Hirtshals Havn sejler på ny trafik- og vækstbølge

Hirtshals Havn sejler på ny trafik- og vækstbølge

Antallet af passagerer, personbiler, lastbiler og gods, der krydsede kajkanten i Hirtshals, steg i 2024 sammenlignet med 2023, mens værdien af landinger af fisk viser de bedste tal i fem år. Fremgangen kommer efter flere års påvirkning fra coronarestriktioner, krigstilstande og nedgang i den norske krone

 

2024 blev et år med øget trafik på Hirtshals Havn. Den nordjyske havn kan nu præsentere en opgørelse for det forgangne år, der viser fremgang i både passager- og godstrafik samt værdien for landinger af fisk sammenlignet med 2023. Blandt andet steg antallet af passagerer fra 2.183.000 i 2023 til hele 2.264.000 i 2024.

- Trafikken over kajkanten er et levevilkår for havnen. Derfor er vi stolte over at kigge tilbage på et år med øget trafik, da det er et udtryk for, at der er fremgang hos vores kunder på havnen. Med 742.000 personbiler og 128.000 lastbiler i 2024 snakker vi om lige under 2.400 køretøjer, der i gennemsnit krydsede vores kajkant hver dag. Det er dog vigtigt at nævne, at trafikken ind og ud af havnen altid påvirkes af vind og vejr samt samfundsmæssige ændringer, siger Per Holm Nørgaard, CEO hos Hirtshals Havn.

Gods gennem Jyllandskorridoren
1.759.000 ton gods blev transporteret af og på skibe i Hirtshals i 2024. Tallet overgår mængden fra 2023 med hele 90.000 ton, en positiv tendens, som man håber vil fortsætte på Hirtshals Havn.

- På Hirtshals Havn er vi glade for at se, at markedet vækster igen efter et par år med nedgang i gods. Hirtshals Havn ligger i en vigtig transportkorridor, hvor mulighederne for at skabe grønnere transportløsninger er store. Så vi håber, at den positive tendens med øget trafik fortsætter og styrker havnens position som et afgørende trafikknudepunkt i Norden, siger Michael Langballe, Head of Transport & Logistics hos Hirtshals Havn.

Et fiskeriets år
Værdien af landede fisk på Hirtshals Havn nåede i 2024 op på ca. 496 millioner kroner. Det er en betydelig på 29% fra 2023, svarende til 145 millioner kroner, og den højeste værdi for landinger på havnen i fem år. Stigningen skyldes i stor grad øgningen i landinger af makrel samt gode priser på mange fiskearter.

- Hirtshals Havn er en af Danmarks førende fiskerihavne, så væksten i værdien af landinger har stor betydning for de mange virksomheder, som arbejder med forarbejdning og forædling af fisk. Danske fartøjer landede næsten 3.000 ton makrel i Hirtshals i 2024, hvilket repræsenterer en værdi på cirka 50 millioner kroner, mens vi i 2023 så meget få landinger af makrel, siger Linn Indrestrand, Head of Fishery & Maritime Services hos Hirtshals Havn og fortsætter:

- Den øgede værdi i landinger kan mærkes på stemningen blandt virksomhederne og fiskerne på havnen, som har store forhåbninger for deres aktiviteter i det nye år.

Havneudvidelse vil give ekstra vind i sejlene
På Hirtshals Havn arbejder man fortsat med havneudvidelsen af den såkaldte Nordhavn, som vil styrke havnens position og understøtte den eksisterende forretning. Udvidelsen vil blandt andet involvere forbedring af besejlingsforholdene, så større skibe kan anløbe havnen, sikkerheden øges og kunderne får øget regularitet. Nordhavnen bliver derved et vigtigt led i understøttelsen af øget trafik på havnen.

- Vores opgave er at skabe de bedste betingelser for transportløsninger på Hirtshals Havn. I de kommende år vil flere af færgeselskaberne på havnen indsætte større færger, hvilket er en af grundene til, at vi arbejder hårdt for at gøre havneudvidelsen til en realitet, så havnen har den rette kapacitet til at understøtte det store potentiale for øget trafik gennem Hirtshals, siger Per Holm Nørgaard.

Trafikken i korte tal:
Passagerer: 2.264.000 stk.
Personbiler: 742.000 stk.
Lastbiler: 128.000 stk.
Godsmængde: 1.759.000 ton
Værdi af landede fisk: Ca. 496.000.000 kr.

-lipe

18/2 2025
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau