Hirtshals Havn styrker sikkerheden med droneovervågningPå Hirtshals Havn testes AirPlates droneovervågningssystem fra februar til maj.

Hirtshals Havn styrker sikkerheden med droneovervågning

De danske havne spiller en kritisk rolle i landets infrastruktur, hvilket stiller høje krav til havnenes sikkerhedsforanstaltninger. Derfor har Hirtshals Havn netop fået installeret droneovervågningssystem, som bliver testet i et pilotrojekt

Et nyt pilotprojekt er startet på Hirtshals Havn.

Fra februar til maj måned tester havnen et avanceret droneovervågningssystem fra virksomheden AirPlate for at være proaktive i forhold til sikkerhedstiltag vedrørende luftrummet over havnens arealer.
 
- Kravene til havnesikring udvikler sig hele tiden, så det skal vi også. Havnesikring har et stort fokus på land- og vandarealer, men der er også kommet skærpede krav til bl.a. cybersikkerhed.

- Derfor er det måske ikke urealistisk, at myndighederne begynder at kigge på skærpede krav til sikring af luftrummet, siger Michael R. Langballe, Head of Transport & Logistics og Port Security Officer ved Hirtshals Havn.

Han kommer ind på, at det er et vigtigt emne, da der har været flere hændelser i både Danmark og Norge, hvor droner har befundet sig ulovligt på sikrede områder.

- Samarbejdet med AirPlate giver os en helt unik mulighed for at teste et fremsynet overvågningssystem her på Hirtshals Havn.

- Pilotprojektet har nu kørt i lidt over en måned, og systemet har allerede opfanget adskillige droneflyvninger. Det styrker os i grundlaget for, at vi skal være skarpe på vores dialog med dronepiloterne i området.

Udviklet i Odense, klar til hele verden
AirPlate tilbyder en dronedetektionsløsning, udvikles i Odense, der identificerer dronens position, rute og information om dronepiloten i realtid.

Det gør det muligt for systemets brugere at respondere effektivt på mulige sikkerhedstrusler. Hos AirPlate er CEO August Mader da også positiv over projektet med Hirtshals Havn:
 
- Den første drone blev opfanget af systemet få timer efter, at vi havde installeret sensoren – en fed følelse at se teknologien skabe værdi så hurtigt.

- Vi ser Hirtshals Havn som en stærk case, hvor vores teknologi kan spille en vigtig rolle i at beskytte og dokumentere droneaktivitet i luftrummet over havnens områder.

- Vores mål er at hjælpe endnu flere virksomheder i den kritiske infrastruktursektor med at håndtere dronetrusler og at blive en fast samarbejdspartner, der styrker Hirtshals Havns sikkerhedsindsats.

-hawin

24/3 2025
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau