling. Vi vil skabe et område, hvor vi bidrager til den grønne omstilling ved at have fokus på produktion og forbrug af grøn energi ved at lave sektorkobling mellem blandt andet fjernvarme, grøn strøm og flydende biogas. Derudover vil vi understøtte udviklingen af forskellige fremdriftsformer - blandt andet grønt produceret strøm til fremstilling af eksempel brint og andre grønne brændstoffer, siger Per Holm Nørgaard.

Han understreger, at de nye tiltag på Hirtshals Havn giver grobund for stor optimisme på både kort og langt sigt.

- Vi ser lyst på udviklingen i 2022 og forventer stigende aktivitet på den korte bane. Samtidig arbejder vi målrettet med planerne for fremtiden og opgraderingen af Hirtshals Havn, så det er nogle spændende år, vi går i møde, siger Per Holm Nørgaard.

-lipe

8/4 2022
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau